Torsdag den 10. februar

Det lykkedes mig rent faktisk at komme til New Plymouth på trods af, at bussen måtte tage tre ekstra stop fordi den kogte og chaufføren glemte en passager der var en tur på toilettet.

Der var meget jeg gerne ville se og opleve i New Plymouth, men havde ikke så meget tid, så det har virkelig været et par aktive dage!!! Mandag lånte jeg derfor en cykel på hostlet og cyklede ind til byen. Efter jeg havde orienteret mig i informationscentret cyklede jeg en tur ud af promenaden og tilbage igen. Herefter gik turen igennem Pukekura Park der overraskede mig meget. Der var de typiske parkting i en meget frodigt og romantisk opsat, eksotiske planter, vandfald og meget mere, men ud over de ting man normalt vil forbinde med en bypark, var der store arealer med naturlig tæt vegetation, en zoo, en stor scene man virkelig kan stagedive fra ;-) og så var der en botanisk have med drivhuse tæt beplantet med eksotiske blomster såvel som masser af hjemmehørende planter, specielt bregner :-D Den kræver vist et ekstra besøg.

Derfor startede jeg tirsdag med et besøg i den botaniske have der var utrolig imponerende med huler, tunneller og masser af bregner :-D Jeg fortsatte ned i byen hvor en regnvejrsdag indbød til museumsbesøg. Derfor startede jeg i et mindre galleri der mest af alt solgte lokalt lavet brugskunst (Verge), herefter gik turen til det store Govett-Brewster Art Gallery der havde en ret flot fotoudstilling. Lige overfor lå Real Tart Gallery der udstiller og sælger malerier og mindre skulpturer af lokale kunstnere og var bestemt et besøg værd. Til sidst gik turen til det lokale museum Puke Ariki der havde en udstilling med alt lige fra militæruniformer og malkemaskiner til tandlægestol og teletubbies. De havde dog også en glimrende samling af maorigenstande og en rigtig fin naturhistorisk udstilling der bestemt er et besøg mere værd. Vejret var efterhånden blevet bedre og jeg tog bussen ned til Back Beah for at gå en tur og bestige Paritutu, der dog viste sig at være noget mere udfordrende end jeg havde regnet med og var dybest set rockclimbing. Da jeg nåede toppen opdage jeg dog at jeg havde mistet mit armbånd som jeg havde fået i julegave og var ved at tilføje NZ perler til. Efter lange overvejelser kom jeg frem til, at det måtte være røget af efter jeg havde taget min rygsæk af og låsen havde hængt i. Jeg kom også i tanke om, at jeg havde det på Real Tart og da jeg kom ud og tog rygsækken af, kom en bums op til mig og hang ud. Jeg følte mig overbevist om at det var der jeg havde mistet det, at bumsen havde set det og at jeg nok aldrig ville se det igen :-(

Onsdag morgen startede jeg med at ringe rundt til de forskellig gallerier og de havde fundet mit armbånd. Da jeg lige havde politianmeldt det blev det dog fundet på museet :-D Jubiiii! Vejret var ikke super, men det skulle klare op i løbet af dagen, så jeg fik et lift med kiwi op til Mt. Taranaki. Det lød til at han kendte turen, men det viste sig at være en 30 km detour for ham, men han nægtede at sætte mig af og finde et andet lift. I informationscentret for foden af bjerget var det stadig overskyet og bjerget ikke at se, jeg tog derfor en kop kaffe for at trække tiden så skyerne kunne forsvinde. Jeg tog også en omvej ned igennem skoven, men uden held da jeg nåede op over trægrænsen var jeg væk i skyer. Jeg tog det stille og roligt, men efter 5½ time var bjerget stadig væk i skyer og jeg kravlede ned igen. Jeg huskede at melde min tilbagekomst i bogen i infocentret, så de ikke satte en redningsaktion i gang, inden jeg fik et lift ned til Lake Mangamahoe. NU viste bjerget sig og efter jeg halvvejs var løbet ned til den anden ende af søen (en ellers to timer gåtur jeg klarede på 45 min.), fik jeg et par gode billeder af bjerget inden det igen forsvandt i skyerne.

I dag skal jeg fortsætte nordpå til Waitomo Caves, men først kl. 15. Derfor vil jeg benytte lejligheden og tage et ekstra besøg på museet, ikke mindst for at hente mit armbånd!!!