Lørdag den 20. august

Vi stod tidligt op for at køre ned til søen og se solopgangen. Det var hundekoldt, men det var bestemt det hele værd. Solopgangen var ikke just farverig, men der var masser af frost og dis over en blikstille sø, så da tågen lettede fik vi vores spejlsø. Vi gik en tur langs søbredden mens solen stod op og kastede lys på bjergene og disen lettede.

Tilbage på hostlet fik vi lidt travlt med at få tjekket ud til tiden. Mens jeg pakkede bilen fik Beatrix sig et hurtigt bad. På vej ud af byen tog vi et af de stop hostelejeren havde anbefalet os, ved en slette der virkede overraskende øde og artsfattig med store sten spredt over hele sletten.

Turen gik videre mod den anden sø - Lake Rotoroa (http://en.wikipedia.org/wiki/Lake_Rotoroa_%28Tasman%29). Her gik vi en tur op ad en firehjulstrækker vej som hostelejeren havde anbefalet os. Hun havde sagt at vi ville få den bedste udsigt over søen derfra. Vi begyndte opstigningen, men det så ikke ret lovende ud. Hver gang den ene var ved at give op fortsatte den anden lidt videre og på den måde nåede vi rent faktisk toppen og blev meget overrasket over en super udsigt. Nede igen nød vi vores frokost på bådebroen samt udsigten over søen der meget passende var blevet rolig og reflekterede bjergene.

Hostelejeren havde også anbefalet os at tage de små veje til Murchison, men de vi kom hen hvor vejen startede, var den desværre lukket pga. vejret. Så vi måtte køre tilbage samme vej som vi var kommet.

I Murchison tjekkede vi ind i et meget hjemligt hostel, hvor et ældre ægtepar fra Australien bestyrede hostlet mens ejerne var på ferie. Vi endte med at have lyst til at blive flere dage, de serverede aftensmad for os og vi fik rigtig filterkaffe og kage hvis vi havde lyst samt en meget hyggelig snak. Sengene var helt fantastiske og alle med elektriske varmetæpper der havde været tændt hele dagen, så vi kunne kravle i en dejlig varm seng, der dog var endog meget svær at komme ud af den næste morgen!