Torsdag den 15. september

Tirsdag morgen var det så blevet tid til det jeg overvejende er kommet til byen for - jadestens skæring :-D Steve var underviser og var kommet til landet for 20 år siden fra en af øerne. Det var kun mig og en anden pige der skulle lave vores egne den dag og vi var de første hele denne måned, men ellers har han vist meget travlt og det er strengt nødvendigt at booke i forvejen. Der var ikke så mange sten at vælge imellem i den størrelse jeg gerne ville have, men jeg fik valgt mig et stykke jeg var ganske tilfreds med og så kunne skæringen begynde. Steve var meget imponeret af mit jadestensskærings talent til at starte med, lidt senere gik det vist lidt ned ad bakke da jeg vist skulle have bedt om lidt flere instrukser. Der var e konstant trafik af alle mulige slags mennesker der kom forbi for en lille snak, bl.a. en fyr der vist er verdensberømt i stenverdenen, han var ved at flytte og havde noget af en udfordring i at flytte alle sine sten. Alt i alt gik det dog rigtig fint, men det tog hele dagen. Da klokken nærmede sig lukketid kl. 17 begyndte Steve at hjælpe mig, jeg havde dog fået formen på plads så det var blot at få stykket slebet og poleret. Klokken var over 18 inden jeg var færdig.

Jeg var træt og gik direkte tilbage til hostlet, men lidt senere gik jeg dog sammen med hostelejeren, Murray, ned til supermarkedet og købte mig en flaske vin.

I går skulle der ikke ske meget, jeg havde brug for en dags afslapning da jeg vist er ved at blive lidt forkølet. Desværre var det også en solskinsdag, men jeg havde bare ikke energi til at gøre noget aktivt. Jeg var dog tidligt oppe og gik en tur op langs stranden. Jeg vidste at tidevandet var på vej ind, så oppe ved flodudmundingen ville jeg se om fiskerne var ude på denne dejlige dag og om de ville sælge mig lidt Whitebait. Der var nogle fiskere hele vejen op til byen, men da der vist ikke rigtig er kommet gang i fiskene, var der heller ikke nogen der havde fået så mange at de ville sælge af dem. Jeg får nu nok andre muligheder, så jeg væbner mig med tålmodighed.

Der var stadig et par gallerier jeg ikke havde besøgt, men jeg havde ikke rigtig lyst. Der var dog ét sted jeg måtte besøge igen - The Gold Room (www.thegoldroom.co.nz). De havde en del charms til en fornuftig pris og jeg havde besluttet mig for et par stykker - først skulle jeg have en bregne hvor der står NZ på, det mangler da bare med alle de bregner jeg bliver begejstret over her nede. Dernæst havde jeg opdaget en lille pungrotte og dem har jeg jo set mange af bl.a. på min kanotur og det sted jeg gerne vil besøg lidt længere sydpå der laver mad af pungrotter og så ville jeg også gerne have et lille hestehoved til at repræsentere mine oplevelser hos Christian i Takaka. Jeg skulle naturligvis også have lidt guld og havde besluttet mig for et vedhæng med små guldstykker i en lille glasbeholder. Desværre ville jeg ikke kunne sætte den på mig armbånd da det vil ridse glasset, men det er der ikke noget at gøre ved, det er en fin lille ting og ikke ret dyr.

På biblioteket ville jeg booke min bus og opdatere min blog lidt. Jeg ringede først til busselskabet der kører for det selskab her nede jeg har mit buskort hos. De var dog meget kontante og sagde at hvis jeg ikke kunne booke min bus til der ville jeg ikke kunne blive sat af eller komme med derfra selvom de ellers har et stop der. Jeg var lidt i syvsind over hvad jeg skulle gøre og kunne ikke rigtig få mig selv til at sidde inden for mens solen skinnede, så jeg gik tilbage til hostlet og fik frokost. Jeg kunne dog ikke rigtig finde på andet jeg havde lyst til og endte tilbage på biblioteket hvor jeg besluttede mig for blot at booke min bus til det første stop efter det sted jeg gerne ville sættes af og så blaffe ud dagen efter.

