Fredag den 19. august

Vi var en hurtig tur rundt i byen for at hænge nogle salgssedler op for Beatrixs bil inden vi kørte direkte sydpå mod Nelson Lakes. Vi nåede dog ikke ret langt før Beatrix kom i tanke om, at vi skulle have bilen tanket. Vi var lige netop nået forbi flyvepladsen hvor jeg tog mit skydive fra og jeg bad om at blive sat af her mens Beatrix kørte tilbage for at tanke. Jeg havde nemlig noget jeg gerne ville konfrontere dem med :-) Efter mit skydive blev jeg opfordret til at blive en fan af dem og uploade mit favorit billede til facebook og så ville de hver måned vælge en vinder af en hættetrøje. Så vidt jeg kunne se var jeg den eneste der havde uploadet et billede den måned, men jeg har endnu intet hørt. Derfor syntes jeg, at det kunne være lidt sjovt at spørge dem face to face. Jeg fik dog ikke noget svar, men blev blot bedt om at sende en e-mail og så ville hun se på det, så det må jeg jo gøre. Pudsigt nok viste det sig at de havde gang i et landsdækkende event hvor adskillige skydivere sprang ud af fly og lavede formationer i frit fald. Da Beatrix kom tilbage købte vi os en kop kaffe og satte os ned med nakken tilbage. Det var dog ikke meget man kunne se fra jorden og vi blev ikke længe.

Vi fortsatte turen mod Nelson Lakes. Jeg har været der før, men syntes også at Beatrix skulle se det, da det er et super flot område. Vi kørte direkte ned til Lake Rotoiti og valgte en 5 timers gåtur på Mt. Robert (http://www.doc.govt.nz/upload/documents/parks-and-recreation/tracks-and-walks/nelson-marlborough/nelson-lakes-short-walks-brochure.pdf). Nede ved søen håbede vi på at se refleksionen af bjergene i søen, men da vi kom derned blæste det en stiv pelikan og der var sågar skum på toppen af bølgerne. Vir fortsatte mod vores track, men vi kunne desværre ikke køre hele vejen op til parkeringspladsen pga. sne og is, så vores gåtur blev lidt længere. Gåturen var rigtig god og med en helt fantastisk udsigt. Vi kom dog til at tale om - igen - at vi skulle have pakket vores rygsæk og overnattet i hytten i stedet for på et hostel i byen (http://www.nelsonlakesshuttles.co.nz/bushline.htm), men igen tænkte vi på det for sent :-( det ville have været billigere, sjovere og en endnu mere imponerende udsigt at vågne op til! Turen på bjerget var noget lettere end vi havde regnet med, for der var slet ingen sne på bjerget, det gjorde dog ikke noget da vi havde udsigt til rigelig med sne.

Efter vores gåtur kørte vi tilbage til søbredden for at se solnedgangen inden vi bookede os ind på et hostel i Saint Arnaud og fik et værelse med en ganske glimrende udsigt. Ejeren var super sød og hjælpsom med at anbefale steder vi kunne besøge og ture vi kunne gå. Vi lavede aftensmad og satte os foran tv-et - da vi havde fundet ud af at tænde det - og nød den sammen med et godt glas vin :-D