Profile
Blog
Photos
Videos
Planlægningsfasen er nu så småt gået i gang...
Uoverskueligt og enormt spændende på samme tid.
Hvad skal ordnes?
Forsikringer - særligt fordi min mor siger det
Bolig - hvor skal jeg bo indtil jeg rejser, hvor skal jeg bo dernede, hvor skal bo når jeg kommer hjem
Vacciner - skal stikkes med de vildeste sager, så jeg kan rejse med vished om godt helbred
Booke billetter - det ER Rocketscience at få til at passe sammen, på kryds og tværs af grænser
Søge visum - på ambassaden i Sverige, hvor der hverken tales godt engelsk eller svensk, og hvor reglerne om visum synes skrevet i koder
Købe diverse - nogenlunde lige så uplanlagt som det her er beskrevet
Men altså.. det jeg ved er: Mit praktik forløb starter hos AC Børnehjælp i Århus, den 1. februar kl 9.00. I 45 år har AC Børnehjælp støttet særligt udsatte børn fra verdens fattigste lande til et bedre og mere værdigt liv i en familie. AC Børnehjælp er en selvejende, humanitær organisation, som yder international børnehjælp bl.a. i form af udviklingsprojekter og hjælpeprojekter, og som herudover varetager international adoptionshjælp. AC Børnehjælp søger at skabe handling, når det enkelte barns ret til at vokse op i en tryg og kærlig familie er truet.
Hos AC skal jeg lærer organisationen og dennes arbejde at kende, og jeg skal sætte mine læringsmål for arbejdet hos IFSO i Etiopien, disse projekter skal jeg bruge en lille måned på, hvor jeg følger folk i huset, gennemgår organisationens dokumenter, udarbejder dokumenter, deltager i møder, udarbejder uddannelsesplan og så videre i den dur.
Efter en lille måned hos AC, der starter rejsen. Jeg skal til Etiopien, nærmere bestemt hovedstaden Addis Abeba (bare kaldet Addis) her skal jeg være fra slut februar ish, og 4 måneder frem. Her skal jeg så lave lidt af hvert.
Her skal jeg blandt andet være en del af:
Workshops og træning af familier og lokalsamfund, med forskellige former for problematikker, eksempelvis gode forældreroller, forældreansvar, prævention mv.
Facilitere og motivere grupperinger i lokalsamfundet som kan agere rollemodeller og ambassadører indenfor forskellige sundhedsfaglige områder
Tværfagligt samarbejde og koordinering med andre organisationer i området.
Skabe, varetage og vedligeholde efter skole aktiviteter og events for børn og unge
Få børn fra projekterne til at formidle deres historier videre
Deltage i, og bidrage til at opstart af et dokumenterings system i organisationen
Rekruttere frivillige til projekter og events
Den primære gruppe for arbejdet er noget lignende 5000 børn og unge, og deres familier. Godt 2000 kvinder og 250 mænd. sekundær målgruppe er lokalsamfundet, NGOer, institutioner, politiet mv.
Udover de planlagte opgaver, venter der selvfølgelig et eventyr. Både fordi jeg skal i praktik et sted hvor alt kan ske, fra den ene dag til den anden, og fordi det bliver et eventyr, og mn er velkommen til at følge med i både planlægning, tanker om turen, eventyret mv. herinde.
- comments