Torsdag den 25. august

Vi skulle tidligt op og af sted onsdag for at nå vores tog (http://www.tranzscenic.co.nz/services/tranzalpine.aspx). Vi havde god tid - troede vi - for vi havde ikke lige kalkuleret med en frygtelig masse vejarbejde pga. jordskælvene. Vi nåede det dog og da vi kom op til skranken virkede damen ikke til at have synderlig travlt hvilket virkede noget underlig, men fortalte heller ikke, at det var muligt at tjekke sin bagage ind så man ikke selv skulle slæbe den ombord, og det på trods af at vi stod lige foran hende med to store tasker og to små - underligt!

Vi nåede dog ombord på toget og fandt vores pladser, der ikke just var de bedste. Heldigvis er der en åben vogn man kan gå ud på og se udsigten fra, hvilket det ikke tog længe før jeg gjorde og her endte jeg med at tilbringe det meste af ture :-) På toppen af Arthurs Pass (http://www.arthurspass.com/) havde vi et lille stop og kunne se os lidt omkring. Med det samme vi havde krydset og officielt var tilbage på vestkysten, kom skyerne og lidt regn. Men det gjorde nu ikke udsigten mindre god bare mere dramatisk. Jeg gik ned til Beatrix, der på konduktørens opfordring var flyttet til en anden kupe, og vi nød vores frokost og vin, inden vi gik udenfor igen til den sidste del af turen ind til Greymouth.

I Greymouth havde Beatrix en time inden hendes tog kørte den tilbage igen. Vi fandt en café og fik en kop kaffe. Vi tjekkede også ud hvilke hostels der var i byen - der var et med rigtig høj anbefaling, men også et med en mindre god. Til gengæld havde det mindre gode en masse gratis ting incl. internet, hvilket jeg havde hårdt brug for. Da Beatrix var taget af sted besluttede jeg mig for at tage det tilsyneladende mindre gode hostel, men da jeg flere gange havde drejet kortet og lige så mange gange havde ombestemt mig ang. retningen hostlet var i, gik jeg ind på turistkontoret og benyttede hostlets henteservice.

Det var bestemt ikke et ringe hostel og på min seng lå der et ekstra uldtæppe, et håndklæde, en varmvandsflaske, et stykke sæbe, en mint og et hæfte med oplysninger om hostlet og seværdigheder. Desuden er der som sagt gratis internet, poolbord, morgenmad og bagværk om eftermiddagen mm., så bestemt ikke et ringe hostel, men det er også meget slidt og ikke helt så rent som man kunne ønske sig! Jeg faldt hurtig i snak med en at hostlets ansatte - Vanessa - hun fortalte at de fleste af dem der var på hostlet var skovarbejdere, hvilket naturligvis gjorde mig ganske begejstret og hun lovede at præsentere mig når de kom fra arbejde.

Torsdag morgen stod jeg igen tidligt op, Stacy der er entreprenøren og gruppelederen for de 8 skovarbejdere, havde lovet mig at jeg måtte komme med dem i skoven. De skulle opstamme Radiata fyr (http://en.wikipedia.org/wiki/Pinus_radiata). Vi kom også af sted, men måtte starte med at køre rundt og lede efter en mand, der til sidst oplyste at han ikke kom på arbejde den dag. Stacy ville ikke kunne opnå det han ville den dag uden ham, så vi kørte alle tilbage til hostlet og de skulle i stedet alle testes for stoffer - hvilket er en obligatorisk del af arbejdet (http://www.nzdda.co.nz/index.html) - og som de ellers skulle have foretaget dagen efter. Jeg satte mig i stedet med min pc resten af dagen.

Til aften arrangerede hostlet en poolkonkurrence og Stacy lod mig vist vinde den første kamp, men ellers blev jeg bare slagtet :-P hehe. Jeg vidste, at det ville blive deres sidste arbejdsdag dagen efter hvor jeg gerne måtte komme med dem ud, så jeg besluttede mig for at give en omgang på forhånd fra hostlets egen bar.