Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 13. februar
Efter en ufattelig dårlig nats søvn i en dårlig seng og med mange forstyrrelser, var jeg tidligt oppe for at komme på bussen til Matamata. Inden jeg fik lov til at betræde filmsættet måtte jeg dog skrive under på, at jeg ikke ville vise billederne til nogen, derfor intet fotografisk bevis L Egentlig skulle de starte optagelserne i morgen, men det er blevet udsat på ubestemt tid. Det betød dog at sættet var fuldstændig færdigbygget og uden tvivl besøget værd, var super sjovt at få lov til at gå rundt i en hobbit landsby. Vi fik da også et æresbesøg af Peter Jackson him self…var dog kun i form af en overflyvning i helikopter. Vi fik også et glimt af den nye bydel, som i andre først får at se om et par år :-P Efter rundturen fik vi en fåreklipningsforestilling, med den argumentation at området jo var landbrug og det var derfor det ser ud som det gør og kunne bruges til Hobbiton. Vi fik også lov til at fodre lammene. Tilbage i Matamata var der ikke meget at lave, jeg gik en selvguidet historisk rundtur i byen og drak en masse kopper kaffe. 12 timer efter jeg var blevet sat af blev jeg hentet igen og kørt tilbage til Tauranga.
- comments