Så har jeg haft bopæl i Etiopien, Addis Ababa, i en måned.

Det er nu ikke først sket nu, men jeg kan med rette sige at jeg føler mig så godt som hjemme. Mange ting kører efterhånden på rutine, og områderne er mig velkendt nu. De særheder som jeg troede sværest at leve med, er blevet noget af det jeg holder mest af.

At ingen, absolut igen, overholder tidspunkter og aftalte dagordner.

At trafikken har sine egne uskrevne love. Hertil skal siges at jeg kun har set to lyskryds i hele Addis.

At alle gerne vil hilse på en, og snakke med en når man er hvid.

At man skal have terrængående fodtøj på det meste af tiden.

At vejret varierer fra højtstående sol, til enorme regnbyger.

At struktur er overvurderet, og impulsiv tankegang er foretrukket.

At fingrene er at foretrække frem for bestik.

At solen er oppe i præcis 12 timer, ikke mere, ikke mindre.

Dagene lyver af sted, og min afrejse synes allerede alt for tæt på. Det skal dog også siges i forlængelse dertil at afrejsen måske udskydes. For når man nu er blevet ganske forelsket i sit lille eventyr, og alligevel ikke har noget at skynde sig hjem til, så kan man vel ligeså godt blive lidt længere?

Grundet de travle dage er det heller ikke blevet til så mange blog indlæg. Men nu prøver jeg da at få kigget lidt tilbage på den sidste uge, og opdatere jer derhjemme.

Sidste uge var der en del sygdom på kontoret, så der var stille på aktivitets område. I stedet aflagde vi dog et besøg på Addis Ababa Universitet for at høre lidt om det at læse til Social worker her. Det er noget anderledes end et dansk skolesystem. Man skal starte ret tidligt på sin videregående uddannelse her, når man en vis alder og ønsker at starte, kan man ikke være sikker på at komme ind på uddannelsen. Hertil er der streng mødepligt, møder man ikke op til sine lektioner, er det ganske simpelt ud af vagten. Der er fuld tids undervisning, med godt 25-30 timers undervisning om ugen. Universitet er også noget større end de skoler jeg er vant til, og der er omkring 20.000 elever tilknyttet. Alle mine kolleger i IFSO har på den ene eller anden måde haft sin daglige gang på universitet igennem årene, så de kan fortælle lidt af hvert om de gode og dårlige sider af skolesystemet.

Herudover går mange af dagene på kontoret med faglig snak, og vidensdeling. Da jeg har kollegaer som arbejder indenfor mange forskellige felter. Vi har landbrugs eksperter, Konstruktions ansvarlige, Sundhed og velfærds eksperter, socialarbejdere, aktivitets ansvarlige, rådgivere, it folk, økonomi afdeling, indkomst genererende aktivitets ansvarlige og sikkert en del andre kasketter. Så vi deler pdf filer, dokumenter, notater og al den viden vi ellers kan grave frem. Det er ikke bare hyggeligt og sjovt at få viden om en masse forskellige områder, men det er også spændende at opleve hvordan alle disse områder komplimenterer hinanden, og er uundværlige i det helhedsorienterede arbejde.

Da min egen vejleder også var ramt af sygdom, fik jeg fredag tilbudt at følges med et andet projekt. Det er rådgivningsprojektet, som arbejder med støtte, rådgivning og sponsorprojekter til seksuelt misbrugte børn. Det var noget af en øjenåbner at være med ude i marken og se og høre om disse skæbner. Jeg vil dog ikke fortælle så meget om den historie her, da den har fået sin helt egen skrivelse.

Udenfor praktikken, går de fleste af hverdagene med at hænge ud i fitnesscentret, og i området heromkring. Som ofte indebærer det selvfølgelig fitness, men bagefter er det mad, kaffe, og snak med nogle af de skønne mennesker som jeg render ind i her.

Den forgangne weekend forgik i ret afslappet tempo med fitness lørdag formiddag, nogle timer på skype lørdag eftermiddag, og live musik om aftenen. Søndag tog vi nogle stykker ud og bade, fik god frokost bagefter, lidt cafehygge og så ellers hjem i seng og klar til endnu en uge.

I skrivende stund er dagen, og den nye uge lige startet, og vi er i gang med at planlægge de kommende aktiviteter. Et af de ansvarsområder jeg lige har fået, er at finde materiale til, og planlægge et lille journalist kursus for børn, som skal afholdes indenfor de næste par måneder. Kurset, eller workshoppen, skal hjælpe børnene til selv at formidle deres historier og oplevelser både nationalt og internationalt. Så vi skal både arbejde med formidling i skrift, tale og billeder. Udover dette, er der gang i brygning af morgenkaffen, der gøres allerede nu klar til frokosten, som altid serveres 12.30, og som regel indeholder den Injera, så der dufter himmelsk i hele kontorområdet.

Alle mine kollegaer er tilbage og er ved godt helbred og snakken går om weekendens oplevelser, politik, helbred og vind og vejr. Solen skinner ind af døren og tilbage herfra er der vist kun at ønske en god dag og uge til jer derhjemme, vi vil i hvert fald have endnu en skøn en af slagsen her.