Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 23. august
Bestyreren på hostlet var også blevet lidt irriteret på vores vegne over vores oplevelse den foregående dag og han anbefalede at vi i stedet tog den kortere tur op på Conical Hill (http://www.visithurunui.co.nz/hurunui/walk_forest/) hvorfra vi ville få en super udsigt. Vi fulgte hans råd og fik en udsigt der var langt bedre end dagen før og sågar efter en let gåtur! Nede igen gik vi lidt rundt i byen og besøgte også Queen Mary Hospital inden vi hentede vores vasketøj på hostlet og kørte ind til byen igen for endnu engang at spise junkfood til frokost, men denne gang sågar med dessert i form af en is :-D
Belært af vores fejl dagen før, bookede vi vores tog og hostel i Christchurch inden vi forlod Hanmar Springs.
Vi havde dog ikke travlt og i Waikari ved Weka Pass tog vi et stop hvor Beatrix vidste at man kunne se noget maori kunst på en klippevæg (http://archaeopedia.com/wiki/index.php?title=Maori_Rock_Art), men det viste sig desværre en gåtur på et par timer hver vej og det havde vi desværre ikke tid til inden det ville blive mørkt. Vi fortsatte derfor og umiddelbart efter byen kom vi til et sted som hostel bestyren i Hanmar Springs havde anbefalet os. Det var en klippe formet som en frø - Frog Rock (http://www.teara.govt.nz/en/canterbury-places/2/2). Her var også et gammelt trinbræt der var et sjovt lille stop :-)
Christchurch er en rigtig by og det var faktisk helt overvældene og lidt mærkeligt efter så lang tid kun i små byen :-) (http://en.wikipedia.org/wiki/Christchurch). Det næste var så om jeg endelig skulle mærke et jordskælv - det var jo netop denne by der er blevet rystet så voldsomt de seneste måneder og bliver det stedig! Noget andet der var en ny oplevelse, var at skulle bo i et FYLDT hostel, det er ved at være meget længe siden at jeg har oplevet det. Hostlet havde en gratis bus til supermarkedet som vi benyttede os af og vi lavede en salat med lidt lækkert brød til vores togtur dagen efter. Det var også blevet tid til at få udvelkslet billeder mm., for togturen ville blive vores sidste dag sammen - Beatrix skulle tilbage til Christchurch, men det var der ingen grund til, at jeg skulle, så jeg ville blive i Greymouth og udforske vestkysten lidt. Vejret havde nemlig været rigtig godt på vestkysten den seneste tid, hvilket er ganske usædvanligt for den tid på året (http://www.westcoastnz.com/visit/visit-weather/).
- comments