Torsdag den 2. september - det er forår!!!!

Jeg måtte næsten ligge og vente på at solen stod op og da den gjorde kunne jeg konstatere at det var holdt op med at regne :-D jeg turde ikke håbe på at det ville holde tørt hele dagen, men det var en god start. Jeg beholdte så meget af det tørre tøj på som jeg kunne, men måtte trække i en del vådt og mine støvler var et kapitel for sig selv - da jeg strammede dem kunne jeg se hvordan det pressede vandet ud igennem læderet og det varede ikke mange øjeblikke før mine to par sokker var gennemblødte.

Dagens track startede på en firhjulstrækkervej, hvilket lød lovende, men det meste af den stod under vand som jeg til at starte med forsøgte at komme udenom. Pludselig endte vejen og der var over 50 meter flod i et kraftigt strømfald foran mig. Jeg trippede noget rundt og tænkte godt efter om jeg kunne have misset en sidevej, læste mit kort igen og igen og kom frem til at det måtte være en bæk der var tegnet ind på kortet der bare var undervurderet og med ekstra meget vand pga. regnen. Min eneste mulighed var at gå tilbage til hytten og blive redet i morgen, så jeg blev nødt til at forsøge at forcere floden. Jeg blev angrebet af sandfluer mens jeg kæmpede mig gennem det stærkt strømmende vand der gik mig til op over knæene. Det var så koldt at jeg ufrivilligt holdte vejret. Da jeg var kommet over på den anden side kom jeg til at tænke nærmere over det om konstaterede, at det ikke kunne være den bæk der var på kortet for så skulle vandet løbe den anden vej - jeg måtte være på en ø :-S Jeg genfandt dog vejen, men rigtig nok, kort efter skulle jeg krydse floden igen, denne gang var den ikke så bred, men så var den naturligvis tilsvarende dyb og hurtigstrømmende!

Senere kunne jeg vælge at fortsætte et par timer på vejen, men så ville jeg have langt til en hovedvej og til byen. Alternativt kunne jeg vælge at krydse en lang hængebro over floden og tage en 3 timers track - Murray Creek walkway (http://www.arnoldacres.co.nz/blogs/?p=362) og så komme ud direkte ved hovedvejen og tættere på byen. Jeg turde dog ikke stole på at det kun ville tage tre timer da de andre tider havde været voldsomt undervurderet i forhold til mig. Desuden ville der være en masse historiske miner o. lign. at se, så jeg besluttede mig for at tage chancen. Det startede med en stor stigning der tog mig 1½ time, men tracken var god og meget mere velholdt. Det lykkedes mig ikke at spotte alle de ting der var nævnt i brochure, men der var nok at se på. Der var et par detours jeg også tog også den der egentlig var afspærret, men det var længere oppe, de havde sat afspærringstape op så langt nede at man ikke engang kunne komme til mine som lå før de farlige broer. Jeg endte ved Blacks Point Museum (http://www.reefton.co.nz/index.php?option=com_content&view=article&id=152&Itemid=171) der desværre var lukket. Ude ved hovedvejen skulle jeg nu prøve at få et lift og så begyndte det igen at regne. Der var ikke mange biler og igen der tog mig med, men det viste sig at der ikke var langt til byen og jeg gik hele vejen.

Jeg havde lovet damen fra turistkontoret at komme forbi hvis jeg havde tid og fortælle hvordan det havde været. Det tøvede jeg ikke med at gøre, ikke mindst fordi jeg lidt havde oplevet, at jeg ikke rigtig var blevet fuldt oplyst. Hun var desværre ikke på arbejde, men jeg efterlod en hilsen og det var egentlig heller ikke hende jeg skulle tale med om forholdene, men med den DOC-ansatte. Heldigvis var han der, men hans reaktion var et træk på skulderen og sagde, at han jo have sagt at han ikke syntes jeg skulle tage af sted. Så skulle han jo have udtrykt, at det var disse forhold der gjorde at han syntes det og ikke blot at udsigten ikke ville være god, jeg opgav dog at udtrykke det som en egentlig klage. Jeg nævnte også den store stigning den første dag og sammenlignede med Heaphy track hvortil han blot sagde at den er spadseretur ved siden af Kirwans track. Så fatter jeg bare ikke hvorfor den samme styrelse har masser af advarsler på Heaphy Track, men ikke så meget som en trackprofil på Kirwans Track så man selv kan regne det ud. Med mindre jeg havde fundet og købt et topografisk kort havde jeg ingen chance for at finde ud af det! Jeg fik også en god snak med ham om det røde vandløb og det viste sig at min mistanke var korrekt - det skyldtes oxideret jern (okker) overvejende fra de gamle miner. Han sagde dog også at de ikke oplevede det som et problem i området da bl.a. pH relativt hurtig bliver udlignet i de større vandløb - det er bestemt ikke tilfældet hjemme hvor det også kan måles i Skjern å, men måske har de bare så meget mere vand her nede. Han nævnte dog også at oppe nord for Westport går de dog ind med hydratkalk for at hæve pH og få jernet til at udfældes - der må se om jeg kan finde op.

