Man begynder så småt at vende sig til det hele. Den lettere kaotiske trafik, den langsomme internet forbindelse, Stærk mad (også til morgenmad), effektiv kaffe, den bagende sol, støvet, folket, ja, det hele begynder så småt at blive hverdag. Selv nabolaget har vænnet sig til at en hvid pige er flyttet ind, og folk hilser og vinker når man går forbi. Faderen i huset spørger mig hver gang han ser mig om jeg mangler noget, jeg skal bare sige til.

Som alt det praktiske er ved at være faldet på plads, er det også rart at kunne fokusere på praktikken, og involvere mig i de mange projekter som IFSO har.

Onsdag var vi ude i udkanten af woredat 1, og når jeg siger udkanten, så menes der virkelig udkanten. Vi kørte så langt vi kunne i bil, men måtte af og gå meget af vejen. Det var nu meget rart at skulle gå rundt, og få rørt sig lidt (Løb og motionister er ikke en del af gade billedet her, og det ville nok også være for farligt) Vi skulle rundt i nogle bjerge og se forskellige sights. Blandt andet skulle vi se det sted hvor der skal bygges en ny skole til området, vi skulle se to forskellige vandposter, hvoraf det skal besluttes hvilken man vil opkvalificere. Området er beboet af farmers, med ca. 200-300 husstande med omkring 5 personer i hvert hjem, området dækker omkring 150.000 kvm., der er to vandposter i området, og man kan ikke altid regne med at der er vand i dem, vandet skal løbe dertil fra søerne omkring. Yderligere ligger de i lang afstand fra mange af husene. Det er som regel børnene som henter vand til familien, da forældrene er hjemme og passe de mindre børn og gården, for mange børn betyder det at de daglige timer hvor de skulle gå i skole, henter de i stedet vand.

Den første vandpost vi ankommer til, sidder yngre piger ved, og deres 3 æsler går omkring, de har ventet et par timer nu. Nede i bunden af vandposten ligger en lille vandpyt, blandet med mudder. Pigerne fortæller at hvis de er heldige er vandposten fyldt nok op til at de alle kan få vand om nogen timer. Man kommer ikke hjem med tomme vanddunke.

Selvom det er barske historier man hører på turen, er det nu også et smukt område vi går rundt i. Blandt andet kommer vi forbi et kæmpe figentræ. Det er afrikanske figner, som er mindre end dem vi kender, og så er de røde. Også her er der en vandpost, og nogen ældre børn er nede for at hente vand, de har deres mindre søskende med, som render og leger. Vi er omringet af træer, bjerge og en fantastisk blå himmel, så vi bliver lidt og holder børnene med selskab. Der kommer en dreng forbi som går bag en ensomt æsel med en pind, a vi skal i samme retning, går vi lidt bag ham. Vi bliver nysgerrige over hvorfor han går med kun ét æsel, men da vi forsøger at spørge ham, finder vi ud af at han er døv. Han forsøger dog med store fagter og høje lyde at forklare. De folk jeg følges med er blevet vant til at aflæse den slags, og de fortæller at det er er aggressivt æsel, og da han er døv, og derfor ikke kan bruges til meget, er det hans job at gå og passe det. Æslet har bidt ham flere gange, og revet noget af hans tøj itu, men han synes nu det er meget hyggeligt at gå rundt i bjergene alligevel.

Vores tur ender i en lille shop. En lerhytte med to bænke, men som har både cola og øl at sælge. Her serverer kvinden som ejer butikken, kolde colaer til os og embedsmændene fra woredaten. Noget af det som er fantastisk at opleve i udkants områderne, er at de mennesker som ofte har mindst, og hvor kårene synes mest trængt, er de som tilbyder både venlighed og alt hvad de ellers har. De sætter pris på gæsterne, og på det der sker i deres lokalområde. Kvinden har en lille dreng på 6 måneder (og nej, jeg måtte ikke få ham med) jeg tager et billede af drengen mens han sidder ved sin søster. Kvinden smiler og beder mig vente 5 minutter. Så tager hun barnet med bag et forhæng, og efter lidt tid kommer de ud igen. Hun har klædt sin dreng på i hans pæneste dragt, og vil gerne have et billede af ham mens han er fin. Der bliver taget mange billeder, og vi aftaler at når jeg kommer igen, så får hun billederne af sin dreng.

Herefter vender vi tilbage til kontoret. Her venter en ny spændende opgave. Et af de andre projekter som køres af IFSO er støttet af italienske sponsorer, og der er åbnet mulighed for at søge penge hjem til et større landbrugs projekt, som skal foretages ca. 400 km udenfor Addis. Direktøren vil gerne have at jeg også deltager og kommer med mine indput til den slags, mødet vil så foregå på Amhari og Engelsk. Vi sidder godt 10 personer om bordet, alle med hver deres baggrund og viden, og alles ideer og input bliver taget til efterretning. Det er spændende at indgå i den mere organisatoriske del af IFSO, og se hvordan man skal forme projektdokumenter når de skal tilpasses både Etiopisk standard og Italiensk standard. Noget af det som er meget særligt for NGOer i Etiopien, er at de på ingen måde må begive sig ud i politiske områder, for eksempel må de ikke "arbejde på at fremme ligestilling" da er en sag som ligger hos regeringen. Så der skal tænkes i alternativer når man beskriver projekterne.

Efter arbejde havde jeg fået sat en aftale op med en fyr jeg havde skrevet på med på couchsurfing. Michael er tidligere touristguide i både Addis og Etiopien, og jeg tænkte derfor at han nok ville være et meget godt sted at starte med et nyt bekendtskab. Han kender heldigvis også mit lokalområde, og vi mødes på en skole lige i nærheden af min bopæl. Vi går en tur rundt i nabolaget så jeg kan få det set, og ganske rigtigt så kan han fortælle en masse historier og vigtige ting og såvel Addis som Etiopien, og det er også helt rart at lærer nogen at kende. Michael har masser f venner i Addis, i masser af forskellige områder og brancher, så der er god mulighed for at lærer masser af folk at kende.

Strategi og fundraisingmødet fortsatte torsdag formiddag og et godt stykke op af dagen. Det er spændende at følge projekter som det her, og være med til at krydse fingre for at pengene når frem. Projektet skal biddrage til at fremme landbruget i området, til at bygge en skole, til at lave fortaler og oplysningsarbejde, og en række andre projekter. Alt sammen er med den primære vision at fremme uddannelseskvaliteten og mulighederne for kvinder og piger i området. En af de forhindringer som der er i øjeblikket, er at de ældre klasser har langt til skole, og på vejen dertil er der forhøjet risiko for at nogen af pigerne bliver kidnappet, og enten solgt videre eller taget med til andre lande. Derudover er der tilfælde af vold og misbrug og omsorgssvigt i nogen af familierne, samt et manglende kendskab til opdragelse og vigtigheden af uddannelse. Hånd i hånd med disse problematikker går fattigdom, tørke og sult, som i øjeblikket fylder meget hos farmerne.

Det er altså alvorlige problemer man ønsker at tage hånd om via en række projekter her hos IFSO. Dagen fortsatte også med projektudvikling på en række andre projekter, og med at udveksle ideer og erfaringer fra det praktiske felt i Danmark, og hvordan man gør her.

Alt i alt blev det i sandhed nole ganske begivenhedsrige dage man får sig, og indtrykkene, viden og oplevelser trænger sig hele tiden ind.