Onsdag den 30. marts

Da jeg vågnede onsdag morgen hos Noeline fik jeg endelig at se hvor jeg var havnet og det var bestemt ikke dårligt, men jeg turde ikke tage mit kamera frem og tage billeder efter jeg bl.a. havde forklaret min forsinkelse med for mange billeder. Jeg havde ikke meget at byde hende for ulejligheden, men jeg fandt da en plade chokolade som hun modstridende tog imod.

Jeg skulle gå 29 km i dag til Portage Bay. Noeline mente at jeg burde stræbe efter at være der inden kl. 17, hvilket også passede fint i forhold til mit kort hvor der stod, det ville tage 8 timer, men det var jo i hvert fald kun de 24,5 km der var angivet på kortet. Så skulle jeg også lige gå en lille time (2 km) fra Noeline og op til starten af tracken. Her var der et skilt, lavet af de samme folk som mit kort, men her stod der at de 24,5 km. ville tage 9 timer - hm. Jeg skulle mest af alt gå på højderyggen den dag og det betød en væsentlig stigning fra vandet til at starte med op til de 400 meters højde jeg skulle gå i det meste af dagen. Da det værste af stigningen var overstået valgte jeg en ekstra lille kravletur op til et udsigtspunkt og det var bestemt det værd! Fik en hurtig frokost og så var det ellers bare videre.

Det er ret imponerede, området består af en masse fjorde og bjerge der åbner op lige ud til det det store hav. Alligevel er der ikke en vind der rører sig!!! Selv på en hel dag på bakkekammen, ofte i det åbne og jeg blev bare stegt - ikke så meget som en brise - det var godt nok varmt!

På den sidste etape var jeg rigtig hurtig og selvom at jeg også skulle gå et ekstra stykke fra tracken og ned til mit hostel var jeg dernede inden kl. 17:30. The Portage Resort Hotel (http://www.portage.co.nz/) lå helt ned til vandet og var ren luksus, men mest for ikke backpackers og deres backpackerafdeling var placeret lidt afsides. For mine 40$ fik jeg da også et fint foldet håndklæde og sågar et stykke sæbe - så jeg kunne være bekendt at færdes blandt deres luksusgæster vil jeg tro ;-) hehe. Jeg snuppede da også et bad og prøvede at pleje mine vabler der havde fået vabler, inden jeg gik ned til deres café ved vandkanten og nød en kop kaffe og en solnedgang. Oppe i fælleskøkkenet faldt jeg i snak med tre mennesker - kiwien Paul, tjekken Nika og spanieren Noel - de var ved at lave aftensmad og jeg ville derfor vente lidt med at lave min, var heller ikke rigtig sulten. De tilberedte nogle fisk de havde fanget og tilbød mig at smage, det kunne jeg ikke takke nej til og det var super lækkert. Fisken var dog bare en forret og til hovedret skulle de have lammekoteletter, kartoffelmos og grøntsager som jeg også blev budt på. En kold øl blev der også serveret og jeg skal love for at jeg var godt tilfreds og satte stor pris på deres gæstfrihed!