Søndag den 28. august - Julies fødselsdag :-D

Søndag morgen var jeg klar, jeg skulle blaffe det første stykke op til starten af tracken, men jeg havde ikke helt overvejet at det jo var søndag morgen, så der var ikke mange biler på vejen. Jeg begyndte at blive noget bekymret for tiden - den første etape ville tage 7 timer og jeg var forberedt på at skulle gå ekstra 8-9 km. op til starten, da der sikkert ikke ville være nogen trafik op ad den grusvej. Endelig fik jeg et lift og det viste sig at være damen fra turistkontoret der oven i købet var så rar at tage mig helt op til starten af tracken - jeg havde igen indhentet min tidsplan :-D

Det varede ikke længe før jeg skulle krydse det første vandløb, men over en fin hængebro. Vandløbet var helt rødt og lignede meget de vandløb vi havde omkring brunkulslejerne der er fyldt med okker (jernoxid) der forsurer vandet og sætter sig i lungerne på fisk. Der var flere spor på den foregående minedrift og snart skulle jeg igennem en tunnel til endnu en hængebro. Herfra gik det bare nærmest endeløst op ad uden mange udsigter og det tog mig noget længere end de 7 timer der var angivet. Det sidste stykke var der en del sne og det var kun lige at man kunne ane hytten over en kæmpe drive (http://www.doc.govt.nz/parks-and-recreation/places-to-stay/backcountry-huts-by-region/west-coast/greymouth/kirwans-hut/). Jeg var heldig og på trods af en masse skyer, var de alle over mig og jeg fik en fantastisk udsigt. Jeg kunne også se en sky der var ved at blive opbygget i dalen under mig, og kort efter jeg besluttede mig for gå ind og få gang i ilden, kom den op over hytten og sigtbarheden svandt ind til bare nogle få meter - super heldigt! Da minerne i området også gav kul, er stort set alt kulfyret også hytten, men det er bestemt langt sværere at få gang i en ild med kul og det var kun mig i hytten! Det lykkedes dog og da jeg satte mig ned for at spise aftensmad løftede skyen sig og jeg nåede lige af se en dejlig solnedgang.