Fredag den 18. marts

Mandag var mit ben cirka lige så dårligt som vejret, så jeg besluttede at det var en museumsdag. Nogle gange glemmer jeg dog at tænke på, at på sådan en dag står og går man jo også meget, det bliver hurtig til 10 km. og en hel dag uden at sidde ned. Nå, men jeg slentrede i hvert fald ned igennem byen og kom forbi en lille forretning (Tiger eye beeds (www.tigereyebeads.com)), der solgte perler i alle mulige afskygninger. De havde også nogle der ville passe på mit armbånd og de kostede en tiendedel af hvad jeg havde givet for mine øvrige perler! Det blev derfor til tre nye perler i Wellington selvom de ikke har så meget kiwi historie ud over at være købt i Wellington og to af dem produceret i NZ. Den tredje var dog lavet af afrikansk plastic af en afrowoman.

Her fra gik turen videre ned igennem gågaden ned til kunstgalleriet (www.city-gallery.org.nz) hvor jeg gik en hurtig runde, da der desværre ikke rigtig var noget der fangede min interesse. Jeg fortsatte til Museum of Wellington City and Sea (www.museumofwellington.co.nz) der fortæller hele Wellingtons kulturhistorie og relation til havet, bl.a. med en holografinsk 3D historiefortæller - cool. Alt i alt et rigtig fint og velstruktureret museum (i modsætning til flere jeg har besøgt her nede;-) ), med rigtig fine tidslinier.

Resten af eftermiddagen blev tilbragt på Te Papa hvor jeg blev færdig med de naturhistoriske udstillinger, en udstilling om NZ geologi og pladetektonik (Awesome forces) samt fik begyndt på en særudstilling der afbilleder menneskets påvirkning af NZ's natur "Blood Earth Fire". (www.tepapa.govt.nz)

Tirsdag skulle vejret ikke just blive fantastisk, men jeg havde set, at reservatet Karori Wildlife Sanctuary (www.sanctuary.org.nz) har ekstra studenterrabat om tirsdagen. En billet koster normalt $28, hvilket jeg tilnærmelsesvis finder latterligt dyrt, men om tirsdagen kan studerende komme ind for $10. Jeg havde besluttet, at jeg skulle vælge imellem dette og et besøg til Kapiti Island, der er lidt det samme bare på en ø (som det normalt er) og så et af de første steder i NZ man i 1897 lavede til et tilflugtssted for de sidste overlevende af flere tuede dyrearter. Forskellen er, at en tur til Kapiti Island ville stå mig i ca. $80 incl. en guidet tur på godt en time, mod de $28 for at gå rundt i en indhegning i Wellington med dyr importeret fra netop Kapiti Island. Jeg havde derfor besluttet at hvis jeg kunne komme ind i Karori for $10 blev det det jeg valgte og hvis ikke ville jeg spendere for at komme til Kapiti. Det lykkedes mig at overtale ekspedienten til at lukke mig ind til studenterpris så Karori det blev. Jeg tilbragte en del tid i deres udstilling der havde stor fokus på fuglelivet :-D og hvor jeg endelig havde mulighed for at lytte til de forskellige fuglestemmer. Herefter skyndte jeg mig op i reservatet hvor der skulle fodres Kaka (Nordøens og skovudgaven af sydøens frække bjergpapegøje Kea). Det viste sig at en af dem også skulle indfanges og have monteret en radiosender. Jeg benyttede derfor lejligheden og udspurgte fuglemanden til driften af stedet. Han var meget meddelsom og venlig og jeg fik en masse ud af samtalen, han syntes dog at jeg skulle tale med en kollega om den mere praktiske side af "skovbrugsdriften" og han kaldte en over radioen jeg kunne mødes med kl. 16:15 - SUPER! Jeg udforskede lidt mere af reservatet inden jeg gik ned for at fange ham jeg skulle fange og snakke med. Det viste sig dog at han var gået og jeg måtte lede noget efter ham og da jeg fandt ham var han på vej ud ad døren. Han var dog frisk på at jeg kunne følge med ham rundt en dag og evt. give en hånd med, så jeg fik hans e-mail adresse og skulle sende en mail til ham om aftenen - hvilket jeg gjorde.

Onsdag stod jeg tidligt op for at kunne holde øje med min indbox om der skulle komme noget fra Karori - der skete intet!

Ud på eftermiddagen gav jeg op og valgte at bestige MT. Victoria. Jeg havde på forhånd recershet lidt, for jeg vidste at der var en del Ringenes Herre-lokaliteter deroppe og havde overvejet en guidet tur der også ville tage mig til nogle lokaliteter i Upper Hut. Efter at have googlet disse lokaliteter var jeg dog kommet frem til, at de ikke var helt så spændende og der skulle en del fantasi til at genkende scenerne. Nogle af dem der så ud til at være lettere at genkende viste sig dog at være på Mt. Victoria og da jeg alligevel gerne ville en tur på bjerget kunne jeg jo selv lede efter dem.

