Profile
Blog
Photos
Videos
På opfordring har jeg nu lavet en liste over samtlige hostels jeg har boet på på nordøen :-)
Hostelliste - nordøen:
Auckland: City Lodge - www.citylodge.co.nz - Super lækkert mere hotel end hostel, bad en suite, tv og køleskab på værelset, men lidt dyrt - $30
YMCA - www.akymca.org.nz - Stort hostel med dårlige køkkenforhold og ikke helt rent nok, men muligvis et af de bedre i Auckland
Funky City Backpackers - Boede der ikke, men det var der er en grund til - meget snusket og ulækkert både udefra og indefra, tjekkede lige badet ud og det var beskidt og muggent
Nomads Fat Camel - www.fatcamel.co.nz - Centralt og semirent, men virkelig dårlige senge hvor man kan mærke de 3 cm. brede metalribber placeret med 15 cm. afstand under den 5 cm. tynde madras.
Whangarei: Little Earth Lodge - www.littleearthlodge.co.nz - Nordøens bedste hostel!! Store enkeltsenge i et tre-personers fællesværelse med egen udgang til terrassen på et meget lille og personligt hostel.
Bunkdown Lodge - www.bunkdownlodge.co.nz - Masser af gammelt snavs og generelt ikke særlig lækkert.
Tutukaka:Tutukaka Holiday Park - www.tutukaka-holidaypark.co.nz - En fin campingplads med enkle og rene hytter og toiletfaciliteter.
Paihia:Peppertree Lodge - www.peppertree.co.nz - Super hostel der er skinnende rent og virkelig et sted man har lyst til at hænge ud.
Kerikeri:Kerikeri Farm Hostel - http://kkfarmhostel.blogspot.com - Lidt mørkt, men meget personligt, rent og hyggeligt med pejsestue og clementinplantage. Fri internet.
Whtianga:On the Beach Backpackers Lodge - www.coromandelbackpackers.com - Farverigt hostel, men manglede alligevel personlighed og med sparsom plads i køkkenet.
Tairua:Tairua Beach Villa Backpackers - Følte mig ikke ret velkommen og mest af alt til gene og blev der ikke længere end jeg havde planlagt.
Tauranga:Harbourside City Backpackers - www.backpacktauranga.co.nz - Måske lidt for stort, men en rigtig lækker terrasse med en fantastisk udsigt. Super centralt og med fri internet.
Rotorua:Funky Green Voyager - www.funkygreenvoyager.com - Glimrende hostel med en lidt spøjs ejer.
Taupo:Blackcurrant Backpackers - www.blackcurrantbp.co.nz - Super ren og lækkert med store lækre enkeltsenge, god plads og bad en suite.
National Park Village:Howard's Lodge www.howardslodge.co.nz - Bad bad! En meget uforskammet og ubehøvlet manager der nærmest leder efter muligheder for at genere folk. Støjende rengøring udenfor værelset kl. 8 om morgenen.
Plateau Lodge - www.plateaulodge.co.nz - Lækkert og man kan undre sig over hvordan de har fået ikke bare en alpinsk skihytte stemning ind men også lugt!
Wanganui:Tamara Lodge - www.tamaralodge.com - Ok og hyggeligt hostel med enkeltsenge.
Parlmeston North:Ann Keith's B&B - www.grandmas-place.com - Meget personligt!
New Plymouth:Sunflower Lodge - www.sunflowerlodge.co.nz - Glimrende hostel hvor man føler sig meget velkommen. Fri internet.
Waitomo:Juno Hall Backpackers - www.junowaitomo.co.nz - Man kommer lidt på landet, men dejligt hostel med en lækker swimmingpool.
Opotiki:Central Oasis Backpackers - www.centraloasisbackpackers.co.nz - Lidt mørkt, men ikke så stort og en fin lille have.
Gisborne:Gisborne YHA - www.yha.co.nz - Ok hostel, men med en noget ubehøvlet og uintelligent ejer.
Napier:Stables Lodge Backpackers - www.stableslodge.co.nz - Super hostel hvor der er tænkt på mange detaljer som små hylder ved både over- og underkøje. Super billigt $19 og fri internet.
Wellington:Worldwide Backpackers - www.worldwidenz.co.nz - Uden tvivl Wellingtons bedste hostel, med gratis morgenmad og intenet. En super stemning, dejlige mennesker og en super fed terrasse, men desværre også meget støjende!
- comments