Onsdag den 11. maj

Endnu engang er der gået over en uge siden sidst, ved ikke helt hvor tiden bliver af, men SÅ meget er der nu heller ikke at fortælle om, det er mere et spørgsmål om at huske det!

Tirsdag den 3. kan jeg dog huske at jeg endelig fik sparket mig selv af sted til lægen for at blive henvist til kiropraktor. Var i fysioterapi hjemme inden jeg tog af sted, følte mig som en gammel dame med en dårlig hofte. Fysioterapien hjalp dog ikke og siden er det kun blevet værre!!! Jeg er nu nået til et punkt hvor jeg hele tiden har ondt og til tider mister jeg sågar følelsen i mit lår. Det betyder desværre, at jeg ikke kan gøre alle de ting jeg gerne vil og nu jeg er kommet til sydøen består hovedparten af oplevelserne af længere heiks og det er jeg på nuværende tidspunkt ikke i stand til er jeg bange for :-( Lægen var en oplevelse i sig selv - hun havde langt løst hår og knald røde læber, hendes cardigan matchede læberne og ellers var hun klædt i en kort nederdel, lille netstrømper og høje hæle. Hun virkede ganske rar og professionel, men ikke just billedet på autoritet eller en læge for den sags skyld!

Tilbage på hostlet lavede jeg guacamole og Stacey lavede nachos - mums, jeg fik også et par glas rødvin som næsten endte med at blive til et par flasker. Fik en rigtig hyggelig snak med en gæst (Sebastian) og da han gik i seng lykkedes det mig at overtale Katia til at dele de sidste to glas vin med mig. På vej i seng havde jeg en gave til Katia - det var lyseblå lægemaske jeg havde fået to af ved lægen. De er tiltænkt vores rengøring fordi vi bruger så mange og forskellige kemikalier i forstøvere og vi går begge to og hoster mens vi gør rent. Med at par glas vin indenbords førte det dog til en del sjov inden vi lagde os til at sove.

Onsdag blev vi enige om at vinteren måtte være kommet til Nelson, for det lader til at vores gæster er gået i hi. Vi har et par gæster det hver dag sover til langt over middag, en forlader kun værelset for at ryge og hente Red Bull, en anden sover hele dagen og natten og lugter så forfærdeligt af sved, at har han bare været på badeværelset i 5 min. stinker hele rummet! Det er vel at mærke ikke blot noget de har gjort et par dage, men et par UGER!

Jeg havde selv tænkt på at bage en drømmekage fra Brovst, så da Stacey spurgte hvad hun skulle bage til aftenens kage tøvede jeg ikke med at finde en opskrift (http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=5883) og oversætte den. Det gik dog ikke helt efter planen og hendes kage endte med kun at være 1 cm. tyk og mindede mest af alt om en pandekage med kokostopping. Det kunne jeg naturligvis ikke bare lade ligge så jeg måtte selv i gang. Jeg endte med at fordoble bagetiden og den kunne godt have tålt mere, men i den samme form blev min kage dog ca. 10 cm.. Stacey svor, at den skulle hun forsøge sig med igen, hvilket hun gjorde i går og det lod også til at gå bedre, men hun endte igen med en pandekage - underligt. Det er åbenbart kun danskere der kan lave en rigtig Drømmekage fra Brovst - sådan må det være ;-)

Jeg havde en del ærinder torsdag, så tilbragte det meste af dagen i byen. Jeg benyttede også lejligheden til at besøge lidt forskellige gallerier i centrum (http://www.acn.org.nz/gallery203.aspx; http://www.jewelbeetle.co.nz/; http://www.beads.co.nz/designnelson.html og http://www.fibrespectrum.co.nz/) Fandt også en forretning hvor jeg kunne få lidt tegnesager, hvilket virkelig er fristende. Jeg har virkelig fået lyst til at være kreativ på det seneste og alle galleribesøgene gør ikke lysten mindre. Jeg lod dog være, da det bare er mere at bære på og indtil videre må jeg nøjes med den ene stift blyant jeg har.

Jeg var også en tur i et par friluftsudstyrs forretninger. Det er o ved at blive koldt og jeg skal til at tænke kreativt igen så jeg kan købe så få klædningsgenstande med så mange anvendelsesmuligheder som mulig. Jeg kom det da også lidt nærmere og i Kathmandu (http://www.kathmandu.co.nz/) var jeg så heldig at en rar ekspeditrice gav mig et gratis medlemskab så jeg kunne fordoble procenterne på udsalgstilbuddene - nice :-D

Senere mødtes jeg med Katia og Jay (Jason) der er en ny canadisk gæst på hostlet. Vi fandt en hyggelig café og vandrede lidt mere rundt i byen. Vi sørge også for at købe os "lidt" vin til aftenen.

