Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 28. november 2010
Så har jeg efterhånden lidt af hvert her i Auckland, men bliver et par dage endnu….men så må det da vist også være rigelig!!!!
Onsdag tog jeg en rigtig god byrundtur som var beskrevet i den fantastiske bog jeg fik af mine dejlige kolleger ved SNS-Søhøjlandt i afskedsgave - den bliver brugt MEGET flittigt :-D Jeg fik også købt mig en ekstra bog at slæbe på - en fuglebog - så på sin vis er jeg glad for, at artsrigdommen af fugle i NZ ikke er så voldsom stor ;) Jeg var også en tur på Auckland University og høre lidt om hvad de havde af relevante fag og kurser, men flertallet af de fag jeg kunne finde interessante, forelæsespå to universiteter på sydøen - så ingen skole lige med det samme :) Mit hostel var desværre fuldt booket da U2 har meldt deres ankomst, men fik heldigvis et værelse på et nabohostel af noget ældre dato, men også en mindre pris. Desuden fik jeg en penthouse med havudsigt måske lidt mindre rent, men ikke dårligt for 110 kr/døgn :)
Tirsdag bød på afslapning i Albert Park, mens jeg fik læst på hvad jeg skal opleve og hvor henne. Begefter tilbragte jeg nogle timer med at studere verdensbilleder der var udstillet her i byen (http://www.yannarthusbertrand.org/v2/home_us.htm).
En sejltur til Devenport havde jeg på programmet for fredag, hvor jeg bl.a. håbede på at besøge Department of Conservation (DOC) - NZ´s svar på Skov- og Naturstyrelsen. Derfor vendte jeg med det samme snuden mod en af de vulkaner byen ligger på/ved, hvor DOC naturligvis havde kontor på toppen :-P jeg blev dog slemt skuffet da det viste sig, at lige præcis den dag var hele kontoret på kursus, så der var lukket :( Turen til og på vulkanen var dog det hele værd, med masser af gode oplevelser og helt fantastiske udsigter. Jeg havde fundet mig en folder med en beskrivelse af en rundtur i Devenport som jeg benyttede mig af og valgte sjovt nok også at bestige vulkanen i byens centrum. Det største minus var dog, at det hele foregik i jeans, vandrestøvler og en ekstra langærmet trøje, der dog hurtig røg i rygsækken, for i modsætning til de foregående par dage, var det pludselig blevet sommer!!!!! Det resulterede da også i en solskoldning da jeg naturligvis kun havde den lave solfaktor med :( Da jeg var blevet godt brændt af og godt træt bød muligheden sig for en tur i teateret, var virkelig et frisk pust og et godt grin…..tror dog jeg bør overveje også at se shows med andre temaer end de to seneste ;) (http://www.hotpink.co.nz/) hehe.
I går (lørdag) valgte jeg at tage det lidt med ro og få klaret et par praktiske ting, bl.a. sunblock og et pasfoto til mit internationale kørekort jeg skal have lavet mandag - billedet blev dog langt fra et af pænere af mig, ligner nærmest et skinnende dannebro. Var også lige et smut forbi DOC´s turistkontor her i Auckland og var så heldig at blive tilbudt at komme med på en tur ud til en af øerne i bugten, hvor de kører et genopretningsprojekt, så må ubetinget blive et par dage mere i Auckland og glæder mig rigtig meget!!!
I dag var jeg tidligt oppe for at tage på hval- og delfinsafari. Guiderne var vist ikke helt tilfredse med resultatet, men jeg havde i bestemt en fantastisk oplevelse!!!! Det meste af tiden var vi omgivet af delfiner og fugle i hobetal, bl.a. suler som jeg i mange år godt har kunnet tænke mig at opleve og så dem sågar jage lige foran båden med dyk som missiler ned i vandet fra 10-20 meters højde - fascinerende! Der ud over så vi også pingviner og brydehvaler (billeder følger). Tilbage på land kunne jeg opleve en fuldstændig lukket by med tusindvis af mennesker, det store juleoptag blev nemlig afholdt. Auckland er da også så småt begyndt at pynte op til jul, indtil videre er der ikke helt så meget som derhjemme, men til gengæld er det nogle noget større modeller - eksempelvis en Mercedes som juletræsfod på et maleri!
Lige et "aber dabei": Tog turen gennem en lille bypark på vej hjem og hvad kan man så opleve pippe om kap med solsorte og gråspurve - kæmpe isfugle naturligvis :-D FANTASTISK!
- comments
Mette Eriksen Hej søde Louise Godt du er kommet godt der ned og at alt virker til at forløbe fint... her er alt jo bare hvidt og vores næser løber Varme hilsener fra det kolde Dk fra Mette
Dinna Bælum Hejsa. .....Fagre nye verden. Ser lige om jeg kan finde ud af at skrive her:-). Har lige været inde og se dine billeder. Det ser jo bare helt fantastisk ud. Jeg håber du har det rigtigt godt og nyder det i fulde drag. Det lader jo til at du allerede er ude at opleve en masse spændende ting. Hvaler, vulkaner og juleoptog i plus grader. Håber du ligger en masser flere billeder ind. Vi ved jo at du er er super fotograf, der ikke holder tilbage med at trykker på "udløseren":-)). Kæmpe knus fra mig.
Dinna Bælum .....og det virkede:-))
Susanne Hej Louise Sikke en masse du allerede har oplevet. Tak for muligheden for at følge med i din rejse her på bloggen. Rigtig smart. :) Her er sne og sne og sne og sne. Det er flot, men gør det noget besærligt at komme ud til Thor og i det hele taget ride, så han må hellere få vinterferie. :) Ka du ha det godt. Kh Susanne
Louise @ Mette: Mange tak og ja det går rigtig fint NZ er et ganske ligetil land at rejse i, så nej ikke de store problemer :) @ Dinna: Godt at se at u har fundet her ind :) Tusind tak, det kan jeg love dig for at der nok skal komme ;) hehe. @ Susanne: Ja der sker da lidt hver dag, kan slet ikke lade være :) Det var så lidt, tror også at det bliver en rigtig god dagbog for mig selv. Hehe, lidt julehygge skader vel ikke, men lyder godt nok vildt at det allerede er så slemt, men har også lige hørt i nyhederne her nede, at hele Europa nærmest er i undtagelsestilstand! Sender lige noget varme op til jer alle tre :) Knuz