Lørdag den 1. oktober

Det blev ikke til endnu en Fergburger i lørdags, så den havde jeg stadig til gode :-D

Søndag begyndte jeg noget planlægning der er nemlig rigtig mange tracks jeg gerne vil gå her nede i denne del af landet, så jeg tilbragte formiddagen med at finde ud af hvilke der var tale om inden jeg gik ned på DOC-kontoret for at spørge til forholdene. Det var ikke just gode nyheder, mange af ruterne er stadig lukket pga. høje pas med lavinefare. De fleste af dem åbner først den 25. oktober og så er et par af dem allerede fuldt booket. Så nu må jeg til at prioritere og ikke mindst planlægge!

I kælderen i den samme bygning skulle min fødselsdag planlægges, jeg ville tilbringe dagen på ski. Jeg var bestemt ikke den eneste med den ide og det tog en rum tid før det blev min tur. Heldigvis kunne de hjælpe med det hele - ski, støvler, liftkort og transport. Jeg valgte den billigste løsning hvad angik ski - backpackertilbudet, hvilket indebærer leje af sidste års modeller, hvilket var mig fuldstændig ligegyldigt, det ville stadig være 10 nyere end mit eget udstyr! Skiene havde været noget af det bedste sidste år, men støvlerne var desværre en anden sag. Hun fandt lidt forskellige støvler frem til mig, men de passe slet ikke og var alt for stramme. Til sidst fandt hun et par frem der tydeligvis ikke var en del af den billige ordning og hun sagde, at hvis ikke de duede, kunne hun ikke hjælpe mig. De passede heldigvis, men jeg var naturligvis stadig meget spændt på hvor meget smerte de ville give mig.

Bagefter gik jeg en runde i byen, jeg ville se om jeg kunne finde et sted at spise til aften på min fødselsdag. Jeg havde lyst til noget fra havet og en af fiskerestauranterne havde også et rigtig godt renomme, men de var alle ret dyre. Jeg gik i supermarkedet for at handle lidt og endte med at blive enig med mig selv om, blot at købe et par lækre ting der var lette at tilberede og så nyde det når jeg kom ned fra pisterne. Jeg købte også ind til at lave en æbletærte.

På min fødselsdag skulle jeg rigtig tidligt op, før kl. 6, for at nå min bus der skulle tage mig op til Cardrona Alpine Resort (http://www.cardrona.com/) der ligger 5 kvarters kørsel fra byen. Buschaufføren var dog ikke videre hjælpsom og meget utålmodig og jeg endte åbenbart med at give ham den forkerte del af min billet uden han kommaterede på det. Så da gik op for at få mit liftkort havde jeg den forkerte billet. Damen i billetsalget ringede til busselskabet og jeg fik at vide at chaufføren ville vente på mig ved bussen, pudsigt nok mødte jeg dog chaufføren da jeg kun var kommet halvvejs - var han seriøst gået fra bussen efter han havde fået at vide at jeg ville komme tilbage til den? Han havde travlt med at belære mig og jeg måtte være meget insisterende for at få svar på et par spørgsmål. Jeg fik mit liftkort, men da jeg ville tage skiene på ude ved liften viste det sig at være de forkerte ski. Tilbage ved billetsalget/informationen havde de ikke fået andre henvendelser om forkerte ski og jeg gik ind til skiudlejningen på bjerget. De havde heller ingen henvendelser fået og sendte mig ned i den anden ende af butikken for at spørge, jeg måtte vente lidt da han var på telefonen, men heller ikke han havde fået nogen henvendelser. Jeg gik tilbage op hvor jeg kom ind for at få en til at indstille disse ski til at passe mig, det den samme type ski de var bare 10 cm. længere. Manden der kom hen til mig kunne fortælle at han netop havde indstillet mine ski til ham der havde fået dem. Jeg havde ingen opringning fået fra informationen og bad ham indstille disse til mig og han var ganske hjælpsom. Endelig klar til at stå på ski!