Det endte med at blive en lang aften, Katia gik i seng omkring klokken 1, men da fredag var min fridag blev Jay og jeg blev siddende og hilste pænt på gæsterne da de begyndte at stå op. Specielt to gæster vil vi ikke sådan lige glemme. Det var to malajer Susan og hendes mor Kathleen, de havde holdt sig meget til sig selv de dage de havde været her, men denne her morgen var de som helt andre mennesker og skulle fotograferes sammen med os og være venner med os på facebook. Det var en ret surrealistisk oplevelse og vi griner stadig af det.

Klokken 8 fredag morgen gik jeg i seng. Jeg prøvede at være stille, hvilket vist også lykkedes nogenlunde, men Katia vågnede alligevel og spurgte hvad vi havde lavet (eller noget). Jeg ville kort fortælle om de to malajer, men fik et mega grineflip og da jeg viste Katia nogle billeder var hun også flad af grin.

Nogle timer senere bankede det på døren, det var Jay der ikke kunne holde støvsugning og en spooky pige på sit værelse ud længere. Kan jeg nu godt forstå, vi SKAL foretage en fuld rengøring hver dag og pigen er en af dem der er gået i hi og taler stort set ikke med nogen. Han smed sig i Katias seng og vi besluttede os for at holde film maraton når vi havde hentet os noget junkfood fra den anden side af gaden. Jeg er spændt på at møde hans kæreste Jakob, for flere gange i løbet af natten og dagen stak Jay mig sin telefon fordi han lige skulle et eller andet og så måtte jeg ellers føre en samtale med denne fyr :-) Hen under aften ringede vi over til den samme restaurant som vi havde fået morgenmad fra, og bestilte et par pizzaer til aftensmad. Lidt senere gjorde Katia os også selskab og vi så endnu en film. SIKKE EN DAG!

Jeg manglede ikke det store i køleskabet og da jeg vågnede til lyden af regn lørdag morgen konkluderede jeg, at jeg ikke skulle på markedet denne dag. Efter arbejde var vejret dog klaret op og da Katia og jeg var tidlig færdig med arbejdet, kunne Jay og jeg nå ind på markedet inden det lukkede. Katia stødte til senere og vi vandrede lidt rundt. Det begyndte igen at regne, men jeg havde besluttet mig for, at jeg ville en tur på byen kunstmuseum The Suter (http://www.thesuter.org.nz/), det er nemlig gratis om lørdagen og jeg havde stadig ikke været der inde. De to andre var dog ikke interesserede så jeg tog derhen selv hvilket var heldigt, for det var sidste dag de havde den pågældende udstilling. Jeg fandt et par billeder jeg godt kunne lide og som inspirerede mig - Pamela Banks malerier bl.a. "Portside" (http://www.stuff.co.nz/nelson-mail/features/arts/4959552/Art-lovers-pick-favourite-work) og et Larissa Hall kaldet "Oxygen" (http://www.artbay.co.nz/larissa-hall.html).

Tilbage på hostlet besluttede jeg for, at jeg havde brug for lidt tid til mig selv. Derfor gik jeg tilbage på værelset og satte " Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat" (http://www.josephthemusical.com/) på, som jeg havde lånt på biblioteket. Jeg har noget af musikken derfra, men kendte ikke musicalen, Xan havde gjort mig opmærksom på den og sjovt nok, da jeg var på biblioteket et par dage efter stod den forrest på hylden, så den må jeg hellere se.

Søndag var Staceys fridag hvilket betyder, at ejeren Steve selv kommer ind. Der var ikke mange senge der skulle redes så han kæmpede en brav kamp for at finde en masse ekstraopgaver til os. Til sidst måtte jeg sige til ham, at jeg altså troede, at vi havde rigelig nu. Da vi havde arbejdet i tre timer var vi kun halvvejs gennem opgaverne, men Katia og jeg var enige om, at vi ikke igen ville arbejde fire timer for 90 kr. Da vi senere mødte Stacey fortalte jeg hvad vi havde gjort og hvad vi ikke havde gjort af det Steve havde sagt og det var hun helt ok med. I dag var Steve forbi og Stacey havde spurgt om der var andet end det jeg havde nævnt for hende han ønskede gjort. Han forklarede, at det altså var tænkt som en dags arbejde, hvilket ærlig talt pisser mig lidt af. Vi gør en hæderlig indsats og der er ikke noget han kan sætte en finger på, så er det godt nok demotiverende at have en chef, der så åbenlyst forsøger at presse citronen!!!

