Mandag den 13. juni

NU er det vist ved at være på tide at komme ud af Nelson, men jeg bliver nok nødt til at komme tilbage, for det er åbenbart gået hen og er blevet vinter og dermed lavsæson, hvilket betyder at de ting jeg havde planlagt at lave her i området, ikke er helt så lette at komme til mere. Det KAN dog lade sig gøre hvis man eksempelvis er villig til at bruge isøkser og gå med crampons på støvlerne!!!

Forrige søndag kan jeg snart ikke huske mere hvad jeg lavede, men jeg kan se ud fra mine billeder at det var den dag at jeg var en tur i den japanske have der ligger lidt nede ad vejen (http://www.nelsoncitycouncil.co.nz/miyazu-garden). Den var ikke vildt imponerende, men jeg var blevet advaret og det var en hyggelig lille gåtur :-)

Mandag tog jeg mig endelig sammen og fik ringet til et turridningssted i Takaka med islandske heste :-D Jeg håbede at de kunne bruge noget hjælp med motionering og træning af deres heste den næste tid. Desværre var det ikke tilfældet, men jeg er velkommen til at kigge forbi og få en snak, hvilket jeg vil se om jeg kan få lagt ind i min plan. Jeg vil nemlig rigtig gerne høre om han kender andre steder eller personer jeg kan/bør kontakte.

En tur til kiropraktoren om eftermiddagen og jeg var smadret resten af dagen. Sjovt som en session på et kvarter kan fuldstændig dræne mig for energi.

Tirsdag den 31. maj tog jeg ned til den danske guldsmed der havde lavet RINGEN til Ringenes Herre (http://www.jenshansen.com/). Jeg havde besluttet mig for at det skulle være ham der lavede en sikkerhedskæde til mit armbånd som jeg samler souvenirperler til, så ville kæden i sig selv udgøre en souvenir :-) Jeg overvejede dog også at få mig en charm formet som ringen fra filmen, men selv i sølv ville den koste næsten 400 kr. hvilket er dobbelt så meget som den dyreste perle jeg har på armbåndet nu, hvilket nok også repræsenterer min smertegrænse for hvad jeg vil betale for en charm rimelig godt. Bagefter gik jeg en tur rundt i byen for at slå nogle timer ihjel, heldigvis betød det også, at jeg fik købt filtre så jeg kunne lave RIGTIG kaffe og så skulle der naturligvis også whisky til :-D hehe. Jeg var også en tur forbi et galleri (http://www.redartgallery.com/). Der var mange forskellige kunstnere, men ikke mange der fangede min interesse og jeg fangede vist heller ikke galleridamens interesse. Da jeg havde stået og stirret ned i en montre i et stykke tid begyndte jeg i stedet at stirre på galleridamen. Jeg var lidt nysgerrig om en smykkemager Jason Burke der bl.a. brugte nogle sorte sten og pauaskaller, hvilket dog kun fremgik af nogle fotos men ikke af de udstillede smykker, jeg ville derfor gerne vide om der var andre steder jeg kunne se nogle af denne kunstners værker. Da jeg endelig kom igennem til galleridamen virkede hun dybest set irriteret og der skulle en del overbevisning til før end hun rent faktisk gik ind og fandt et visitkort til mig, det bliver da i hvert fald ikke igennem hende jeg køber noget!

Sidst på eftermiddagen skulle jeg mødes med de andre hvor vi skulle til en fernisering (http://www.itson.co.nz/2011/2351-jewels-vine-full-steam). Vi har vist alle overvejet at købe nogle af hans smykkevedhæng, vi har alle kigget på dem på markedet hvor han sælger dem fra en stand. Der var dog så mange mennesker til åbningen, at det ikke var så let at komme til rigtig at se på værkerne, så overvejede et genbesøg. Efter et par glas vin blev vi enige om at fortsætte på en pub, vi valgte en pub hvor vi sidste at vi kunne bestille mad fra. Det viste sig dog hurtig at hele gaden var spæret af, der var åbenbart brand på hostlet overfor pubben - er glad for at det ikke er det hostel jeg bor på! Det betød dog at det ikke var muligt at bestille mad (da den skulle bringes fra en restaurant lidt nede af gaden og de ville ikke krydse afspærringerne). Derfor endte vi med at forlade pubben og gå ned få en pizza der nede inden vi gik tilbage til vores hostel. Jeg kunne ikke stå for fristelsen, og lavede en irsk kaffe eller to, selvom det var ved at være sengetid.

