Første dag i praktikken. Vi skal hentes ved hjemmet kl. 7.30, men den bliver dog ca 8.00 før vi bliver hentet, det er nu helt almindeligt her og man kan ligeså godt vænne sig til det. Vi får pakket bilen og kører mod kontoret, som ligger i den anden ende af byen. Og hvis jeg synes at byen havde været stressende de første dage, havde jeg intet set. Trafikken i Addis er noget al det jeg vil kalde kaotisk, sindssyg og uoverskuelig (jeg forstår nu, hvorfor den søde betjent hjemme i Herning, frarådte mig at sætte mig bag rattet her i byen!) Vi kommer dog frem med alt i behold, takket være en meget erfaren chauffør fra IFSO.

Så kommer jeg endelig ind til det som skal være min base det næste stykke tid. Jeg bliver introduceret for mine kommende kollegaer og masser af andre mennesker som sidder på kontorerne og arbejder med at skabe bedre levevilkår for børn og familier i Addis og omegn. Her skal jeg nok falde til. Jeg melder med dette samme ud at jeg sådan set bare gerne vil deltage i så mange ting som overhovedet muligt, og det bliver taget alvorligt, for jeg bliver med det samme tilbudt at komme med ud til et møde i en woreda, som er et lokalt samfunds system. Som det er IFSOs mål at nå de børn som bor i udkanten af byen, de såkaldte sub-cities, skal vi køre langt og ad veje som jeg før kun har set kunstigt skabt til SUV kørsel. Vi kører dog i en Toyota, som dog også klarer jobbet udmærket, men man bliver rystet godt igennem.

Mødet er med den uddannelses ansvarlige i woreda 1, og mødet handler om en ny skole som skal bygges. Det er blevet bestemt hvor den ligge, og nu skal diverse entreprenører så byde ind på jobbet, og der skal uddannes lærere, hvis jeg heldig kommer det hele til at ske mens jeg er her. Herefter skal samme mand med ud og besøge nogle af hans andre sub-city skoler, hvor der projekter og tiltag i gang i samarbejde med iFSO.

Første skole vi kommer til, er man ved at bygge et toilet til de små klasser, da de lige nu deler toilet faciliteter med de større klasser. Byggeriet er godt i gang og forhåbentlig snart færdig. Det er noget anderledes skoleforhold at komme til. Jeg besøger en af de små klasser (3-4 år gamle) Klasse lokalet er ca 10 kvm, og der er godt 30 børn i klassen som sidder i rundkreds på det hårde betongulv. Det er dog ingen hindring for at skrue godt op for smilene, når nu der er en foreign på besøg. På samme skole bliver jeg også tilbudt muligheden for at indgå i mit første projekt. Skolen kører en række efter skole aktiviteter/grupper, hvor eleverne, og i nogle tilfælde lærere, kan opkvalificere og specialisere sig indenfor en række områder. Der er blandt andet ICT gruppe, børns rettigheds gruppe, hiv gruppe, aids gruppe, læse gruppe. Jeg må selv vælge hvilken/hvilke grupper jeg vil være med til at arbejde for at køre og støtte, men rektoren vil meget gerne have mig på ICT, så jeg kan hjælpe hans lærere med at få IT egenskaber, og det kan man jo ikke sige nej til. Yderligere beder jeg om at komme med i aids gruppen, så jeg kan lære hvordan børnene selv arbejder med denne komplekse sag.

Så går turen videre til den næste skole, som ligger (tro det eller ej) længere ude end den anden skole. Den ligger i endnu et af de områder hvor jeg ikke helt kan tyde om der rives ned eller bygges op, men de andre i bilen fortæller at der by udvides. Skolen ligger lige midt i al byggeriet. Der er frikvarter da vi kommer, og et væld af børn overalt. Skolen er på størrelse med min folkeskole, hvor vi var omkring 150 elever, jeg spørger derfor hvor mange der går her, nærmeste svar er et sted mellem 1000 og 1500. Det er blevet et vigtigt politisk emne at få børn i skole, så man må derfor fylde de skoler der er. Et af IFSOs projekter her, er at bygge en ekstra vandpost. Nu hvor der er flere og flere elever, skal de alle kunne fylde vand på deres flasker i pauserne. Som vi går rundt, bliver flere og flere børn nysgerrige, og jeg får at vide at dette er et af de fjerne områder, er der mange af børnene som knap har hørt om eller set en hvid. Oveni det, er flere af børnene dybt fascinerede af de mange malerier på min krop, og så er de vilde med at give hånd og sige `Hello, how are you, what you name is?` på det bedste engelsk de kan. Til sidst er vi omringet af så mange børn, at underviserne knap kan kalde dem ind til time, og vi beslutter at det nok er tid til at køre tilbage til kontoret til frokost.

Efter frokost på kontoret får vi også kigget på de opgaver som vi allerede nu kan slå fast for mig forløb,

Jeg skal være en del af, og støtte fritidsklubberne på 4 skoler. Med fokus på ICT grupper og aids grupper.

Jeg skal være med til at planlægge, og tage del i en undervisningstur for nogle studerende. Turen går til et lokalområde et sted udenfor Addis, hvor målet med turen er læring om et bestemt emne.

Jeg skal være med til at genopfriske teorien om systematisk sagsarbejde for en tidligere gruppe uddannede para-workers, samt deltage i hele genopfriskningsforløbet. (som er den kommende weekend 9.+10. marts.

Jeg skal være med i træning af en gruppe nye para-workers.

Jeg skal være med til at træne og uddanne lærere til den/de nye skoler som er på vej. Herunder give dem redskaber i eksempelvis kommunikation.

Jeg skal hjælpe til at linke det arbejde som grupperne laver i henholdsvis hiv og aids grupperne.

Jeg skal være med til at planlægge og udføre en workshop for børn om aktiv deltagelse.

Jeg skal være med til at hjælpe unge uden arbejde til at blive entreprenører, og starte deres eget, og give værktøjer og ideer til den slags.

Jeg skal hjælpe til at "give børn en stemme" hvilket er løbende workshops hvor vi via forskellige formidlingsværktøjer som skrift og tegne, hjælper børn til at fortælle deres historie.

Udover disse planlagte områder, vil der være løbende møder og aktiviteter, som jeg kobles fra og til. Men indtil da er det meget rart at vide nærmere hvad man skal have fingrene i.

I øvrigt blev mandag også den dag hvor jeg flyttede ind for mig selv. Eller det vil sige, at jeg bor i et guest house hos en familie. Ca. 5 minutters gang fra kontoret, så det passer mg fint. Dog skal området lige vænne sig til at der er flyttet e hvid ind, men mon ikke det kommer i løbet af de næste 4 måneder. IFSO har sørget for både køleskab og komfur, og jeg har eget bad. Vi fik købt en seng, og så har jeg ellers fået mig et lille hjem i en anden verden. Jeg har også fået simkort, og derved oprettet officielt etiopisk nummer. Nu mangler jeg vist kun internet, men den sag må vi vente med til i morgen. Dog har jeg strøm her, og kender ikke så mange endnu, så jeg kan derfor få tiden til at gå med at få skrevet lidt.

Det er spændende, sjovt, mærkeligt, vildt og lidt skræmmende at være i en ny verden for sig selv, men efterhånden som alting falder på plads, så ser det nu ud til at blive et forunderligt eventyr, fyldt med oplevelser.