Det var super flot solskin og jeg satte pris på mine lange ski da de fleste pister var blå og dermed ikke ret udfordrende og de lange ski sørge for lidt ekstra fart så jeg lidt hurtigere fik lidt sjov på pisten. Der var ikke super mange pister at vælge imellem (http://www.cardrona.com/images/stories/cardrona/cardrona_trail_map.pdf), efter Europæisk standard. Det hjalp ikke at den nederste lift var lukket pga. for lidt sne og den midterste optaget af noget konkurrence og der dermed kun var to lifter åbne, men det passede vist ok til to dages skiløb. Ud på dagen faldt jeg i snak med et Australsk par, Dafni og Tony på vej op i liften. De havde deres børn med der var lidt yngre end mig og spurgte om jeg ville løbe lidt sammen med dem. Det takkede jeg ja til, jeg havde stået på alle de pister jeg kunne finde og havde fået mig en kop kaffe, så lidt selskab ville da være dejligt. Vi løb et par ture inden vi tog ned på cafeen og Dafni gav en glüvein, mens vi vente på at børnene skulle gøre os selskab. Det var super hyggeligt og jeg blev også inviteret til at komme til Australien og arbejde på deres kreaturfarm de driver med heste. Vi løb et par sidste ture inden jeg måtte sige pænt tak for i dag og løbe ned til min bus. Tilbage i byen fik jeg mine egne ski tilbage, så jeg måtte tage ned i butikken for at få dem genindstillede. Jeg havde dog været så glad for de længere ski at jeg fik dem byttet til en længere model.

På hostlet gik jeg straks i gang med at bage æblekagen inden jeg begyndte på min aftensmad. Jeg skulle stege nogle tigerrejer i lidt olie, hvidløg og krydderri. Lave en dressing til og så skulle begge dele i en moden avokado - MUMS. Jeg havde også købt et lækket stykke ost, nogle oliven fra delikatessen og et frisk flutes, nåh ja, og så naturligvis en god flaske vin :-D Det var alt sammen super lækkert og jeg spiste til jeg var ved at eksplodere. Det eneste minus var, at jeg bestemt ikke havde lyst til æblekage bagefter, så den måtte blive genopvarmet dagen efter.

Tirsdag skulle jeg også tidligt op og op på bjerget. Det var stadig solskin, men oppe på bjerget blæste det en stiv pelikan. Hvad der var tilbage af løs sne blev blæst af pisterne og det var stort set ren is og det var ikke spor sjov at sidde på liften :-( Det varede ikke længe før jeg tog min første kaffepause, inden jeg skulle mødes med Angie der arbejder på hostlet. Jeg nåede lige et par ture under stoleliften inden jeg fangede Angie. Hun så ikke glad ud, hun står på snowboard og det er endnu sværere at stå på is på et board end på skiene. Vi løb et par ture indend et igen blev tid til en kaffe pause. Angie sagde at vi kunne prøve den anden lift, men hvis det var det samme der ville hun sikkert tage ned igen. Vinden tog lidt af og solen smeltede lidt af isen så man kunne få lidt bid, så vi fik nogle gode ture ved den anden lift Dagens motto blev "Rather slush then ice!". Jeg fandt også en pist der dog stadig var noget iset, men noget mere stejl så lidt mere udfordring. Sidst på dagen tog vinden fat igen og stoleliften dinglede så meget, at ski og boards til tider ramte masterne - jeg tror aldrig jeg har oplevet noget lignende. Vi blev enige om at tage en sidste tur sammen og så ville jeg lige tage en tur mere på den stejle. Det blev dog aldrig til noget for vinden tog så meget til at liften gik i stå med os på den. Jeg tro at vi sad på den en god halv time uden at flytte os, hvilket var pisse koldt og virkelig hårdt for benene da der ikke var nogle støtter til fødderne og den hårde vind satte endnu mere pres på, heldigvis var det da den stil med puder på sæderne. Da vi endelig kom op til toppe havde jeg ingen følelse tilbage i mine ben og vi havde ikke mere tid og måtte løbe direkte ned til bussen.

Jeg måtte modvilligt aflevere ski og støvler tilbage, specielt ville jeg nødig af med støvlerne jeg havde kunnet stå i stort set uden smerter (http://www.atomicsnow.com/en-US/Stories/2010_Home_3_1_LiveFit.aspx). Det hjalp dog uden tvivl at pisterne ikke var så udfordrende, men det ændrede ikke at jeg næsten havde to smertefri dage :-D

Jeg skulle have rester til aftensmad, men jeg smuttede i supermarkedet og købte nogle friske grønne muslinger (http://en.wikipedia.org/wiki/New_Zealand_green-lipped_mussel) jeg vidste at de havde på tilbud. Så endnu engang fik jeg mig en rigtig lækker aftensmad og denne gang var der heldigvis plads til kage jeg delte med de andre på hostlet (http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=11760).

Da jeg gik fra supermarkedet havde jeg pludselig fået ondt i min hofte og da jeg passerede kiropraktoren gik jeg ind og fik en tid onsdag. Tilbage på hostlet overhørte jeg dog min værelseskammerat Sunae, booke sit elastikspring og jeg tænkte at det sikkert ville være en god ide også at tage mit spring INDEN jeg tog til kiropraktor. Jeg bookede derfor mit elastikspring til onsdag og ringede og ændrede min aftale med kiropraktoren til torsdag.