Hos kommunen havde jeg bemærket en folder der omtalte uddannelse af lokale i vandløbsvedligeholdelse. Så mandag havde jeg været forbi kommunen og fik en god snak med en biolog der, Lynne Hall, hun lovede også at få hende der afholdte vandløbskurserne til at ringe til mig. Det betød, at jeg onsdag fik en aftale med Mel (Melanie) torsdag, hvor jeg kunne komme med ud hvor hun skulle undervise en skoleklasse af tiårige. Det lykkedes mig også at få fri selvom, at Stacey ikke var glad for det min fridag jo var blevet inddraget, men jeg startede med at sige, at jo så ikke ville holde fri næste uge, så det gik. Det betød dog at jeg havde en masse forberedelse at lave resten af dagen, det var jo allerede ved at være flere år siden jeg havde tænkt på vandløb, så det gik resten af dagen og hele aftenen med.

Mel hentede mig om formiddagen og vi kørte ned til et vandløb i et beboelseskvarter. Vi satte tingene op og forberedte os på at blive overrandt af 30 skoleelever. Børnene var ganske velopdragne og sad pænt og lyttede, de var også stille og respektfulde da Mel sagde en maori bøn inden vi bevægede os ned til vandløbet. De udførte lidt forskellige tests som f.eks. at teste strømhastigheden med en tennisbold over en ti meter strækning, eller at bestemme hvor klart vandet var ked at kigge i et meterlangt vandfyldt rør. Bagefter blev de for alvor sluppet løs med fiskenet og hvide bakker, for at finde kryb i vandet. Efter dansk standard var de fysiske forhold ikke så ringe og slet ikke når man tog stedet i betragtning, desuden var det et vandløb der bare nogle kilometer opstrøms udelukkende løb igennem naturlig bush. Derfor overraskede det mig meget hvor svært børnene havde ved at finde liv i vandet. Det der blev fundet var heller ikke videre imponerende: Døgnfluenymfer var der en del af og de er vel gode nok, hjemme ligger de som lavest på en faunaklasse 5 ud af 7, men de var også det mest positive; der blev også fundet en del vandkalve (4-5) og træ-husbyggende vårfluelarver (4); men der blev også fundet en del orme (1-2) og Mel bekræftede at det var af den dårlige slags (jeg er klar over at faunaklasserne sikkert ikke kan sammenlignes med derhjemme, men Mel gav mig ikke noget der var mere brugbart ud fra NZ standarder). Børnene havde også held til at fange en lille ål, men jeg har indtryk af, at de stort set er at finde alle steder her nede selvom, at de er i tilbagegang.

Mel var ikke universitetsuddannet med uddannet som Rager ved DOC, hvilket er en 1-årig praktisk uddannelse. Derfor havde hun også svært ved at svare på de fleste af mine spørgsmål, men hun gjorde en super indsats og havde da også en del historier at fortælle. Bl.a. fortalte hun om, hvordan blågrønalger blev mere og mere udbredte umiddelbart nedstrøms for byens vandreservoir!!! Mel henviste mig til en vandløbsmand ved kommunen jeg kan kontakte - Paul Fischer - og forhåbentlig få svar på lidt flere af mine spørgsmål.

