Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 2. maj
Jeg fik mig en på opleveren i går :-D det lokale redningskorps havde åben dag (http://www.itson.co.nz/2011/2238-summit-rescue-helicopter-base-open-day), her kunne man komme ned og se og snakke med ambulance-, brand- og redningsfolk samt det lokale politi. De havde alle deres legetøj med og afholdte demonstrationer. Jeg havde en del "sjov" med politiets legetøj og det var ret tydeligt at det overraskede nogle af mændene at jeg kunne håndtere et skydevåben.
Det jeg var kommet derud for var fordi, redningsfolkene tilbød 250 kr. helikopter ture over Nelson. Jeg fik dog kolde fødder da jeg kom derud syntes, at det var rigtig mange penge for en lille flyvetur. Jeg endte dog med tage turen og det var en super fed oplevelse, helt speciel! Manøvredygtigheden var fænomenal og det overraskede mig lidt at man kunne mærke propellens rotation. Desuden var den ganske meget påvirket at turbulens, men det gjorde bare turen lidt sjovere. Ved tilfælde tog vi en tur lige hen over mit hostel - pudsigt.
Tilbage på jorden hoppe jeg op på cyklen og tog en tur til Monaco (en halvø ved Richmond) ude på spidsen af halvøen lå et galleri jeg rigtig gerne ville besøge - The Point Studio (http://thepointstudio.co.nz/). Her laver, udstiller og sælger Nikki sin kunst lavet af glas, metal og paua (en muslingeskal med masser af farver). Her fik jeg en kaffe inden jeg cyklede tilbage mod Nelson.
Jeg havde fået det hele super timet, så da jeg nåede til Tahunanui Beach var solnedgangen lige oppe over, så jeg satte mig på stranden og nød den inden jeg cyklede det sidste stykke vej hjem igen.
I dag har jeg ikke lavet meget. Måtte jo desværre aflyse min tid ved kiropraktoren, så nu håber jeg bare at der snart kommer nyt fra forsikringen. Håber virkelig at kiropraktoren lige kan trykke på nogle knapper og så er jeg så god som ny igen!
Tog en lille lur, da jeg havde en frygtelig dårlig nat, og vågnede pudsigt nok lige som Obama gik på og annoncerede at de havde dræbt Osama Bin Laden. Nu er det igen begyndt at regne og det skal det vist blive ved med i nogle dage, så nu må jeg se hvad jeg kommer til at lave resten af ugen, har da også en fridag i sigte :-D
- comments