Mandag den 12. september - moars fødselsdag

I dag blev vejret vist så godt som det kunne i disse dage og jeg besluttede mig for at stå tidligt op og tage op Lake Kaniere (http://www.doc.govt.nz/parks-and-recreation/places-to-visit/west-coast/hokitika-area/lake-kaniere-scenic-reserve/) og gå en tur. Bl.a kan man bestige en bakke/bjerg på 1100 m. - Mt. Tahua (http://www.jadecountry.co.nz/daytrips.html), der giver udsigt til både alperne og kysten, turen er meget stejl og tager 7 timer retur. Med al den regn der var kommet de sidste par dage ville forholdene på stien sikkert ikke være så gode og vejrudsigten lovede skyer. Derfor besluttede jeg mig for bare at se om jeg kunne komme derud og så se det an når jeg var derude, ellers kunne jeg jo bare gå en tur rundt om søen.

Lidt udenfor byen fik jeg mit første lift med en dame der skulle have sin søn i skole ude i Kaniere, her satte hun også mig af. På vejen op til søen var der ikke meget trafik, men det tog heldigvis ikke så lang tid før en bil stoppede. June var lokal og var selv på vej op for at bestige en bakke, men anden og mindre bakke, men med glimrende udsigt. Da det allerede var ved at blive overskyet sagde jeg ja tak til at bestige hendes bakke sammen med hende i stedet for Mt. Tahua. Det var en grusvej - McKays Creek Rd. og det tog 45 min. til toppen - June gjorde det for motionens skyld. June var rigtig sød og hyggelig at snakke med - når jeg havde luft til det :-P Hun fortalte at hun havde tre drenge på 3, 5 og 7 og at to af dem var med deres far lidt sydpå for at fiske, men pga. regnen kunne de nu ikke komme ud igen før vandstanden i floderne faldt.

June var noget bekymret for at efterlade mig her ude, da hun troede at jeg ville få svært ved at få et lift tilbage til byen. Hun tilbød at køre mig op til søen, som jeg naturligvis ikke kunne sige nej til. Skyerne havde samlet sig, men det gav en flot dybde i bakkerne omkring søen der fint reflekterede dem, så var det bare en skam at den ikke kunne reflektere de sneklædte bjerge. June kørte mig også lidt op langs søen for at vise mig Dorothy Falls (http://www.world-of-waterfalls.com/new-zealand-dorothy-falls.html). Selv June var imponeret af vandfaldet da der til tider åbenbart ikke er meget vand i det, men som det var i dag var åbenbart det mest spruttende hun selv havde set det od det selvom de ofte tager familien med herop.

I stedet for at køre med June tilbage til byen, satte hun mig af ved starten til Kaniere Water Race Walkway (http://www.doc.govt.nz/upload/documents/parks-and-recreation/tracks-and-walks/west-coast/kaniere-water-race-walkway-brochure.pdf) der både er en historisk, men stadig anvendt vandledning der leder vandet ned til Kaniere Forks Power station (http://www.tpower.co.nz/index.php?section=132). På vej op til søen var vi også stoppet hvor vandledningen løb forbi helt ude ved vejen, hævet over jorden i træbokse. Inden June satte mig stoppe hun også kort ved en anden del af kraftværket, tror nu at det var slusen hvor de leder vandet ud fra søen. Inden jeg blev sat af gav jeg June mit telefonnummer, hun var nemlig noget bekymret for at jeg ikke ville få et lift ud og ville ellers komme og hente mig. Jeg gav hende mit nummer, så jeg kunne berolige hende og fortælle når jeg VAR kommet ud!

Turen langs vandledningen var ret let og specielt den første del var meget velholdt og også den mest interessante del af turen. Vandledningen var delvis gravet og delvis lagt i en træramme og løb til tider sågar igennem tunneller gravet gennem bakkerne. Den løb mere på langs af bjerget end ned af det så hver gang et mindre vandløb tog den mere direkte vej ned og krydsede vanledningen, blev vandet enten ledt over eller under. Halvvejs på turen forsvandt vandet ind i bjerget mens stien fortsatte langs hvad der tydeligvis var den tidligere rute. Jeg så ikke vandet igen før nær ved enden for en kort stund, løb i sin kasse på toppen af bakken. Min rute tog mig tilbage ned ad en grusvej tilbage til Kaniere River og landevejen.

Der stort set ingen trafik og den næste 1½ time blev jeg passeret af en lastbil, en DOC-truck og én bil inden jeg endelig fik et lift umiddelbart før Kaniere by.

Det var nu fuldstændig overskyet og sågar begyndt at småregne, så jeg gik tilbage til hostlet for at få lidt at spise og en kop kaffe. Jeg skyndte mig ind til byen for at booke næste dags aktivitet - skære mit eget smykke af jadesten :-D Herfra smuttede jeg tilbage til et af gallerierne for at studere et design jeg godt kunne tænke mig at lade mig inspirere af. Det var kort før lukketid og ekspedienten blev hurtig opmærksom på mig. Jeg sagde ikke, at jeg var ved at stjæle et design, men blot at jeg fandt stykket interessant, hvilket jo også var korrekt. Hun fandt hurtig nøglerne frem for at vise mig det - det viste sig at være et stykke til næsten $ 1000 :-S Jeg kiggede lidt mere på det og sagde pænt tak inden jeg gik igen :-P hehe.

Jeg fortsatte over til turistkontoret for bl.a. at spørge til et lille sted lidt længere sydpå der består af et lille museum, en pub og et hostel og er kendt for deres roadkill mad med mottoet "You kill em - we´ll grill em". Der er intet andet i byen, men det lyder som om det er et lille besøg værd. Dagens sidste stop var biblioteket hvor jeg cruisede lidt på internettet. Det viste sig, at selvom min bus kører lige gennem den lille by, kan jeg ikke booke e tur dertil - hmmm…

Tilbage på hostlet skulle jeg have lavet nogle sketcher til min halskæde, inden jeg skulle ringe til min mor og ønske tillykke med fødselsdag.