Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 23. januar
Som tiden dog går her i Taupo. Her er ikke så meget at lave når vejret ikke arter sig, men det er der heller ikke i National Park som er mit næste stop.
Tirsdag aften tog jeg på en irsk pub med en gruppe fra hostlet. De havde quizaften og endnu en undskyldning for at drikke det halve af natten :-D
Onsdag var derfor naturligvis ikke til meget, vejret var ellers ok, men meget blæsende. Det endte derfor med Internet og vasketøj. Til aften havde Caroline, Alexander (bartender der bor på Carolines hostel) og jeg aftalt at hænge ud på hostlet. Caroline og jeg delte en box-vin og hang igen ud det meste af natten.
Caroline og jeg var enige om, at torsdag skulle vi gøre et eller andet ikke mindst fordi vejret var udmærket. Vi valgte derfor gåturen op til Aratiatia dæmningen på knap 15 km. Den sidste halvdel af turen var dog dybt uinteressant og specielt med tømmermænd! Da vi nåede op til strømfaldene og dæmningen var vi enige om, at det var det hele værd, vi var dog også enige om at finde et lift hjem :-) ikke mindst fordi klokken var 18. Jeg syntes at Caroline skulle prøve Burger Fuel så vi tog et stop for at få lidt aftensmad. Tilbage på Carolines hostel var jeg så smadret at jeg ved 21-tiden faldt i søvn siddende i en sofa, det blev derfor ikke til fest den aften - heldigvis!
En af rengøringspigerne på hostlet spurgte om jeg ville have et lift ud og bestige et bjerg bag byen (Mt. Tauhara) og se udsigten. Vejret var igen meget blæsende, men ellers fint så jeg tog med. Udsigten var helt fantastisk med bjerge, skove, marker, Taupo og hele søen. Til aften var jeg lige med et par stykker fra hostlet nede i byen, det var jo fredag :-D
Lørdag var vejret stadig meget blæsende, men der var et powerboat race nede på søen og det var helt sjovt at se indtil det begyndte at regne. Om aftenen regnede det kraftigt og jeg hang ud på hostlet med de andre og så en film.
I dag står det ned i stænger non stop! Jeg har aldrig set noget lignende, det regner som når himlen falder ned hjemme, men det ikke i byger og nu har det vitterlig konstant regnet sådan i et døgn! Jeg har lige ladet mig fortælle at det er fronten der huserede i Australien der har ramt os her nu - skal vist ikke regne med at kunne lave meget de næste dage heller :-( Derfor har jeg tilbragt hele dagen på museet der bl.a. har en udstilling om træindustriens historie i området. Den gratis guidede tur i byen blev dog aflyst :-P Nu vil jeg så hænge lidt mere ud på Mc Donalds med noget gratis internet og kaffe der mest af alt minder om deserter.
- comments