Vi sluttede også af med en Maori bøn inden børnene gik tilbage til deres klasselokale. Vi pakkede sammen og Mel tog mig med op til et bedre klassificeret vandløb - Brook Stream - hvor hun gerne ville vise mig et andet dyreliv. Her fandt vi da også Slørvinger (Stoneflies) og en Dobsonfly (http://www.doc.govt.nz/upload/documents/about-doc/concessions-and-permits/conservation-revealed/nz-freshwater-invertebrates-lowres.pdf) hvilket er ganske glimrende. Jeg tror, at vi talte lidt forbi hinanden, for Mel mente ikke at en gammel dæmning var nogen hindring for dyrelivet, men alligevel valgte hun bevist at gå opstrøms for at finde det hun ledte efter. Man kan gå en længer tur i området, hvilket jeg godt kunne tænke mig, det er bare et spørgsmål om at komme derud. Mel havde andre planer den eftermiddag, så hun kørte mig tilbage til hostlet, det passede mig dog fint da jeg havde en tid ved kiropraktoren.

Resten af eftermiddagen og aftenen tilbragte jeg for mig selv med en hovedpine grænsende til migræne - jeg har haft nogle stykker af den slags siden jeg kom Aben og jeg begynder efterhånden at mistænke alle de kemikalier vi bruger til rengøringen og ikke mindst det faktum, at vi blander dem :-S Eksempelvis bruger vi dagligt 7 forskellige produkter til at rengøre badeværelset med!

Fredag den 3. gik jeg igen ned til guldsmeden Jans Hansen, jeg havde besluttet mig for, at det skulle være ham der lavede en sikkerhedskæde til mit armbånd, så havde jeg også en slags souvenir derfra på det. Jeg fik at vide at det i værste fald ville koste mig $40. Derefter gik jeg en tur i byen og handlede ind, jeg havde besluttet mig for at citronerne på træerne i haven der var ved at være modne, skulle bruges til noget dansk, og jeg ville lave citronfromage. Jeg ville også lave noget lyst brød og det endte med at blive med løg, oliven og oregano. Husblas til citronfromagen var ikke det letteste at finde og da jeg gjorde viste det sig at være smådyrt, men sådan måtte det så være. Resten af eftermiddagen tilbragte jeg i køkkenet og begge dele endte med at blive en succes :-D

Markeds dag igen, men jeg glemte at sætte vækkeuret så vågnede først da Stacey startede bilen. Derfor ilede jeg derned efterarbejde, for en dame havde nemlig lovet mig noget meget naturligt merino uld, men en mere sort farve - som vist kun fås fra lammene - og en mere fin udgave. Det var regnvejr og jeg havde på fornemmelsen at hun nok ikke ville stå og lade alt sit garn blive vådt, men det HVIS hun var der skulle det bestemt ikke være mig der ikke trodsede vejret. Det viste sig rigtig nok at hun var blevet væk og jeg måtte spændt vente en uge mere. Resten af dagen passede jeg mig selv - Jay sagde da også til mig at jeg isolerede mig selv, men det gør man vel når man ikke helt føler sig velkommen i gruppen mere….

Søndag var der bogmesse i Founders Park og jeg havde planlagt at tage hen for at se om jeg kunne finde en bog om bregner :-D Det viste sig at de andre også havde besluttet at tage derhen og vi fulgtes ad, men da jeg kiggede op efter at have betalt var alle fire væk og jeg gik selv ind til messen. Jeg så dem lidt senere, men fortsatte med at lede efter den bog. Cecile kom hen og spurgte om jeg ville med videre, men takkede nej da jeg ikke var færdig med at lede. Jeg fandt ingen bog om bregner der lignede noget jeg for alvor kunne bruge, men fandt til gengælde to om NZ´s skovbrugshistorie, en om taksering af skov i NZ og Europa samt en beskrivelse af turen med tog ned ad østkysten som jeg godt kunne tænke mig at tage. Selvom jeg var helt bevist om det lod det dog ikke til at bekymre mig hvor tunge bøger er :-P hehe.

