Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 9. juli - brormands fødselsdag :-)
Til sidst tirsdag kedede jeg mig så meget, at jeg trodsede regnen og gik op i byen. Jeg ville først besøge DOC-kontoret og forhøre mig om statussen på Heaphy-tracken. Det lød ikke super lovende, men de havde netop sendt en rager derop, så om et par dage ville jeg kunne få friske opdatteringer. Det største problem er, at vejrudsigten lover rigtig dårligt vejr den næste uges tid og meget nedbør er noget rigtig skidt deroppe da det vil umuliggøre nogle flodkrydsninger. Det betyder at efter meget regn skal man vente en dag eller to på at vandstanden falder og så skal man have 5-6 dages nogenlunde vejr til at gennemføre det i. Så med en vejrudsigt der lover regn og sne de næste ti dage, ser det ikke lovende ud :-( Mens jeg talte med damen på kontoret bemærkede jeg godt, at bygningen begyndte at knage, men tog ikke videre notits af det. Ikke førend at jeg så på hende der sad og klamrede sig til bordpladen og sagde, at det da var en "god" en! Det viste sig senere at være et jordskælv helt oppe i Taupo, men meget dybt og på 6,5! Dette jordskælv bemærkede jeg da i det mindste, men mærkede stadig ikke noget. Jeg tror det har meget at sige om man er i bevægelse eller ej. Jeg ved, at er man ude og køre i en bil, skal der meget til for at man bemærker et jordskælv og jeg tror også at der er stor forskel på om man går, står, sidder eller ligger… Det må i så fald betyde at jeg i hvert fald ikke har siddet for meget på min flade… :-)
Jeg fortsatte om til biblioteket hvor jeg hang ud nogle timer inden jeg gik tilbage til hostlet og så det næste afsnit af Harry Potter.
Onsdag var vejret ikke blevet bedre - langt fra! Det var nu slået over i hård regn og tordenvejr. Jeg bemærkede også at bjergtoppene i baggrunden nu var dækket af sne. Jeg kunne ikke holde ud at sidde på hostlet og se min egen ånde, mens jeg langsomt mistede følelsen i fingre og tæer - IGEN! Derfor havde jeg pakket min pc i tasken og gik på biblioteket i håbet om at kunne få varmen.
Jeg havde besluttet mig for at bruge resten af dagen på at lave mad og bage et brød. Jeg gik derfor hen og handlede en masse rodfrugter så der var til resten af ugen og så kunne det også være at Guy ville spise med så jeg kunne gengælde tjenesten. Som sagt så gjort og aftensmaden stod på bagte rodfrugter, en bøf, friskbagt olivenbrød og hjemmelavet guacamole - MUMS :-) Guy dukkede dog først op sent da han åbenbart havde siddet fast i et møde, han ville dog gerne spise "rester" dagen efter.
Torsdag flygtede jeg igen til biblioteket og vejret var om muligt blevet værre. Jeg havde svært ved at finde på noget at lave der og blev ikke hængende så længe. I stedet gik jeg tilbage til hostlet, kravlede under dynen og satte endnu en Harry Potter på. Efter et bad og aftensmad, satte vi en film på i stuen og det var så den dag - SUK!
I går havde jeg fået lov til at komme ud og besøge Christian der er ejer af Takaka Horse Treks, hvor han tager turister med på ture og underviser på hans islandske heste. Jeg havde tidligere ringet til ham og spurgt om de tog en WWOOFer ind (en der arbejder et par timer om dagen mod kost og logi) (http://www.wwoof.co.nz/), men desværre var det ikke just den rigtige årstid og han havde ikke brug for hjælp. Jeg spurgte derfor om jeg måtte have lov til at komme forbi en dag og stille et par spørgsmål om Islandske heste i NZ, hvilket jeg var meget velkommen til. Jeg tog derfor derud i går hvor vejret heldigvis fint ved kysten og forventede at få en lille snak og evt. en ridetur, mod betaling naturligvis. Jeg bemærkede hurtig at han stilede mig en frygtelig masse spørgsmål og da han begyndte at tale om hvordan det var bedst at planlægge hvornår man tog et bad da der er begrænsede mængder varmt vand, gik det langsomt op for mig at det mest af alt var et jobinterview. Christian havde et ærinde i byen så jeg kunne gå en tur og tænke over det og så komme tilbage når han skulle undervise et par piger. Jeg gik derfor en tur ned på stranden, men der var ikke meget at tænke over for selvfølgelig vil jeg gerne det :-D Det vil muligvis gøre det svært for mig at få et job i skiområderne, men så må jeg jo bare finde på noget andet til den tid. Jeg blev hængende om eftermiddagen og hjalp ham med undervisningen og hestene inden han kørte mig tilbage til hostlet hvor jeg desværre allerede har betalt for de næste to nætter.
Til aften måtte jeg desværre tage afsked med Guy, den sidste i vores lille gruppe, der tager hjem til Australien.
I dag er det igen blevet voldsomt tordenvejr, så jeg skal bare have pakket og så skal vi vist ud og have en lille en i aften :-)
- comments