Torsdag den 13. oktober

Igen torsdag morgen havde jeg sat vækkeuret til kl. 6 og jeg kørte direkte til Timaru og her naturligvis direkte til turistkontoret. På turistkontoret kunne man besøge en udstilling om maori kunst (http://www.teana.co.nz/), men jeg syntes at det var lidt dyrt. Både fordi man kan besøge mange lokaliteter med kunsten gratis og jeg har ikke indtryk af at der er så super meget interessant jeg ville kunne lære, for der er ikke ret meget kendt om denne kunst. Derfor besluttede jeg mig for, i stedet at bruge tiden på at køre ud og besøge nogle egentlige lokaliteter. Jeg gik en lille tur i byen og fandt mig en kop kaffe.

I Timaru ville jeg gerne besøge deres museum (http://www.timaru.govt.nz/museum.html), der skulle have en glimrende samling af naturhistoriske genstande og en flyvemaskine bygget af Richard Pearse (http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Pearse) der menes at have fløjet før brødrene Wright. Desuden fandt jeg nogle rigtig flotte Armfødder / Brakiopoder (http://da.wikipedia.org/wiki/Armf%C3%B8dder), Jan Kjærgård (en af mine kolleger fra SNS-Søhøjlandet) havde fået mig overbevist mig om, at jeg skulle prøve at finde et eksemplar af disse til ham. NZ er åbenbart et af de eneste steder i verden man stadig kan finde disse levende fossiler, der for 80 mil. år siden også levede i DK. Det var dog endnu ikke lykkedes mig at finde nogle på strandene, så jeg spurgte mig for på museet. Jeg blev henvist til den hovedansvarlige, der desværre var til frokost, så jeg tilbragte lidt mere tid på museet. Den hovedansvarlige kendte godt til armfødderne, men var ikke klar over hvor jeg ville kunne finde dem. Han var meget hjælpsom og gjorde en god indsats med opslag i bøger og arkiv, men han kunne ikke hjælpe. I stedet anbefalede han mig at besøge Universitet i Dunedins forskningsakvarium, så det var heldigt at det var den vej jeg skulle.

Efter sigende skulle Timarus kunsgalleri - Aigantighe Art Gallery (http://www.timaru.govt.nz/art-gallery.html) have en af områdets største kunstsamlinger. Jeg var dog ikke just imponeret, der var langt fra så meget at se som jeg havde ventet og så hjalp det nok heller ikke, at de ikke rigtig havde udstillet noget jeg fandt specielt interessant.

Fra næsten hvor som helst i byen kunne man se en stor flot bygning og på min vej ud af byen, besluttede jeg mig for at finde hen til den og til sidst endte jeg foran Sacred Heart Basilica (http://www.rootsweb.ancestry.com/~nzlscant/sacred_heart.htm)

Så skulle jeg se noget Maori Rock Art og første stop var Frenchman's Gully (http://www.historicplaces.org.nz/placestovisit/canterbury/frenchmansgullymaungaiti.aspx), hvor man kan se den berømte "Fuglemand" som stedet er opkaldt efter - Te Manunui (The Great Bird). Det menes at denne fuglemand repræsenterer NZ's nu uddøde gigantiske ørn - Haast Eagle, den største nogensinde (http://en.wikipedia.org/wiki/Haast%27s_Eagle). Man kan også se billeder af moa og fisk og billederne er malet med kul og okker på kalkklipper, brugt enten tørt eller opblandet med animalsk fedt eller plantesaft. Betydningen af disse malerier er dog stadig et åbent spørgsmål, nogle af budene er: Afmærkning af territorium? Kort? Illustrationer af verbale historier? Eller udelukkende som en kunstnerisk udtryksform?

Herfra kørte jeg op langs den nordlige side af floden til Kurow, stoppede da jeg krydsede floden og tilbage mod kysten langs den anden side. Jeg ville gerne se en anden maori kunst lokalitet - Takiroa Maori Rock Art Site (http://www.oldnewzealand.info/maori/takiroa.html), men jeg var blevet fortalt, at et stenskred havde lukket stedet. Jeg passerede lige forbi og kunne konstatere, at der slet ikke var noget at se, det ville i hvert fald ikke være forsvarligt at forsøge at tage et kig. Der var dog en informationstavle jeg godt kunne bruge, den omhandlede den såkaldte Vanished World heritage trail (http://vanishedworld.co.nz/trail.htm). Det er en rute der tager en forbi forskellige lokaliteter der afslører North Otagos geologiske naturhistorie, med fossile lokaliteter, udslugte vulkaner, mineral aflejringer og større landformationer. Den henviste også til et tilknyttet museum der lå bare lidt længere nede ad vejen i Duntroon. Da jeg kom derned viste det sig at være lukket for i dag, men det var sikkert også godt det samme, det var meget lille og kender jeg kiwierne ret så ville det sikkert stadig være ganske dyrt at besøge.