Sunae og jeg gik sammen ned til AJ Hackett's (http://www.bungy.co.nz/) bus der skulle tage os ud til Kawarau Bridge (http://da.wikipedia.org/wiki/Kawarau_Bridge). Springet er langt fra det største spring, men blot 43 m. til gengæld er det det første kommercielle elastikspring i verden og området er bestemt også værd at tage et kig på. Kawarau Bridge går over floden af samme navn der løber igennem en kløft der sjovt nok også hedder det samme. Kløften umiddelbart efter broen blev også brugt i Ringenes Herre i scenen "The Pillars of the Kings" (http://www.youtube.com/watch?v=FuBDfTFQquQ&noredirect=1). Da vi ankom, var det dog ikke den lags jeg havde i tankerne, men naturligvis udelukkende det at jeg om lidt ville springe ud fra den bro, det håbede jeg da at jeg ville være i stand til! Vi kiggede lidt fra udkigsplatformen på de andre der sprang og her mødte vi pudsigt nok et amerikansk par der også boede på vores hostel. De var flinke nok til at tage vores kameraer og tage nogle billeder af os. Så Sunae og jeg begav os op på broen og fik seletøj på. Om benene fik man dog blot et håndklæde og et velcrobånd, hvilket overraskede min noget og gjorde mig smule utryg! Da jeg sad der i buret og blev spændt ind begyndte adrenalinen virkelig at flyde og jeg måtte fokusere en del på min vejrtrækning. Det værste var dog at gå på afsatsen, men det var jeg godt klar over at det ville være, så jeg fokuserede på den næste bro mens jeg trippede ud til kanten. Man får lidt hjælp på vej med en nedtælling fra 5 og den hjælper virkelig når en hel bro tæller ned, man får også et ganske let tryg i lænden, men det lige det der skal til for at man sætter fra. Jeg lavede en supermand og jeg er helt vild med det billede der kom ud af det. Jeg havde sagt at jeg gerne ville røre vandet, men da jeg havde et godt afsæt fra broen nåede jeg ikke helt derned. Det var dog noget af en oplevelse at se det turkise vand komme tættere og tættere på. Da jeg blev samlet op i båden rystede jeg over det hele og det var bestemt ikke let da de bad mig rejse mig og træde ud af selen - i en gummibåd med rystende ben!!! Da jeg kom op til udsigtsplatformen rystede jeg stadig og var stadig høj efter mit spring.

Sunae og jeg gik ind for at se vores billeder og optagelsen af os, jeg regnede dog ikke med at jeg ville betale for dem, men jeg skulle da lige se dem. Det var sjovt at se, men flere af billederne var uskarpe så jeg ville bestemt ikke betale for dem, specielt ikke da dem parret tog så ud til at være ganske gode. Vi var en større gruppe der stod i kø da buschaufføren kom ned og mindede os om at bussen kørte om 5 min. Da jeg havde fået min t-shirt var klokken 14 og bussen skulle køre, så jeg rendte op for at bede ham vente på de andre der stadig stod i kø. Da jeg kom op på parkeringspladsen kunne jeg dog konstatere at han allerede var kørt. Det viste sig at var kørt mens overhalvdelen af gruppen stod i kø og hans kolleger blev meget sure, jeg overhørte også en sige, at nu skrev hun altså en klage for han gjorde det hele tiden! Vi fik en gratis kop kaffe og gik hen og satte os mens de prøvede at finde en løsning, for der ville nemlig heller ikke være plads til os alle på den næste bus.

Jeg overvejede om jeg skulle prøve springet igen, spring nr. 2 får man nemlig til en tredjedel af prisen. Normalt skal det dog være samme dag, men jeg syntes at det ville være lidt træls når nu der var alle disse problemer med at få os transporteret tilbage. Jeg spurgte mig for og fik at vide at jeg godt ville kunne få det billigere spring dagen efter. Jeg talte lidt med Sunae om det, hun skulle under ingen omstændigheder prøve igen og hun kunne knap huske selve springet. Jeg besluttede mig dog for at tage imod tilbuddet, for jeg havde bestemt haft en fed oplevelse. Vi blev kørt tilbage i en sprit nu bus der stadig havde plasticovertræk over sæderne. Jeg er næsten sikker på at han kun sagde ja til at køre os tilbage for at få lov til at køre den første tur i sin nye bus ;-)

Da adrenalinen efterhånden tog af blev jeg også træt og jeg endte med at tage mig en lur og da jeg stod op igen syntes jeg bestemt at jeg havde fortjent en Fergburger :-D Denne gang blev det til et Tropical Swine da jeg sidst prøvede en Southern Swine (http://www.fergburger.com/menu.html), den anden var endnu bedre end den første - MUMS!

