Lørdag den 27. august

Fredag stod jeg igen op for at tage med skovarbejderne ud. Det viste sig dog at fire af dem var dumpet testen dagen før og derfor ikke måtte arbejde før de kunne bestå testen. Heldigvis bestod chefen selv, men da tre af dem der var bestået ikke dukkede op, var der kun ham og én anden tilbage og så ville han da slet ikke kunne få det lavet han havde planlagt. Det kan godt være at jeg ikke kom med dem i skoven, men jeg lærte bestemt noget om skovbrug i NZ!

Jeg var naturligvis skuffet og vidste ikke helt hvad jeg nu ville, jeg kom dog til at overvejen muligheden for at få et lift af Stacy der sammen med Dave skulle hjem til Nelson - ikke hele vejen naturligvis :-D men måske til et sted min bus ikke kommer og så kunne jeg måske endda komme tilbage til Greymouth og tage med dem ud når de igen skulle arbejde. De var ikke på hostlet, men jeg rendte op og pakkede alle mine ting. Da de kom tilbage bekræftede Stacy at de kørte igennem Reefton, at de havde plads og sågar at jeg kunne komme med tilbage 5 dage senere - SUPER! Vi stoppede ved en af deres kolleger i byen og fik en øl inden vi kørte nordpå. Jeg havde ikke villet stille for mange spørgsmål på hostlet da det jo var i deres fritid, men i bilen blev det tid til et mindre krydsforhør :-)

Reefton var noget af et hul - en gammel guldmineby (http://reeftongold.co.nz/Globetours/index.php?option=com_content&task=view&id=29&Itemid=48) - der naturligvis summede da minerne var åbne, men nu lyste langt væk af at være halvdød. Hostlet passede meget godt ind, men der var kun det ene og det var super billigt og det billigste jeg har boet på indtil videre $18. Det var gammelt og blev ikke rigtig holdt rent - jeg skulle heldigvis bruge min egen sovepose :-P men ejeren var meget sympatisk, rar og hjælpsom og selvom det var på en modemforbindelse, havde de gratis internet og sågar tøjvask. Der boede kun fyre på hostlet og det viste sig at være fordi der var åbnet en ny guldmine på bjerget (http://www.oceanagold.com/our-business/new-zealand/reefton-project/).

Vejret var ikke godt, men der var en park nær ved, jeg gerne ville udforske lidt - Victoria Forest Park (http://www.doc.govt.nz/parks-and-recreation/places-to-visit/west-coast/greymouth/victoria-forest-park/). Derfor gik jeg ned på turistkontoret for at spørge til forholdene. Der var to interessante muligheder Kirwans Track (http://www.backpack-newzealand.com/articles/topic104.php) og Lake Christabel (http://www.wonderwalkers.co.nz/default,2920,lake-christabel-tracks.sm). Det væsentligste fra Kirwans ville være udsigten, men skyerne har en tendens til at samles der inde, så i dårligt vejr ser man ikke meget. Pga. sne og is ville det ikke være muligt at gå en hel runde om Lake Christabel, men man ville skulle gå ud samme vej som man kom ind, desuden var der langt til starten af tracken og det ville blive meget svært at finde transport dertil, specielt så jeg også have nok til at gå op til den første hytte. DOC-arbejderen var ikke så optimistisk, men begrundede det mest med udsigten og den mindre gode vejrudsigt. Turiskontor-damen var dog noget mere positiv og meget hjælpsom, men jeg besluttede mig for at vente en dag og se vejrudsigten an.

Jeg skulle dele værelse med en fyr på 16, hvilket jeg ikke så noget problem i, har delt værelse med 7 fyre uden problem, men denne gang var historien en anden. Han gik i seng kort efter mig og lige som jeg var ved at falde i søvn begyndte han at stille spørgsmål, de første svarede jeg på, men da han begyndte at spørge om jeg havde en kæreste sagde jeg til ham, at jeg gerne ville sove. Hver gang jeg lige var faldet i søvn igen vækkede han mig enten med nye spørgsmål, ved at sparke til min seng eller ved lyse på mig med sin telefon. Jeg blev noget bestemt overfor ham, men han blev ved med at sige at han godt kunne lide mig og ikke kunne sove. Solvom jeg endte med at blive rigtig sur hjalp det ikke meget og jeg havde intet sted at flygte hen og det hjalp ikke at bede ham gå. Jeg overvejede sofaen i stuen, men det er jeg ikke sikker på ville have ændret meget og jeg havde bestemt ikke lyst til at sove på den!

Lørdag morgen stod jeg op og prøvede at finde et andet sted at bo, men der var ikke andre hostels i byen. I stedet gik jeg til ejeren og spurgte om han havde et andet værelse jeg kunne bo i. Han blev naturligvis nysgerrig hvorfor jeg ønskede det og det endte med at han sagde at enten ville den unge fyr blive smidt ud eller jeg ville få et andet værelse. Fyren sagde at han godt viste at han havde gjort noget forkert, men forklarede sig med at han var på stoffer. Det havde jeg næsten regnet ud da jeg havde bemærket hans sorte øjne tidligere og da han ikke kunne sove hele natten. Jeg fik et andet værelse.

Jeg var naturligvis træt og havde ikke energi til meget, men vejret var ok og på hostelejerens opfordring besteg jeg en bakke hvorfra udsigten skulle være ganske god. Jeg fik dog drejet det forkerte sted og kom ikke den vej jeg var blevet forklaret, men fik en fin lille gåtur og en glimrende udsigt.

Senere tjekkede jeg vejrudsigten og den så bestemt mere lovende ud, så jeg besluttede mig for at forberede mig til at bestige Kirwans Hill.