Torsdag den 11. august

De mistede opkald viste sig ikke at være interessante :-(

Smeden var her og hendes første spørgsmål var, om jeg selv havde forsøgt mig med beskæring nogensinde (ikke i relation til den måde hestenes hove så ud på). Jeg var lidt overrasket, men svarede bare, at det lod jeg de professionelle om. Hun mente dog at det var let nok og at det sværeste var at lære at holde hestenes ben imens. Det overraskede mig lidt, for hjemme er det da en halvlang uddannelse, men skal man naturligvis også lære at sko dem. Jeg blev dog lidt klogere på hvorfor hun synes det er så let, hun beskar kun den ydre kant af hoven og så bliver det jo da pludselig noget lettere.

Christian havde to dage tidligere sagt til mig, at jeg gerne måtte træne hestene i at få løftet deres ben og holdt oppe i længere tid. Jeg fandt nu ud af hvorfor, der var faktisk kun 2 af de 6 heste der stod stille under beskæringen og smeden sagde også til mig at det måtte jeg gerne træne med dem. Det gør jeg skam også gerne, men det er da ikke noget at bede mig om 2 dage før smeden skal komme!

Jeg trænede med Bless da smeden var gået og bagefter jog jeg lidt rundt med Gamma så hun kunne røre sig lidt og forhåbentlig få lidt respekt for mennesker. Pamela og Christian kom ned for at se på, hvilket egentlig var meget rart. Gamma var ganske sjov og hun endte også med at vise gode tegn på underkastelse, så det var jo rigtig fint. Jeg var noget træt, men besluttede mig for at tage Fafnir på en lille tur ned til stranden alene, mest af alt for at give ham lidt selvtillid og teste hvor meget han stoler på sin rytter. Han var lidt mere opmærksom på alting, men opførte sig eksemplarisk. Jeg trænede lidt tølt med ham nede på noget hårdt og fladt sand og han gik super godt! Bagefter red vi lidt hen langs stranden og jeg besluttede mig for at teste ham på de 2 cm. høje bølger, men jeg kunne ikke få ham til at røre vandet. Jeg endte med at sidde af og selv gå ud i det, han tog et stort spring og "brandingen", men da han først var i vandet var han ligeglad…hmm. Pamela kom ridende sammen med Jazlyn og vi red sammen tilbage langs stranden. Da de red op på vejen Holdte jeg dog Fafnir tilbage så han blev "efterladt" og skulle gå tilbage alene. Fafnir var bestemt ikke glad for det, men det gik ok.

Tirsdag skulle jeg have min første fridag i 5 uger!!!! Beatrix og Mami (en anden WWOOFer hos Anne) skulle hente mig om morgenen og så skulle jeg med dem op langs kysten (igen :-) men rart at gøre noget). Vi startede med et stop lidt nord for Takaka hvor Beatrix havde lovet og komme forbi og besøge en der hedder Peet for at se en skulptur han havde lavet. Vi bankede på alle steder, men uden svar, så vi endte med at køre igen. Næste stop var Farewell Spit som vi gik ud langs. Jeg besluttede mig for at bestige en af klitterne, selvom det er ulovligt, men jeg ville altså se noget nyt denne gang. Det kan godt være at vi brød loven, men det var bestemt det værd, sikke en udsigt! Vi blev også hurtig enige om at fortsætte med at bryde loven og krydse odden hvor vi var i stedet for at gå tilbage til den markerede sti. Det var langt mere interessant, men på et tidspunkt måske også lidt FOR interessant da vi på et tidspunkt kom ud et sted hvor sandet blev helt levende under os og vi hurtig løb tilbage. Vi kunne med det samme se hvordan vandet trak op igennem sandet hvor vi havde gået, så der var nok flere grunde til, at det er ulovligt at gå der :-D Vi kom dog helskindet over til den anden kyst og gik ned til Fosil Point. Jeg var også her sidst og vi ledte efter fossiler, men uden at finde nogen. Vi spurgte også turistinformationen, men som tidligere gav han ikke rigtig nogen oplysninger, men sagde dybest set blot at de var svære at finde og gad ikke rigtig beskæftige sig med det. Nu var jeg så her igen og også denne gang ledte vi ihærdigt efter fossiler, men havde ikke rigtig heldet med os. Da vi gik tilbage langs klinten bemærkede jeg dog pludselig en musling på en sten og så fandt vi den ene efter den anden. Jeg prøvede også at bryde nogle mindre sten åbne, og pludselig havde jeg held til at finde en fin lille komplet musling - i den helt rigtige størrelse for en backpacker :-D På vej tilbage til bilen krydsede vi nogle marker og det viste sig at læmmesæsonen netop var startet og der var flere nyfødte nuttede lam :-)

Da vi kom tilbage blev vi opmærksomme på hvorfor vi var så sultne, vi havde været væk i 5 timer og det meste af dagen var allerede gået :-( vi prøvede derfor at få planlagt hvad resten af dagen skulle gå med og efter frokost kørte vi derfor op til sydøens nordligste punkt - Cape Farewell. Så denne gang fik jeg det at se i dagslys. Vi fortsatte hen til parkeringspladsen ved Wharariki Beach og indså at vi ikke kunne nå ned til Wainui Inlet :-( Vi talte derfor om at tage den lidt længere gåtur ned til stranden og vi spurgte en dame der kom forbi på sin hest. Hun hørte dog ikke rigtig efter hvad vi spurgte om og blev bare ved med at insistere på at vi skulle tage den direkte vej ned. Heldigvis kendte jeg jo området lidt og vi tog den lange tur hvilket vi hurtig blev enige om var en god ide for den var rigtig fin. Vi kom ned til den sydlige ende af stranden og fik en helt fantastisk udsigt som man ellers går glip af når man går den direkte vej. Der var bare ét lille problem, ruten var åbenbart tidevands afhængig og det var nu højvande! Vi endte derfor med at komme ud i lidt bjergbestigning for at komme over klipperne og hen til den del af stranden vi var der for og for at kunne gå den korte vej tilbage efter solnedgang. Da det var blevet mørkt var vi så heldige at se en Morpork (http://www.nzbirds.com/birds/ruru.html). En lille endemisk ugle.