Da jeg hen under aften kom tilbage til hostlet var der tre nye gæster der var i gang med deres maveøvelser. Det var ikke bare et par mavebøjninger og de var i gang i over en time og hele stuen endte med at stinke :-P Det var dog nogle ganske rare mennesker og vi havde en hyggelig aften med snak, vin og lykkehjulet :-)

I dag skulle jeg også tidligt op, jeg skulle med min bus. Det viste sig ikke at være et problem at blive sat af i Pukekura som jeg gerne ville. Det var stadig relativt tidligt da jeg ankom og der var ikke en sjæl at se. Der gik heldigvis ikke så lang tid før en pige kom for at åbne cafeen og museet. Stedet hedder under ét "The Bushman Center" (http://www.pukekura.co.nz/bushmans_centre/index.htm), men består af flere dele. At man nok skal få motioneret smilebåndet bliver åbenbart allerede udenfor. Eksempelvis hænger der i gavlen en enorm sandflue og indenfor en billedserie visende, hvordan den blev skudt og dræbt. Først kommer man i en souvenirbutik der minder mere om Australien end NZ, halvdelen af produkterne er lavet af pungrotter (indført fra Australien) (http://en.wikipedia.org/wiki/Possum). Der ud over kan man også erhverve sig diverse oilskinsprodukter, hatte mm. Fra souvenirbutikken har man både adgang til museet og cafeen. Jeg satte mig i cafeen med min computer til en anden dame kom og gav mig nøglen til mit værelse. Incl. værelset der ikke har set en rengøring i længere tid, vidner stedet om, at ægteparret her er kørt sur i det, det samme gjorde til salg skiltene i vinduet - hostelejeren i Hokitika havde advaret mig.

Tilbage i cafeen kom der pludselig gang i den da 2-3 busser landede! Jeg besluttede mig for at holde mig i mit lille hjørne og vente med at udforske stedet til de var kørt igen, jeg ventede sågar med at bestille en kop kaffe. De havde dog rigtig kaffe, så bagefter nød jeg en kop sort kaffe og en scone. Dernæst gik turen udenfor hvor solen så småt var begyndt at kigge frem. De havde et eller flere eksemplarer af hvert af de større indførte dyrearter der hærger i NZ (http://en.wikipedia.org/wiki/Invasive_species_in_New_Zealand). Turen i museet afslørede også nogle enorme ål, frøer, svin og en hvid pungrotte. Ellers handlede det mest om jagt og en film viste for fortalte historien om jagt fra en helikopter. Ellers kunne man lære lidt om spagnumproduktion, fiskeri og hvad jeg havde set frem til om skovbruget i området. Resten af huset skulle også udforskes da der alle steder hang alle former for jokes, sågar i menuen. Menuen havde tidligere bestået af flere retter med pungrotte som hovedingrediens og med navne som "Headlight delight" og "Wheel treadpossum", men pga. noget sygdom må de ikke længere sælge dem de selv fanger og da der ikke længere er nogen der opdrætter dem, var det ikke længere muligt - var ellers en stor del af det jeg havde set frem til. Det var dog stadig muligt, ved at donere $4 til hjælp i kampen mod 1080-forgiftning (http://en.wikipedia.org/wiki/1080_usage_in_New_Zealand), "gratis" at få en pungrotte tærte, så det skulle jo prøves. Den smagte glimrende og mindede mig meget om tarteletter med kylling :-)

Der var ingen opvarmning og jeg hundefrøs efterhånden, så da jeg havde bedt og et varmeapparat til mit værelse gik jeg en tur i solskinnet. Ejeren kom springende efter mig og spurgte om jeg havde aftensmad eller om jeg ville have hende til at sætte noget frem til jeg selv kunne tilberede inden de lukkede køkkenet. Jeg sagde ja tak til en sandwich med kanin. Først besteg jeg bakken bag centret. Et par fra London var åbenbart tidligere faret vild deroppe og havde givet ejerne skylden, så de sendte ikke rigtig folk derop mere på deres hjemmegjorte sti. Jeg tog dog chancen og rigtig nok var det ikke den letteste sti at genkende, men jeg om da både op og ned igen uden at fare vild. Bagefter gik jeg ned ad en grusvej til floden, der gav en glimrende udsigt op igennem dalen til de sneklædte bjerge. Tilbage på hostlet og jeg var ved at være sulten, så jeg besluttede mig for at få tidlig aftensmad. Jeg tilberedte min sandwich hvor det meste skulle steges på panden, men tror ikke at gjorde det helt som det var tiltænkt. Den smagte dog glimrende, specielt sammen med et glas rødvin.

Jeg er bange for at forkølelsen er ved at sætte sig og jeg er fuldstændig smadret nu og klar til at gå i seng. Da jeg så på uret og konstaterede at klokken kun lige havde passeret 19, kom jeg dog frem til at jeg lige kunne få skrevet min dagbog færdig inden jeg sætter en film på min pc. Så det vil jeg så gøre nu - tak for i dag og sov godt!