Lørdag den 4. december 2010

Jeg er desværre nødt til at betale for hvert eneste minut jeg er på nettet også hvor jeg bor, det havde jeg ikke lige ventet, så kan heller ikke opdatere eller søge informationer så ofte som jeg ellers gerne ville :( Nu er jeg til og med kommet så langt ud på landet at min telefon ikke længere virker, så må jo nok bide i det sure æble og betale det det koster at komme online.

Mandag var jeg en tur på ambassaden, ikke de store problemer, men kan ikke få et skattenummer uden et internationalt kørekort eller i hvert fald en oversættelse af det danske. Der er åbenbart blevet lavet nye regler indenfor den seneste tid, så det var ikke lige forberedt på :-S Men fandt da ud af at det billigste og letteste ville være at få ambassaden her nede til at bestille et internationalt kørekort til mig i Danmark. Det krævede dog en tur til en anden by - Howick, så det endte med at blive et helt dagsprojekt. De var dog utroligt hjælpsomme og gav mig et lift ned til havnen hvorfra jeg i stedet for at tage bussen tilbage kunne sejle til Auckland.

Jeg har som sagt fået kontakt til en af medarbejderne i DOC og skulle tirsdag med dem og nogle af deres frivillige en tur til øerne Rangitoto og Motutapu. Rangitoto er Aucklands yngste vulkan med kun 600 år og naboøen Motutapu er ældre og blev dækket af aske mens Rangitoto blev dannet, så det er to vidt forskellige steder lige op og ned af hinanden, den ene med sorte lavasten alle vegne og den anden med bløde græsbakker. I 1996 kom de i Guinness rekordbog da de satte verdensrekord da 219 frivillige plantede 5500 træer på én dag. Det der er rigtig spændende er dog, at med en meget stor frivillig indsats er det netop lykkedes at gøre øerne frie for skadevoldende pattedyr (bl.a. katte, lækatte, mus, rotter, kaniner, pindsvin mm.) derfor skulle DOC nu en tur derover for at overveje muligheden for at genudsætte truet hjemmehørende fuglearter. Det var virkelig spændende og helt anderledes end de problemstillinger vi arbejder med hjemme, man skulle virkelig tænke bagvendt - det hele står på hovedet ;-) Jeg ser virkelig frem til flere af den slags oplevelser og er sikker på at jeg kan komme hjem med noget rigtig super i bagagen!

Onsdag måtte jeg igen op med pengepungen, havde fundet en tur ud til vestkysten ved Auckland. Et ungt ægtepar med flere generationers familiehistorie i området og delvis Maori og skovarbejder baggrund, arrangerede heldagsture i området for små grupper. Alle punkterne på turen var netop dem jeg havde krydset af i min guidebog - Takapu Refuge sule koloni ved Muriwai strand, en dal hvor noget af Narnia blev filmet, sorte indlandsklitter ved Lake Wainamu (her holder filmselskabet til og filmer Xena, Warrior Princess) i Karekare (hvor The Piano er filmet), Waitakere Ranges Regional Park med store Kauri træer, Pukematekeo Summit med udsigt til bl.a. Auckland og Waitakere demningen, Piha der er en berømt og farlig surferstrand, Kitekite Falls hvor vi svømmede i det iskolde vand under vandfaldet. Indeholdt var også en super lækker hjemmelavet frokost og blev hentet og bragt tilbage til mit hostel. Alt i alt en rigtig god dag med super stemning og masser af ny viden - SUPER!

Nu syntes jeg, at det var ved at være tid til at forlade byen, så torsdag fik købt mig et buspas til hele landet og tog nordpå til et lille hostel lidt udenfor Whangarei, det ligger lidt isoleret, men er et fantastisk sted at få koblet lidt fra :)

Fredag tog jeg sammen med min tyske værelseskammerat Mathias, en tur i et nærtliggende reservat med store Kauri træer, Canopy Walk (gangbro oppe i trækronerne) og et par vandfald. Eftermiddagen blev til ren afslapning på det fredelige hostel.

I dag har også været ganske fredelig, vejret har ikke været så godt, så den har mest stået på planlægning af den kommende tid her nede. Dog tog Mathias og jeg en tur i et par grotter der ligge lige bag vores hostel, ganske svært tilgængelig - man skulle helst være en bjergged - men var man først kommet derind var det rimelig lige til at gå i vandløbet der havde skåret sig vej gennem stenene og alle vegne kunne man se masser af selvlysende orme og drypsten. Var super cool at prøve, specielt det at man havde grotterne helt for sig selv, vi mødte ingen andre turister!!

I morgen håber jeg at vejret det arter sig, så vil jeg nemlig ud og gå en tur i et andet reservat med en forladt guldmine og et par gamle maori bopladser.