Jeg gik direkte mod den første jeg viste hvor skulle være (for enden af Ellice St.). Det er en gammel grusgrav der blev benyttet som det sted hvor Frodo fra Whetertop ser de sorte ryttere (Nazgul) komme ridende og senere som det campsite Aragorn og Theoden ser ned på inden "Paths of the Dead"-scenen og siger noget i retningen "we have 6,000 spears, but half the number I was hoping for." Herfra er der en noget slidt sti op til højre op igennem træerne. Går man rundt til venstre kan man komme op og se ned på grusgraven, næsten som Frodo og Co. ser det :-) Går man lidt tilbage og fortsætter op ad bakken, kommer man op til den lokalitet hvor Frodo ser silhuetten af den sorte rytter. Så kan man fortsætte til venstre og igen til venstre når man kommer ud på vejen. Fra vejen er der også et spor der går op af en meterhøj skrænt, men herfra kan det være svært at opdage det man leder efter. Jeg forsøgte mig dog, men pga. regnen var det meget fedtet og jeg faldt ned af skrænten, greb fat i nogle grene der gjorde, at jeg mest af alt bare sled, men kunne bestemt mærke det bag mine skulderblade :-S Så fortsæt ned ad vejen og hold til højre efter svinget, så kommer man direkte hen til "Get of the Road"-scenen og man kan lege hobbit der falder ned af skrænten med favnen fuld af grøntsager eller gemme sig for Nazgul i fordybningen ved vejsiden. Går man lidt tilbage af vejen kan man tage stien der fører til Pirie St., herfra kan man se en mindre slidt sti der går ned til et træ på venstre hånd. Dette træ sidder Frodo og Sam i og ryger en pibe lige inden de ser elver for første gang - vist nok kun i der udvidede udgave af filmen dog.

Helt så let gik det dog ikke for mig at finde rundt! Derfor syntes jeg lige at jeg ville beskrive den letteste vej her, såfremt der er andre som jeg der prøver at google sig frem til lokaliteterne - burde dog nok have været på engelsk, måske senere :-) Inden jeg fandt ned til "Get of the Road"-scenen havde jeg vadet op og ned af bjerget på stort set samtlige stier, var oppe på Mt. Alfred - Te Akaterewa Pa og toppen af Mt. Victoria med super udsigter der dog nok havde været bedre i klart vejr.

Da jeg kom tilbage på hostlet havde jeg fået en mail fra reservatet, dog var den ikke fra ham jeg havde skrevet til, men fra hans chef. Han ville gerne have uddybet hvem jeg var og hvad jeg ville (syntes ellers at jeg havde givet en rimelig udførlig beskrivelse), men det forsøgte jeg naturligvis at gøre.

Torsdag fik jeg svar fra chefen, der sagde at pga. sikkerhed og faren for at han ikke ville få gjort sit arbejde kunne jeg ikke få lov til at følge med en dag. Jeg fik også en mail fra koordinatoren af frivilligt arbejde, men så ville jeg skulle engagere mig for minimum en måned. Jeg meddelte, at jeg ikke havde mulighed for at være frivillig da jeg snart ville forlade Wellington og takkede pænt for deres svar. Jeg hørte ikke mere og er ærligt talt lidt skuffet - alle de ting de gør, er alle de ting jeg tror jeg vil kunne lære her nede, samlet på ét sted (bynær og rekreativ drift, naturgenopretning, parkforvaltning, bekæmpelse af invasive arter mm.), hvilket jeg også havde udtrykt i mine mails. Det undrer mig lidt, at de ikke er interesseret i at dele deres viden.

Mens jeg sad og spiste morgenmad fik jeg så afsindig ondt i ryggen/nakken, at jeg knap kunne bevæge mig eller slappe af. Til sidst var jeg stiv som et bræt og hovedet sad fast i en mærkelig stilling. Jeg tog nogle panodiler og kravlede tilbage i seng dog stadig uden at kunne slappe af eller bevæge mig :-( AV! Mens jeg lå der gik det langsomt op for mig, at det sikkert skyldtes mit fald dagen før. Efter nogle timer i sengen og lidt flere panodiler var jeg løsnet lidt op og satte mig op til de andre.

Jeg faldt i snak med en nyankommet dansk lærer - Karsten, og ud på eftermiddagen besluttede vi os for at tage en tur på Te Papa - igen, der om torsdagen har åbent til kl. 21. Bagefter fandt vi noget aftensmad og på vej gennem byen blev det tydeligt, at det var St. Patricks Day (Irsk helgen) og alle var klædt i grønt og stopfyldte irske pubs! Jeg var langt fra frisk og tilbage på hostlet blev det blot til et enkelt glas rødvin og så i seng.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at forlade Wellington fredag, men jeg var kommet til at snakke med nogle andre på hostlet der ville lege en bil i weekenden og køre en tur i regionen og se seværdighederne. De havde spurgt om jeg ville med og da jeg selv havde overvejet det samme sagde jeg naturligvis ja tak. Desuden ville min ryg ikke være med til at bære mine ting nogen steder hen i dag!!!! Jeg har dog set og lavet det jeg vil i Windy Welly, så fornuftigt nok blev det til en afslapningsdag og en tur på McDonalds for at uploade billeder. Til aften var der dog fest både på hostlet og hos naboen, så det var stort set håbløst at sove!!!!

Lørdag skulle jeg tidligt op, men havde stort set ikke sovet. Jeg havde sat mit vækkeur til 6.30, men det viste sig at være PM og ikke AM :-P Så da fyren i sengen under mig endelig slukkede lyset kl. 7:15 bemærkede jeg hvor lyst det var og derfor hvad klokken var, vi skulle gå kl. 7:30! Jeg var dog super speedy og da morgenmaden heller ikke var sat frem endnu = ingen morgenmad, var jeg faktisk klar før de andre :-D

Nu må i undskylde - for at få alle vores hovedstop med på kortet her på bloggen, er jeg nødt til at opdele resten af blogindlægget.