Lørdag den 5. februar

Jeg gjorde mig forhåbninger om at komme med på en kanotur ned af Wanganui River, der er kategoriseret som en af "The Greate Walks" her nede. Jeg havde tidligere fået et lift med en kvinde der havde sat mig i kontakt med en russiske pige (Maria), der var ved at planlægge en tur ned af floden. Det hele var efterhånden faldet på plads, men jeg havde problemer med at finde transport, for jeg skulle tilbage til National Park. Maria havde tidligere sagt, at de kunne hente mig, men trak i land et par dage senere da hun fandt ud af hvor langt der var. Mandag morgen stod jeg derfor tidligt op for at hænge ud i køkkenet og høre folk om der evt. var nogen der skulle den vej. Jeg var super heldig og faldt i snak med et ældre ægtepar der skulle den vej et par timer senere. Tilbage i National Park var vejret meget kedeligt og sammen med et par briter kørte vi hen og købte et par flasker vin og tilbragte resten af dagen med stille og rolig hygge.

Tirsdag morgen var vejret pludselig fuldstændig fantastisk og efter at have ringet hjem og sikret mig, at mine forældre var kommet godt hjem Ægypten og havde haft en god tur - på trods af demonstrationer der nede, valgte jeg at blaffe til Whakapapa Village for at gå endnu en tur i Tongariro National Park. Jeg gik op til Tama Lakes på den modsatte side af Mt. Doom, forbi Taranaki Falls og tilbage igen, en fin tur på 5 timer i fantastisk vejr.

Så blev det tid til det jeg var kommet tilbage til National Park for, en kanotur på Whanganui River :-D Maria hentede mig onsdag morgen og sammen med en anden russer (Vladimir) og manden i den familie Maria bor hos (Pete) kørte vi op og fik pakket alle vores ting til turen. Vi startede vores 88 km. "Whanganui Journey" fra Whakahoro, hvor vi skulle padle de første 37,5 km. til John Coull Hut. Padle er måske så meget sagt, i hvert fald sammenholdt med Gudenåen - den strækning af floden vi skulle på er en kategori I-II, altså med nogle rimelig spændende strømfald ind imellem :-) Pladsen vi skulle campere på var fuldstændig overrandt med rotter, men vi fik heldigvis sikret alle vores ting og mad fint i tønderne. Torsdag gik turen videre ned af floden, 30 km. til Tieke Kainga. På vejen tog vi et stop ved "The Bridge to Nowhere" - en bro der blev bygget efter 1. Verdenskrig hvor krigsveteranerne blev tildelt land op langs floden som de skulle kultivere. Man begyndte at anlægge en vej og byggede også denne bro, men efterhånden opgav soldaterne at dyrke jorden og i 1940 opgav regeringen fuldstændig projektet og de sidste soldater blev flyttet ud af området. Nu kan man så se denne bro fra 1936 der bogstaveligtalt ikke fører nogen steder hen. Vores anden campingplads var heldigvis ikke overrandt med rotter, men til gengæld var der masser af fingernemme pungrotter og dem lykkedes det at komme i noget af vores mad, men heldig kun nogle rester fra aftensmaden. Sidste dag på floden og vi skulle kun padle 20,5 km. til Pipiriki hvor vi ville blive hentet. Undervejs havde vi et stop ved nogle muddergrotter der sjovt nok var store grotter fyldt med blødt ler. I en af grotterne var der dog også et fint vandfald. Turen sluttede lige efter nogle større vandfald hvor vi havde fået at vide, at der var en 50/50 sandsynlighed for, at vi ville kæntre :-S Vi klarede os dog igennem, men en dansk familie formåede at tippe omkuld hele to gange :-) Dermed ikke sagt, at vi var tørre - langt fra! Jeg glædede mig derfor bare til at komme tilbage til hostlet og nyde en kop kaffe og en tur i et dejligt varmt spabad :-D NICE!

I dag har den stået på vasketøj inden jeg skal tilbringe 5 timer i en bus for at komme til Palmerston North hvor desværre er nødt til at tilbringe to dage inden jeg kan fortsætte til min egentlig destination der er New Plymouth :-(