Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 24. september
Jeg gik ned til busstoppestedet i går over en halv time før min bus skulle gå. Jeg ventede i 1½ time, men ingen bus. Jeg fik hjælp til at finde busselskabets telefonnummer og ringede til dem. Jeg fik at vide, at de ikke havde en afgang i dag :-S Det viste sig, at da jeg bookede havde jeg kunnet booke en bus der allerede var kørt 11 timer tidligere! Jeg havde booket mit hostel i Queenstown og ville derfor sikkert stadig skulle betale for det selvom jeg ikke nåede derned. Min eneste mulighed var at blaffe, det var dog gået hen og blevet lidt sent for det, da turen til Queenstown fra Fox Glacier er rimelig lang. Jeg prøvede dog mit held og indenfor en halv time stoppede Jim, der var en skolelærer fra Hari Hari. Han skulle hele vejen til Queenstown hvor han skulle besøge sine tre børn, men han havde et stop i Haast. Han satte mig derfor af i Haast hvor jeg kunne prøve at få et andet lift. Heller ikke i går var der mange biler på vejen og det lykkedes ikke rigtig, én bil kom dog forbi og de sagde at de ville tage mig med hvis jeg stadig stod der når de havde fået en kop kaffe. Inden de havde drukket deres kaffe kom Jim dog tilbage og tog mig med resten af vejen til Queenstown. Han var rigtig rar og stoppede flere gange på vejen så jeg kunne se og fotografere en udsigt eller et vandfald.
Da jeg havde tjekket ind på hostlet var mit næste punkt på dagsordnen at finde noget mad! Jeg blev mindet om, at Queenstown også er berømt for NZ's bedste burgers - Ferg Burger (http://www.fergburger.com/fullscreen.html), der ville sandsynligvis være en lang kø, men der var da ingen tvivl om, at det var der jeg skulle have aftensmad :-D Der var ingen tvivl om at man fik mere end hvad man betalte for og det var noget af et måltid og burgeren smagte super lækkert. Resten af aftenen tilbragte jeg foran tv-et hvor den stod på rugby og da alle andre var gået i seng blev jeg hængende lidt længere.
I dag har den så stået på planlægning, billeder, blog, internet, tøjvask osv. Jeg har dog ikke handlet endnu så der en god mulighed for at den igen står på en Ferg Burger :-D hehe.
- comments