Torsdag den 31. marts

Torsdag den tredje dag skulle jeg kun gå 12 km. jeg havde nemlig valgt at opdele den sidste dag i to, så jeg havde mere tid til at tage billeder og så var der et hostel halvvejs til en fornuftig pris. Jeg kunne fornemme, at jeg bevægede ind på den mere tilgængelige del af tracken og begyndte at møde flere mennesker. Startede da også dagen med spor af andre mennesker - dagen startede med noget af en hård og lang stigning og på bagsiden af nogle blade var der nogen foran mig der gik og skrev små beskeder. De første mest ala "Beer" og "Chardonnay", men den andensidste var "Are we there yet mum xxx" og den sidste, pudsigt nok lige inden toppen på ca. 400 meter, var "Nearly there". Tracken var desværre ikke helt så spændende som de to foregående dage og heller ikke helt så meget fugleliv og på det sidste udsigtspunkt "Onahau Lookout" 416 meter over Mistletoe Bay var der masser af mennesker incl. en ung dansk familie.

Jeg begav mig ned til Mistletoe Bay Eco Village (http://www.mistletoebay.co.nz/) hvor jeg skulle overnatte. På kortet så det ud til at udsigtspunktet lå lige ved hostlet, i fugleflugt var der heller ikke så langt, men bare 416 meter op :-P Jeg havde ellers planlagt at kravle op og se en solnedgang og solopgang, men da jeg var deroppe kunne jeg godt se, at jeg nok ikke havde SÅ meget lyst til at bestige den samme bakke tre gange. Da himlen var helt blå regnede jeg ikke med en ret interessant solnedgang, så jeg blev nede i bugten. Det endte med at blive en helt magisk oplevelse og jeg prøvede at skrive mine indtryk ned på min telefon mens jeg sad på en flydeponton midt i bugten:

Sidder på en flydeponton ude midt i Misteltoe Bay og nyder det blik stille vand, kun forstyrret af en fisk eller pilerokke der ind imellem får de små fisk til at springe. Alt imens lyset langsom svinder og den ene stjerne efter den anden spejler sig i det sorte vand. Træerne og bjergenes silhuetter bliver svagere, ikke en vind rør sig og efterhånden skimtes ildlarvernes lys i træerne.

Vandet er blevet kulsort, men efterhånden begynder små lys at blinke i vandet og ikke kun stjernernes lys fra oven, men også glitrende grønt glimmer. Fiskene kan tegne små streger af grønt lys i vandet. Med mine hænder kan jeg tegne glitrende mønster og spiraler af grønt lys der langsomt bliver svagere og svagere mens der spreder sig med ringene i vandet.

Jeg var fuldstændig overvældet af indtryk med pilerokker i vandet, fuldstændig vindstille, stilhed, millioner af stjerner, ildlarver og ikke mindst de fluorescerende alger i vandet (morild), super fed oplevelse. En af de andre gæster sprang også i vandet og sikke et syn, hun lignede en engel når hun svømmede brystsvømning.

På vej op til min hytte var jeg lige et smut forbi "luksus"-gæsternes fælleskøkken, de havde nemlig gratis kakaopulver. Normalt på et hostel her nede, kan man forsyne sig med gratis kaffe og te, men ikke her. Hytten jeg skulle sove i var meget fugtig, kold og en masse støjende dyr - mindede ret meget om Nøjkærhus :-P - men jeg syntes i hvert fald godt at jeg kunne bruge en varm drik inden jeg skulle i seng!