Hjemme igen blev jeg vel modtaget, jeg havde glemt at sige at det ville blive efter solnedgang og jeg havde absolut ingen dækning på min telefon :-( Jazlyn havde været meget bekymret! Jeg var noget træt, men havde lovet Beatrix, at jeg ville have sorteret mine billeder inden dagen efter så hun kunne få dem.

I går havde Beatrix lovet at hente mig mellem kl. 10 og 11 og ellers give mig et ring. Jeg regnede ikke med at det ville blive kl. 10 så jeg fortsatte med at arbejde, men inden klokken blev 11 sad jeg klar. Da klokken var 12 gad jeg dog ikke og sidde og glo længere og tænkte jeg kunne se hvor meget jeg kunne nå med en af hestene. Christian sagde, at jeg kunne varme Bless op og så ville han være tilbage ½ time senere for at ride hende. Jeg syntes det var lidt underligt for så var han jo afhængig af at jeg kunne trække rundt med ham og indenfor en time ville jeg da tro at Beatrix ville have givet lyd fra sig. Jeg gjorde dog som han sagde og rigtig nok, efter en halv time kom Beatrix og Mami, men Christian var naturligvis ikke tilbage - SUK! Beatrix kørte ind til byen for at tanke og da hun kom tilbage satte jeg Bless tilbage på folden og gjorde mig klar. Da vi skulle til at køre kl. 13 (en time efter Christian var kørt) kom han tilbage. Det kunne nu ikke være mit problem, så jeg fortalte blot at Bless var blevet motioneret og at Anna ventede på os.

Vi kørte op til Labyrinth Rocks (http://www.labyrinthrocks.co.nz/labyrinth_rocks_park.html). Det er en slags labyrint imellem en masse eroderede kalksten. Det var åbenbart blevet en tendens at man satte en lille figur op i labyrinten, så kan man jo mene om det hvad man vil :-) det var under alle omstændigheder ganske hyggeligt og sjovt.

Vi besluttede os for at få frokost i Pohara på Totally Roasted Coffee (http://www.menumania.co.nz/restaurants/totally-roasted-coffee), de havde dog lukket for køkkenet så der var kun de søde sager tilbage. Vi fik alle et styk kage der var kæmpe stort, men smagte virkelig godt og kunne uden tvivl gøre det ud for en fuld frokost. Det eneste problem var at vi skulle ud og gå!

Vi kørte op langs kysten. Det er en ganske fascinerende tur hvor man bogstavelig talt kører ind og ud mellem store sten/klipper og udsigten er også helt fantastisk! Lige inden man kommer til Able Tasman National Park kan man køre op mod Wainui Falls (http://www.goldenbaynz.co.nz/w_wainui_falls.html). Gåturen op til vandfaldet tager 40 min. og så skal man krydse en hængebro der mere eller mindre består af tre virer, vidste ikke at turen kom med et adrenalin kick. Vandfaldet var dog bestemt turen værd og selve turen var også ganske god!

Beatrix og Mami satte mig af hjemme på gården inden Beatrix fortsætter sin rejse.

Dagen i dag startede lidt underligt, jeg kom til at grine, men jeg kunne vist lige så godt være begyndt at græde :-P I morges kommenterede Christian på at børnene var afhængige af facebook og at de sikre at big brother kan holde øje med dem. Jeg gad ikke rigtig kommentere på det, men så sagde han, at det var ligesom Hitler hvor alle løftede deres arm for ham. Jeg må indrømme at jeg kom til at grine, hvordan kan man sammenligne noget så grusomt som Hitler med en webside. Han sagde at folkene bag fb var lige som Hitler, jeg kunne kun sige at jeg ikke var enig. Derefter mente han, at han havde ret for det var lige som da de skulle vælge sig ind i EU, han sagde at det havde de ikke brug for, men det mente hans venner at de havde. Da han kom hjem efter Østrig var kommet ind i EU, sagde hans venner til ham, at han havde haft ret hele tiden, de havde ikke brug for EU. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan han kunne få sig selv til at sige at fordi de syntes at han havde haft ret ang. EU dengang så ville han også få ret mht. fb minder om Hitler. Jeg er målløs!!!!!

Christian skulle tage Jazlyn med over bakken til Motueka for at se tandlægen. Det ville tage det meste af dagen, så jeg skulle bare klare rutinen (i silende regn :-( ) og så kunne jeg gøre rent i lejligheden (http://www.bookabach.co.nz/holiday_homes/dsp_listing.cfm?bachId=9810) da der kommer nye gæster på lørdag. Jeg har gjort det som vi gjorde på hostlet i Nelson, så må vi se hvad Christian siger til det.

Det har regnet hele dagen, så i eftermiddag er der ikke sket meget andet end, at jeg var med Pamela inde i byen for at betale min telefonregning og så opdatere min blog. Nu er Christian og Jazlyn lige kommet tilbage og Jaxlyn med én tand mindre, så jeg må hellere komme ind til dem :-)