Tilbage på hostlet gjorde jeg de andre opmærksomme på, at jeg følte mig noget efterladt i parken, Jay grinede og Katia sagde at de var gået tilbage for at lede efter mig. Der var dog ingen der tænkte på at give mig et ring eller sende en sms (det gjorde jeg dog heller ikke selv), men der var heller ingen der undskyldte. Jeg tog det derfor lidt som en bekræftelse på at jeg mest af alt var det 5. hjul og da de til aften ville tage ind til byen da det var Ceciles sidste dag i Nelson, takkede jeg pænt nej og gik over for at se et nyt afsnit af House :-D

Mandag den 6. gav jeg Stacey en uges varsel (som lovet), at jeg ville rejse videre. Da der vist ikke længere var meget at blive der for - Stacey havde færdiggjort de vanter og hue hun havde lovet mig og jeg havde købt garn til (godt nok to venstrevanter i to forskellige størrelser og en hue jeg fik at vide jeg selv kunne forsøge mig med at sy om - hendes undskyldning var, at jeg jo ikke betalte hende, så tror heller ikke jeg skulle have købt for 100 kr. chokolade til hende!). Desuden tror jeg ikke kiropraktoren kunne gøre meget mere for i denne omgang, hvilket egentlig var hovedgrunden til at jeg blev hængende i Nelson.

Jeg fortsatte ind til byen for at lede efter en sportstaske på hjul, jeg vil nemlig ikke slæbe på 45 kg. mere, hvilket hurtig kan blive til mere nu der skal varmere tøj til. Jeg fandt en til 180 kr., men valgte at vente lidt for at se om den tilfældigvis skulle komme på tilbud. I stedet købte jeg mig et sæk hæklenåle så jeg var klar når jeg ville få mit garn fra markedsdamen.

Mine nye jeans er allerede ved at være slidt op - sådan er det vel når man kun har to par bukser :-P Så tirsdag pakkede jeg dem i min taske og gik ned i byen. Jeg havde fået at vide at jeg i en håndarbejdebutik kunne leje en symaskine, så nu skulle der syes lyserøde bloster på mit knæ :-D De endte faktisk med at blive rigtig fine og jeg fandt også nogle pauaskal-knapper til mine nye vante - selvom de var dyre :-S

Jeg havde også fået en opringning fra guldsmeden at mit armbånd var klar. Det viste sig dog jeg blevet fuldstændig overhørt da jeg havde sagt hvad jeg ønskede! Ideen med armbåndet er, at man kan skifte perlerne på det ved at åbne en lille krog og i den anden ende tage det af og på med en større krog. Den store krog lukkede ikke helt mere og den skulle enten laves eller skiftes. Guldsmeden havde så valgt at lukke den permanent i den ende hvor perlerne ellers skulle tages af og på og så montere en sikkerhedskæde permanent fra den ene ende af armbåndet til den anden, så det nu hverken kunne åbnes helt eller perlerne tages af og det ville han have $20 for - OMMER!

Efter et smut til kiropraktoren satte jeg mig ned og ringede til nogle forskellige kajakfirmaer for at høre, om det var muligt at tilbringe et par dage i kajak i Abel Tasman National Park. Det viste sig ikke at være helt så let her om vinteren, da man naturligvis ikke kan tage ud alene, men de skrev mig op og ville ringe tilbage hvis der åbnede sig nogle muligheder.

Aftenen havde jeg sat af til at høre et foredrag endemisk snylter der lever på trærødderne af nogle hjemmehørende træarter, men lige inden jeg var på vej ud af døren opdagede jeg, at jeg havde taget fejl af dagene og at det først var onsdag.

Så onsdag aften tog jeg cyklen lige inden det blev mørkt og cyklede ned på stranden for at se solnedgangen. Jeg havde dog stadig et par timer inden foredraget, men jeg var forberedt, så jeg fandt en hyggelig pub hvor jeg fik mig en kop kaffe og satte mig og hæklede på den halsedisse jeg ville lave af resten af det garn jeg havde købt til hue og vanter.