Nå, men vi (Katia, Stacey, Jay og jeg) havde desuden planlagt at skulle ned i Founders Heritage Park (www.founderspark.co.nz/) hvor der var japansk tamadag. Vi var meget opsatte på at skulle have sushi til frokost, men da vi kom derned var al maden udsolgt :-( Der var heller ikke voldsomt meget at se så vi nøjedes med en øl på parkens café. Stacey havde ikke nået det, men tilbage på hostlet mødtes vi med hende og vi gik over gaden til den lokale pub "Sprig & Fern" (www.sprigandfern.co.nz/) og fik et par øl mere. Igen satte Katia, Jay og jeg en film på til aften og fladede ud til.

Det var blevet tid til at bage nye rugbrød, så efter arbejde mandag gik Jay og jeg ned i byen. Jeg blev dog ikke længe for jeg havde en tid ved kiropraktoren klokken 3. Jeg var lidt nervøs, men kiropraktoren beroligede mig og fortalte, at hun brugte blide metoder, men at ham hun vikarierede for var lidt mere "hands on". Derfor skulle hun nu finde ud af hvad der var galt med min krop og så kom han sikkert ind senere. Det meste var ganske behageligt. Hun undersøgte også min nakke som jeg ikke selv havde nævnt. Hun trykkede en masse forskellige steder og bad mig fortælle om det blev bedre, da jeg til sidst sagde at "det hjalp", sukkede hun lettede og sagde, at det var godt for det var den sidste mulighed. Hun sød mig med et eller andet instrument og spændingen forsvandt! Ved hoften var der dog ingen ændring. Jeg fik besked på at gå en tur på 15-20 min. og jeg sikrede mig, at det var i orden at bestige en bakke. På ud af indkørslen poppede min hofte - hvilket gør ondt kan hilse og sige - derefter begyndte det dog at blive bedre og da jeg nåede toppen af bakken var det faktisk helt godt. Snart blev det dog desværre igen værre. Jeg stoppede ved The Centre of New Zealand og så solnedgangen - perfekt timing. I alt blev det en gåtur på godt 1½ time og da jeg kom tilbage til hostlet kunne jeg knap nok selv tage mine sko af!!

Aftenen stod først på madlavning med bagning af rugbrød og så ville jeg lave en stor portion bulgursalat, som jeg dagen efter kunne lave noget thai-kylling med peanutbuttersauce til. Katia, Stacey, Jay og jeg havde aftalt at vi skulle se den forlængede udgave af den første Ringenes Herre. Jeg måtte dog råbe på hjælp da jeg fik væltet en stak dvd-er på gulvet som jeg ikke selv kunne komme ned og samle op :-S Da jeg midt i filmen måtte over og se til mit brød, kunne jeg konkludere, at nogen havde åbnet ovnen og ikke lukket den helt igen, så jeg havde ingen anelse om hvor lang tid det nu skulle have. De foregående brød var blevet noget tørre, så da de havde fået ½ time ekstra tog jeg dem ud, kunne dog senere konstatere, at de sagtens kunne have fået mere - ÆV!

Tirsdag blev der handlet ind til Thai-kylling og klaret et par andre ærinder i byen, så resten af eftermiddagen stod på mere madlavning, men kyllingen skulle først ligge i lagen, så har endnu ikke smagt den :-(

Ud på aftenen blev jeg, som så overtalte Katia, overtalt til at tage med i biografen hvor vi så Source Code (http://www.imdb.com/title/tt0945513/). Jeg var dog så dum ikke at tage noget smertestillende, så den sidste halvdel af filmen kunne jeg slet ikke sidde stille og den første halvdel var jeg irriterede over en Canadisk går de havde givet en gråands stemme og viste igen og igen. En udmærket film, men samlet set ikke just en super oplevelse :-P hehe.

I dag har den mest stået på praktiske gøremål, med oprydning og den slags.

Jeg har dog funderet lidt i dag - manglende centralvarme og isolering bliver mere og mere åbenlyst nu hvor det bliver koldt (sjovt nok). Det der er lidt pudsigt er at se de forskellige reklamer for forskellige ting. I dag så jeg eksempelvis et opslag for "The Life Centre" (http://www.thelifecentre.co.nz/facilities/) hvor hovedoverskriften var "Heated Yoga Studio". Det er simpelthen deres hoved salgsargument at det rum de indstuderer yoga i er opvarmet - det er da lidt vildt!