Mit spring torsdag var noget tidligere på dagen, men rutinen var den samme, denne gang var dog langt fra så nervøs. Jeg søgte nogen der kunne tage mit billede og fandt nogle irer der gerne ville hjælpe. Jeg stod først på platformen og tog deres billeder og da den første kom op igen gav jeg ham mit kamera og gik selv op på broen. Adrenalinen pumpede langt fra lige så hårdt som dagen før, men da jeg stod på afsatsen var jeg bestemt nervøs! Også denne gang sagde jeg at jeg gerne ville røre vandet og så var jeg opsat på at vinke til kameraet i mit spring. Springet denne gang var en helt anden oplevelse og jeg var meget fokuseret på kameraet, heller ikke denne gang nåede jeg dog helt ned til vandet, jeg fik dog at vide at jeg var meget tæt på. På vej op ad trappen fik jeg en masse lykønskninger og jublen over mit spring og folk jeg aldrig havde set før kom hen og gav mig hånden eller et high 5 for et flot spring - fedt :-D Jeg fik mit kamera og tjekkede billederne, men desværre havde han vist kommet til at skifte indstillingen og havde hverken taget ret mange eller zoomet ind som jeg havde bedt om, men der var dog et enkelt men uskarpt billede. Jeg gik igen ind og så på de professionelle billeder og optagelse og denne gang var de langt bedre end dagen før og mange gange bedre end dem med mit eget kamera. Havde jeg købt billederne dagen før ville jeg kunne have fået disse gratis, men da jeg ikke gjorde, ville skulle betale fuld pris og kun få det en sæt da dem fra dagen før var blevet destrueret :-(

Der var ikke lang tid til bussen gik og den senere bus var for sen til at jeg kunne nå tilbage til min kiropraktoraftale, men jeg besluttede mig for alligevel at gå en tur langs floden og så måtte jeg blaffe tilbage. Det var super varmt og bestemt vejr til shorts :-) Turen varede et par timer og endte ved en "gammel" vingård. Jeg fik hurtig det første lift og jeg bad hende sætte mig af ved Lake Hayes (http://en.wikipedia.org/wiki/Lake_Hayes) da jeg om morgenen havde bemærket at den var blik stille. Jeg gik en lille runde og nød udsigten, inden jeg gik tilbage til vejen hvor jeg stillede mig i skygge, mens jeg ventede på mit næste lift. Han skulle desværre ikke hele vejen til Queenstown, men tog mig med til Frankton. Her skulle jeg så prøve at få et sidste lift, men selvom der var masser af trafik viste det sig ikke at være helt så let. Det lykkedes dog og jeg kom tilbage lige tidsnok til at finde nogle papirer til kiropraktoren.

Kiropraktoren var en helt anden type end den jeg havde set i Nelson og han var bestemt ikke imponeret af den behandling jeg havde fået der. Jeg fik en masse instrukser og han rettede mine led til på en noget mere håndfast måde. Han sagde også at han ikke mente at jeg havde så meget brug for en kiropraktor, men i stedet en fysioterapeut. Derfor fik jeg en tid hos fysioterapeuten dagen efter.

Tilbage på hostlet var jeg træt igen og fik efterhånden hovedpine så jeg tog mig en lur - lader vist til at blive en dårlig vane :-S Resten af aftenen stod den på planlægning - der er så meget jeg stadig gerne vil opleve.

I går døjede stadig med hovedpine og jeg brugte det meste af dagen med planlægning inden jeg tog til fysioterapeuten der bestemt fandt et par ømme punkter!

Senere ville jeg gerne booke en bil jeg gratis kan køre mellem to byen inden for et givet antal dage (http://www.transfercar.co.nz/). Desværre viste det sig hurtig at weekenden og slutningen på skisæsonen havde meldt sig og der var ikke flere til rådighed på den rute jeg gerne ville køre :-( så jeg bliver vist hængende et par dage mere, for jeg tror hurtig at det vil kunne betale sig at vente på en bil i stedet for at forsøge at komme til de steder med bussen.

I dag er vejret desværre blevet noget skod og indtil videre har jeg blot været endnu et smut til fysioterapeuten og så ellers siddet her med min pc.