Jeg tog senere hen på skolen hvor Forest and Bird havde arrangeret et foredrag af en botaniker - Chris Eckroyd (http://www.forestandbird.org.nz/what-we-do/events/nelson-tasman-1), om den såkaldte Woodrose. Den er truet og fuldt parasitisk desuden bestøves af NZ´s eneste pattedyr - flagermus. Der var ingen på min alder, de var alle midaldrende og +, men utrolig engageret og vidende, så det var rigtig spændende at høre om noget der er så NZ. De solgte også lidt forskelligt af egen produktion og jeg endte med at komme hjem med en kæmpe pose med kakifrugter både friske og tørrede. Jeg fik mig også en lille snak med foredragsholderen og blev inviteret til at komme og se på hvilke bøger der kunne være interessante for mig. Han bor desværre lidt afsides i forhold til at jeg kun har mine ben, så jeg må se hvordan det evt. vil kunne lade sig gøre.

Torsdag blev jeg igen ringet op, at mit armbånd nu var klar til afhentning. Jeg var noget spændt, sidst jeg var dernede var guldsmeden selv kommet ud og jeg havde forklaret præcis hvordan jeg ville have den lavet, men efter at han havde spurgt og afbrudt flere gange vendte han ryggen til mig og gik mens jeg var ved at forklare. Det viste sig desværre, at min frygt var begrundet - der var rigtignok kommet en ny krog på armbåndet og sikkerhedskæden fastgjort til den "tykke" ende af armbåndet, men den anden ende af sikkerhedskæden var fastgjort permanent IMELLEM de to kroge således, at det stadig var muligt at åbne armbåndet helt med én krog og alle perlerne sågar ville falde af. Inden jeg havde sagt et ord og mens jeg stod og talte til ti vrissede ekspeditricen af mig (en anden end de foregående gange), at jeg jo måtte sige hvad der var galt for at hun kunne hjælpe mig. Mens jeg forklarede afbrød hun mig nogle gange, nu måtte jeg lige lade hende tænke, om der var en anden måde det kunne gøres på - jeg havde ærlig talt lyst til at sige til hende, at det var fuldstændig underordnet for sådan her er sådan JEG vil have det. Jeg måtte derfor endnu engang forklare at jeg ville have en krog på sikkerhedskæden - hvilket jeg også havde sagt de to foregående gange!

Jeg havde set i tilbudskataloget at den taske jeg havde kig på et par dage tidligere netop var kommet på tilbud med 25% rabat - hvor heldig har man lov at være :-D så den skyndte jeg mig ned og købte. De havde også halv pris på sølv charms og jeg endte med at købe en kiwifugl med pauaskal og en hvalhale med bling. Resten af eftermiddagen stod den på en lur og film sammen med de andre til aften.

Fredag sad jeg det meste af dagen og hæklede på min halsedisse og hue til de var færdige og fik syet alle knapperne på. Til aften viste det sig at vi havde hele 4 nye gæste, det havde ellers kun været Jay siden Cecile rejste! Det var ret underligt at der nu igen rendte fremmede mennesker rundt i hvad der efterhånden var blevet vores hjem :-)

Det var også Heidis fødselsdag :-D og hun havde heldigvis tid til en snak med mig, så til aften skypede vi. Jeg var så heldig at få en af hendes veninder, Rikke til at hjælpe mig og køre forbi mine forældre og hente en gave jeg havde stående der til Heidi. Super dejligt at kunne overraske lidt :-) mange tak for hjælpen Rikke! Ville nu gerne selv have været med en tur i Friheden til koncert!

Det var Jay´s sidste aften inden han skulle til Fiji med sin kæreste, men vi gjorde ikke noget særligt. Det endte faktisk med, at han lørdag morgen tog af sted uden at sige farvel da han åbenbart skulle af sted før jeg var stået op.

