Onsdag den 12. oktober

Så var det tidligt ud af sengen igen onsdag morgen, jeg skulle hente bilen i lufthavnen kl. 10, men jeg ville gerne være tilbage inden da, da jeg så kunne lade mine ting stå på hostlet og så hente dem når jeg havde bilen. Jeg tog bussen ud til lufthavnen, busstationen var midlertidig og bestod af en gammel bus med information indrettet i bagenden og så siddepladser i resten til de ventende. Denne gang slap jeg dog med $3,20 da chaufføren sagde at jeg kunne komme næsten ud til lufthavnen, men ikke helt. Det endte dog med, at jeg blev kørt lige fra dør til dør for under det halve af hvad jeg betalte sidst - underligt!

Det var helt ok, at jeg hentede bilen lidt før tid, så jeg smuttede forbi supermarkedet for at handle. Da jeg skulle betale blev mit visa-kort afvist og jeg måtte betale med kontanter. Jeg forsøgte herefter at hæve flere kontanter, men igen blev kortet afvist. Jeg kunne ikke forstå det, for det var ikke længe siden der var blevet overført en god portion penge til kontoen. Jo mere jeg tænkte over det desto mere nervøs blev jeg, jeg havde bl.a. lige hentet en bil jeg havde forpligtiget mig til at køre til Dunedin indenfor de næste tre dage og længere end en enkelt tank fuld benzin kunne bringe mig! Jeg bar så befippet at jeg helt glemte nogle af mine varer på parkeringspladsen.

På hostlet igen, skulle jeg finde ud af hvad problemet var, men det var ikke åbenlyst og de mails jeg sendte ville jo ikke blive læst de næste mange timer. Dybest set endte det med at ødelægge hele min dag!

Jeg turde næsten ikke køre nogle steder, men jeg havde booket delfinsvømningen og hvis jeg ikke kom, ville det koste mig 2-3 tankfulde benzin, så jeg besluttede mig for at køre til Akaroa hvor turen gik fra.

Det var blevet noget senere end jeg havde planlagt og jeg havde ikke tid til meget sightseeing på turen til Akaroa. Jeg tog dog stadig udsigtsruten derud, forbi Governors Bay og Diamond Harbour.

Jeg nåede lige akkurat ud til delfinsvømning til tiden, men så var der jo problemet med at få betalt! Jeg forklarede dem min situation og at jeg var sikker på, at jeg havde pengene. De var ikke glade ved det, men det endte med, at de fik hvad jeg havde af kontanter (DUMT!) og så noterede mine kontooplysninger for at kunne trække restbeløbet dagen efter.

Solen skinnede, men bølgerne gik rimelig højt. Da vi netop var kommet ud af fjorden fandt vi 3 delfiner, skipperen mente dog at der var flere længere ude, så vi fortsatte ned langs kysten. Vi endte med at sejle i cirkler, men uden at finde delfiner, derfor tog han os tilbage til der hvor vi fandt de 3 delfiner, men de var desværre væk nu. Vi fandt ikke flere delfiner, heller ikke ved lakse farmen, der var den sidste chance og måtte tage tilbage uden at have været i vandet :-( Tilbage i havn kaldte de det et "partial swim" (delvis svømning) ;-) og vi fik ca. en tredjedel refunderet, hvilket jeg syntes var lidt stramt når vi kun havde set 3 delfiner. Derfor regnede jeg også med en anseelig rabat hvis man forsøgte igen senere, men det viste sig blot at være en rabat på 25%, så kører man da i hvert fald ikke omveje for at kunne komme tilbage. Det viste sig at de penge jeg skulle have tilbage ville de ikke give mig i hånden, men overføre til min konto når de selv havde fået restbeløbet. Dette betød, at jeg nu havde et visa kort der ikke virkede og ikke en dollar i kontanter :-S

Akaroa (http://www.akaroa.com/fpnew/fastpage/fpengine.php/templateid/204) var en rigtig hyggelig lille by, hvor man godt kunne tilbringe et par dage. Byen blev etableret i 1840 af franske nybyggere, hvilket byen stadig bærer præg af - franske gadenavne, valnøddetræer og mange af bygningerne er fra den tid.

Banks Peninsula (http://en.wikipedia.org/wiki/Banks_Peninsula) er dannet af to gamle vulkaner og med havstigningerne blev de to kratere fyldt med vand og udgør i dag Lyttelton og Akaroa Harbour. Jeg valgte derfor at køre en tur på kraterkanten og ned til er par af bugterne. Det blev mest af alt til en udsigtstur og der blev ikke udforsket så meget da det meste af dagen efterhånden var gået, men det lod heller ikke til, at der voldsomt meget at udforske.

Da jeg nåede ned til Lake Forsyth var solen ved at gå ned og jeg fik en fantastisk udsigt med sorte svaner på søen og en flot solnedgang. Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle overnatte, men jeg fortsatte til Birdlings Flat hvor jeg var kommet frem til, at en kunstner hvis arbejde jeg gerne ville se havde galleri. Det var smykker lavet af lavesten og paua skaller og kaldet Continuum (http://birdlingsflat.com/). Jeg havde set ganske lidt på et galleri i Nelson, men hvor den ansvarlige ikke var ret hjælpsom og ikke sagde andet end, at det var en lokal kunstner. Da jeg nåede ned til adressen var der ingen tegn på et galleri og jeg opgav at finde det.

Nede ved stranden holdte et par tyske fyre parkeret. Der var ingen campingpladser i området og jeg spurgte fyrene hvor de havde tænkt sig at overnatte. De kunne fortælle, at de tidligere var kørt fast nede på stranden og havde fået en lokal til at trække dem fri. Den lokale havde så tilbudt dem at sove hjemme hos ham selv, så jeg havde vist stranden for mig selv. Jeg var lidt misundelig, men det var der jo ikke så meget at gøre ved. Jeg var lidt nervøs, for det var sikkert ikke tilladt at overnatte der, men jeg kunne ikke finde et bedre sted og sørgede blot for at sætte vækkeuret så jeg ikke generede for mange. Det endte med at blive en ganske lun nat og ingen dyttende biler :-D