Tilbage på hostlet, hvor jeg havde fået lov til at opbevare resten af mine ting, fik jeg også lov til at tage et bed og vaske mit tøj selvom jeg ikke regnede med at overnatte, jeg insisterede dog på at betale for det! Jeg havde skrevet til Stacy, at jeg var ude af bushen og han svarede også at han ville komme igennem på vej til Greymouth senere på aftenen - perfekt! Jeg var nær ved at falde i søvn da han endelig dukkede op, men det havde også været en tidlig start på dagen.

Stacy havde fortalt, at han havde fundet ud af, at det ikke ville være så godt hvis jeg tager med dem, for hvis der sker noget med mig risikerer han at miste sin licens. Han anbefalede mig i stedet at ringe til Todd Carew der er hans kontakt PF Olsen, Greymouth (http://www.pfolsen.com/nz_index.php) og som skulle foretage en kvalitetskontol af deres arbejde onsdag. Derfor stod jeg tidligt op onsdag morgen og ringede til Todd. Han ville gerne have mig med og svare på alle mine spørgsmål. Han ville hente mig kl. 13.30, hvilket passede mig super fint og jeg kravlede tilbage i seng og sov til klokken den blev 12 :-D

Vi kørte ud til Stacy og hans folk, men Stacy var der ikke og da de havde misset to arbejdsdage den foregående ude, var der ikke nok klar til at Todd kunne foretage en kontrol. Todd var dog så rar at demonstrere for mig hvad det er han gør og tog mig med tilbage til kontoret hvor jeg fik en snak med en GIS-mand Chris Dunn der. Det var rigtig rart at få lidt faglig indsigt og det var bestemt turen frem og tilbage fra Greymouth værd.

Jeg kæmpede resten af dagen for at blive up to date med min blog, men der var stadig lang vej igen og jeg var stadig træt. Da jeg besluttede mig for at gå i seng kom jeg op til et værelse hvor der sad 10-15 mennesker inde og snakkede. Jeg gik igen og tilbragte lidt mere tid i stuen til jeg til sidst måtte gå op og smide dem ud og dem der boede på mit værelse gik også snart i seng.

Torsdag stod jeg tidligt op igen, halvdelen af dem på værelset stod nemlig op kl. 6 og det var nogen af dem der ikke kan finde ud af at pakke dagen før eller tage alle deres sager med ud i gangen og pakke der ude, men som absolut skal ind og ud af værelset 100 gange og pakke i værelset med masser af plasticposer og lynlåse naturligvis.

Jeg sad det meste af dagen ved min pc, men vejret var ok og om eftermiddagen da der var ved at være lavvande gik jeg en længere tur på stranden for at lede efter jadesten. Stranden overraskede mig noget, den var meget stejl, med kæmpe bølger og bestod kun af sten. Jeg fik fyldt lommerne med sten til jeg var ved at tabe bukserne, men ikke en eneste jadesten, men det er heller ikke så let når man ikke rigtig ved hvad man leder efter. Jeg gik også ud på en pynt hvorfra jeg havde en god udsigt inden jeg gik tilbage til hostlet.

Jeg fik handlet til en god salat til aftensmad og kylling. Da vi satte os ned til en film til aften kunne jeg dog ikke holde mig vågen og måtte gå i seng. Det gjorde dog ikke så meget for jeg havde værelset for mig selv og kunne sove lige så længe som jeg ville :-D

I dag vågnede jeg dog rimelig tidligt igen og stod op klokken 8. Ud over at være nede for at give mine vandrestøvler en kærlig hånd, har jeg siden mere eller mindre holdt mig på værelset og arbejdet på min blog og se - nu er jeg snar up to date :-D :-D :-D :-D:-D :-D:-D :-D:-D :-D:-D :-D hihi!