Tirsdag den 15. februar

Tilbage på hostlet i går anbefalede en af pigerne mig en café der serverer salater og smoothies af frisk frugt. Det var lige det jeg havde brug for og fik virkelig mit humør op igen - gud hvor jeg savner mine salater! Jeg får ikke så meget af den slags dels fordi frugt og grøntsager er overraskende dyre her nede, dels fordi jeg ikke har lyst til at lave noget som helst i de fleste hostelkøkkener og dels fordi jeg ikke ville kunne nå at spise alle grøntsagerne inden de skal slæbes til det næste hostel. Tilbage på hostlet fik jeg mig en lur på sofaen inden jeg skulle ned til bussen til Opotiki.

I Opotiki blev jeg kørt helt til døren og chaufføren hjalp mig sågar med at bære min bagage ind! Der er ikke meget i Opotiki ud over dejlige strande og så NZ´s bedste samling af hjemmehørende planter. Så umiddelbart efter ankomst gik jeg en stille og rolig tur ned til stranden, der var dog noget længere end jeg havde regnet med. Det hjalp nu heller ikke, at jeg fik drejet ind af den forkerte vej. Jeg passerede en fyr der var ved at skyde sin riffel ind, men da han ikke kommanterede på min tilstedeværelse, fortsatte jeg op ad vejen. Jeg kom op til noget helligt maori ting lige inden jeg mødte en låge hvor der stod adgang forbudt mm. :-P Jeg vendte derfor om, men lågen jeg kom ind ad var i mellemtiden blevet lukket, så jeg var tvunget til krydse ind over deres jord og kom heldigvis ned til stranden. Stranden havde jeg stort set for mig selv, med undtagelse af nogen der lufte deres hunde ved at køre ned ad stranden og lade dem løbe efter :-S hvilket jeg sågar har set praktiseret i byerne! Tilbage på hostlet sluttede jeg dagen af med et nyt afsnit af Desperate Housewives.

I dag kunne jeg så låne en gammel, rusten cykel og cykle de 10 km. ud til arboretet jeg var kommet her for. Arboretet var bestemt et besøg værd, men der er godt nok lang vej igen før jeg kan trænavnene her nede! På vej tilbage til byen stoppede jeg ved et lille sted for at købe noget frisk honning, der her nede næsten kan have en smag af karamel. Det viste sig at konen var af dansk afstamning og har familie de jævnligt besøger, i og omkring Århus bl.a. i Hadsten - vildt! Om eftermiddagen skulle jeg med bussen til Gisborne hvor jeg skal tilbringe det meste af den kommende uge som frivillig ved en maori festival hvor de optræder og konkurrer med deres traditionelle sange og danse.