Heldigvis var der andre steder at se denne maori kunst og ganske tæt på lå Maerewhenua (http://www.waymarking.com/waymarks/WM7QKP_Maerewhenua_Maori_Rock_Art_Duntroon_New_Zealand), der blev benyttet af Maori efter, men også længe før Europæerne kom. Der er fundet spor fra begravelsespladser, fiskekroge, bålsteder, fugleknogler og stedet ligger på vejen mellem bjergene og havet. Kalkstensudhæng som dette var vigtige for tidlige maori og gav ly fra vind og vejr på deres rejser. Man kunne også se et nyligt ophængt skilt der advarede om faren ved at opholde sig under udhænget og henviste til hændelsen ved den anden lokalitet.

Der var et par ting i området jeg gerne ville se og det så ud til, at disse ting lå på ruten Vanished World heritage trail, så den fortsatte jeg bare af og så kunne jeg jo se om der var noget andet interessant at se på undervejs. Næste stop var Elephant Rocks (http://vanishedworld.co.nz/elephant.htm), de var både på mit eget program og en del af ruten. Stedet minder meget om Castel Hill hvor man også kunne gå rundt mellem store blokke af eroderet kalksten. Også lige som Castel Hill er Elephant Rocks ligeledes blevet brugt i Narnia, denne gang som Aslans camp (i starten af klippet) (http://www.youtube.com/watch?v=xH0R40jXGnQ).

Lige rundt om hjørnet besøgte jeg en lokalitet hvor man havde udgravet fossilet af en hval - Anatini Whale Fossil Site (http://www.waymarking.com/waymarks/WM7TWB_Anatini_Whale_Fossil_Site_North_Otago_New_Zealand), der er fossilet af en gammel art af bardehval på 8-10 m.. Der er taler om knogler fra forenden af hvalen, da ådselædere ofte flytter på dele af ådselet og det er muligvis også drevet med havstrømmene inden knoglerne ender i den position som de nu kan findes i. Fossilet ligger i et lag kaldet Otekaike kalksten og blev dannet da kalkholdigt der faldt til bunds på 75-100 m. dybt og roligt vand. Sandet bestod overvejende af fragmenter fra små fossiler, og dannet i Oligocenen for 24-26 mil. år siden. Sedimenterne blev dækket og senere løftet op over vandet af den tektoniske aktivitet.

Dagens sidste geologiske lokalitet var Awamoko Valley. Dalen var tydeligvis udskåret i kalksten, da siderne bestod af lodret kalksten, men der var ellers ikke nogle oplysninger på stedet. Herfra kørte jeg det sidste tykke vej til Oamaru hvor jeg havde tænkt mig at tilbringe natten. Byen har stor fokus på pingviner da man lidt udenfor byen kan se Little Blue Penguins komme i land i stort antal hver aften. Man har her opbygget en decideret turistattraktion omkring dette fænomen, hvor man kan komme ind og se pingvinerne komme i land (http://www.penguins.co.nz/). Det var dog ikke en billig fornøjelse og jeg havde hørt om andre steder hvor man kan se dette gratis, men måske ikke i så stort tal. Da jeg havde planlagt at komme tilbage til Oamaru og desuden var ganske træt besluttede jeg mig for blot at finde mig et hostel for natten.

Jeg var blevet anbefalet et hostel som jeg naturligvis tog ud på. Jeg havde kunnet hæve en smule kontanter, men ikke ret mange og da jeg ville betale for overnatningen, blev mit kort igen afvist. Jeg forklarede min situation og jeg fik lov til at blive og fik noget internet så jeg kunne se, om jeg havde hørt fra banken. Jeg havde fået en mail fra banken der forklarede, at det var PBS der havde spærret min konto, hvilket de gør, når man har brugt 20.000 kr. indenfor 30 dage. Den eneste må dette kunne være tilfældet ville være, hvis de også medregnede de 9.000 kr. biludlejningsfirmaet havde låst på min konto som sikring og dette havde de jo gjort to gange indenfor den seneste uge. Dette syntes jeg dog ikke kunne være helt rigtig da det jo var penge der hele tiden var blevet på min konto og frigivet igen når jeg returnerede bilen. I så fald skulle de da i hvert fald modregnes når de igen blev frigivet. Bankmanden fortalte også at dette beløb kunne nulstilles, men at det ville koste 75 kr. Jeg var dybt uenig, hvilket jeg også skrev til ham, men at hvis ikke der var andet at gøre måtte jeg jo betale de 75 kr. ellers kunne jeg jo ikke betale for min seng! Desuden vidste jeg at det sikkert vil blive et problem igen inden længe, da jeg havde planlagt at leje en bil endnu to gange indenfor kort tid.

Jeg besluttede mig for, at jeg fortjente en rom og cola (havde en stor flaske rom og godt en måned til at drikke den :-) ). Derfor havde jeg også købt en flaske cola, men det var da jeg fandt ud af, at jeg måtte have efterladt nogle varer da jeg havde været inde at handle, for min cola var væk :-( i stedet blev det til en rom-punch :-D Jeg var træt, men desværre blev de tre asiater jeg delte værelse, ved med at snakke inde på værelset til efter kl. 24:30.