Tirsdag den 14. juni

Lidt over 11 startede jeg fra Totaranui, det ville blive min største dag - mest vægt i tasken, ikke flest kilometer (16,9) men flest timer (5½) og to tidevandskrydsninger at tage hensyn til, desuden var jeg fra start af sent på den (kunne jo ikke starte før jeg var kommet derud), så det var bare om at komme af sted.

Jeg kom lige akkurat ned til den første tidevandskrysning, lige som vinduet for krydsningen åbnedes. Der var dog stadig meget vand og jeg måtte smide støvlerne og burde også at have smidt bukserne, for jeg var i det kolde vand et godt stykke op over knæene. Ved Awaroa Hut satte jeg mig på trappen og fik fodtøjet på igen og fandt lidt frokost frem, der var dog ikke tid til at sidde og nyde solen så jeg måtte spise mens jeg gik. Det blev dog hurtigt klart for mig, at min fødder ikke havde været helt/ret tørre, for jeg fik snart vabler mellem tæerne, men det var der jo ikke så meget at gøre ved!

Den anden tidevandskrydsning var der et større vindue for, og det var da heller ikke meget mere end et vandløb, så den klarede jeg i et hop eller to. Lige inden jeg var ved Bark Bay hvor jeg skulle overnatte, krydsede jeg en bro foran et fint vandfald. Ud mod kysten var solen vel at gå ned og fuldmånen var allerede på himlen. Jeg kunne derfor nyde de smukke farver og månens refleksion i det klare vand mens jeg gik det sidste stykke ud mod kysten og jeg skyndte mig ikke mere :-D

Da jeg kom frem til hytten var det stort set helt mørkt. Jeg vidste at der var to andre der havde booket hytten den nat, men der var ikke meget tegn på liv. Det viste sig dog da jeg kiggede ind, at der var ild i pejsen og jeg kunne ane nogle silhuetter. De var rent faktisk fire, men ingen af dem havde tænkt på at tage stearinlys med. Det første jeg gjorde var derfor at finde mine frem der tilfældigvis lå i den øverste lomme - det vakte stor begejstring :-) De andre fire var to unge piger en kiwi og en tysk au pair samt to Argentinere der vist ikke var et par. Vi havde en ganske hyggelig aften og gik tidligt i seng da der ikke var meget at lave i mørket.