Lørdag fortsatte min garnjagt og denne gang havde jeg heldet med mig, hun var der og havde spundet den type garn jeg havde efterlyst, så nu kan jeg også lave mig et par benvarmere :-D Jeg fik sågar lidt rabat fordi jeg havde måtte gå forgæves et par gange, men det gjorde nu ikke mig det store. Jeg var også en tur forbi Jewels Vines stand for at se på hans charms igen. Jeg overvejede en kær ugle, en kiwifugl og den sødeste lille robot. Kiwien var mest fordi det var den der havde mest med NZ at gøre og da jeg nu havde fået en kiwi på mit armbånd valgte jeg den fra. Uglen var super sød, men noget dyr og passede ikke rigtig på mit armbånd. Derfor endte det med at blive robotten, der var relativ billig, utrolig cute og passede perfekt på armbåndet, men der er jo ikke så meget NZ over den, så det at den er lavet af en lokal kunstner og er nuttet må være nok :-)

Jeg havde fået at vide at det kun ville tage et par timer at lave mit armbånd, så da jeg endnu ikke var blevet ringet op, besluttede jeg mig for at gå forbi og spørge til det. Det viste sig at det lå og ventede på mig og med en prisseddel på $45. Jeg spurgte om der da ikke var rabat på når nu jeg måtte komme tilbage 3 gange, hun grinte smånervøst og jeg måtte gøre hende opmærksom på at det var ment ganske alvorligt, ikke mindst fordi jeg var blevet lovet at det maksimalt ville koste $40. Jeg kunne ikke få en afklaring da guldsmeden var til frokost så jeg gik en tur på en time. Da jeg kom tilbage fik jeg at vide at jeg kunne få det til de lovede $40 - sikke en service! Jeg gad dog ikke bruge mere tid og energi på det og betalte.

Resten af dagen stod på skype og blog.

Steve (hostelejeren) havde besluttet ikke at finde en ny i mit sted, men i stedet lukke hostlet nogle uger til der kom flere gæster igen. Det betød at søndag var vores alles sidste arbejdsdag. Derfor lavede vi aftensmad sammen og jeg lavede en ny portion citronfromage.

Mandag morgen tog Stacey og Katia bussen til Wellington. Der var dog stadig nogle gæster der tjekkede ud og Steve spurgte om jeg ville tage rengøringen og blive en ekstra nat. Jeg takkede ja, da jeg ellers skulle pakke mine ting, flytte til et andet hostel kun for at komme om med de fleste af mine ting til opbevaring dagen efter. Det betød dog også at jeg fik en rigtig lang dag!

Vejrudsigten var fin, så jeg havde besluttet mig for at det skulle være nu eller aldrig, jeg skulle pakke min rygsæk og tage på tre dages vandring i Abel Tasman National Park, så må jeg kommer tilbage til sommer og ro i kajak og svømme med sæler. Derfor skyndte jeg mig ned på turist kontoret hvor pigen der var meget hjælpsom og ringede rundt til alle for at høre om jeg kunne komme ud med kajak. Hun kunne dog ikke trylle og det endte med at jeg fik booket en bus til og fra Nelson, en båd ud til enden af parken og hun henviste mig til, hvor jeg kunne booke mine overnatninger i DOC´s hytter. Derefter skulle der handles højenergi-letvægts-mad.

Tilbage på Aben skulle der pakkes og gøres forberedelser. Katia havde været så rar at efterlade rengøringen af vores værelse til mig, så kl. 23 rendte jeg udmattet i cirkler om mig selv for at få det hele på plads. Jeg kunne ikke overskue at gøre meget ved de ting jeg ikke skulle have med ud i bushen og lagde blot det hele i kasser og poser i et hjørne af værelset, det skulle alligevel alt sammen pakkes om når jeg kom tilbage. Da jeg endelig gik i seng kørte det hele stadig rundt i kroppen på mig og jeg fik ikke meget søvn inden mit vækkeur ringede kort før kl. 6 :-(