Tirsdag den 29. marts

Igen er der gået det meste af en uge, mister næsten tidsfornemmelsen og så er det tilmed blevet april!

I søndags begyndte jeg planlægningen af en firdags heik ved Queen Charlotte Sound og mandag fik jeg booket transport af både mig selv og bagage samt hostels på hele ruten og hvad der nu skulle til. Så skulle der naturligvis også handles, hvilket var lidt en ny udfordring for mig - altså når det er til tracking. Det lykkedes ganske godt - manglede ikke noget og havde kun en lille smule med hjem igen og det skyldtes mest af alt at jeg sprang en gang aftensmad over.

Jeg startede mandagen med at vente på en Stray Bus - skulle heldigvis ikke selv med! En pige - Holly - på hostlet har et pas hos dem, men hun havde ikke fulgt ruten 100% så nu hun ville fra A til B kunne de ikke engang fortælle hende hvornår eller om det ville være muligt. Hun fik blot at vide, at hun måtte vente på bussen og kom den så kom den og gjorden og kom den ikke, ja så måtte hun jo se om der stadig var plads på hostlet til den næste bus MÅSKE kom forbi. Dette betød jo også, at hun ikke var i stand til at booke et hostel der hvor hun håbede på at komme hen. Dertil kom, at hun tidligere havde oplevet bussen være meget forsinket. Da hun næsten havde ventet en time smuttede hun toilettet og jeg overtog vagten. Netop da kom bussen og heldigvis ventede den også til hun kom tilbage, men gud hvor dårlig service og så er det ikke engang billigt!

Jeg fortsatte med det jeg egentlig havde for, hvilket først var at gå en tur på Tirohanga Track og bestige et mindre bjerg for en super udsigt ud over Picton. Tracken ender nede i byen hvor jeg bookede min Queen Charlotte Track (QCT) og fik handlet.

Tilbage på hostlet bookede jeg en tid i deres udendørs hottub og kl. 20 kunne jeg tage min varme chokoladebudding, vanilieis og rødvin og kravle i det varme vand og se stjerne kigge frem. Jeg endte med at sidde der i en hel time og var bagefter godt gennemvarm og dejlig afslappet :-D

Tirsdag måtte jeg tidligt op og ned til båden der skulle sejle mig ud til starten af den 71 km. QCT jeg havde planlagt at gå på 4 dage. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skulle være der så tidligt for måtte vente det meste af en evighed. I en lille bugt, hvor vi skulle sætte en mand af, var vi så heldige at set Hectors delfiner (http://da.wikipedia.org/wiki/Hectors_delfin) (http://www.wdcs-de.org/connect/education/story_details.php?select=125). De er en lille bitte art af delfiner der kun lever her ved NZ, er verdens mindste havdelfin og er "naturligvis" en truet dyreart. De var desværre i gang med deres morgenmad, så var ikke interesserede i os. Vi fortsatte turen og spottede også nogle blå pingviner, der er verdens mindste pingvinart.