Fredag formiddag fik jeg endelig slået et smut forbi Dansk Flygtningehjælps kontor i Addis. Jeg havde ikke helt advaret om at jeg kom, men jeg havde besluttet at man nok gerne måtte kigge forbi. Det var også gange rigtigt antaget, og da jeg endelig fandt den stor port med de velkendte klistermærker, blev jeg også budt indenfor. Jeg lagde kortene på bordet og fortalte at jeg egentlig bare kom forbi fordi jeg var nysgerrig, men det var heldigvis helt i orden, og der blev skabt tid til alle mine spørgsmål, og til at de kunne fortælle historier.

Jeg blev bekræftet i en masse ting, og jeg fik en hel del viden om flygtninge situationen i både Etiopien, og på Afrikas horn, som jeg ikke anede. Blandt andet var det meget overraskende for mig at der i Etiopien er hele 200.000 internt fordrevne. Hertil er der omkring 96,634 flygtninge i landet.

Dansk Flygtningehjælp arbejder på Afrikas Horn og i Yemen og koordinerer aktiviteterne i regionen fra et regionskontor i Nairobi, Kenya. Kontoret i Kenyas hovestad fungerer som et knudepunkt for hjælpearbejdet i regionen, og er udover at være base for Dansk Flygtningehjælp - kendt som DRC udenfor Danmarks grænser - også hjemsted for minerydningsenheden Danish Demining Group (DDG)

Dansk Flygtningehjælps engagement i regionen startede i 1998 i Somaliland. De første aktiviteter handlede om at levere humanitær bistand til nødlidende somaliere og andre befolkningsgrupper fordrevet på grund af krig og væbnet konflikt i Somalia.
I 2005 startede Dansk Flygtningehjælps arbejde i Kenya. Dadab i den nordøstlige del af landet, ligger på grænsen til Somalia, og er et område, der huser verdens største flygtningelejr. Dadab flygtningelejrene blev etableret i 1991 efter at borgerkrig brød ud i Somalia, og huser i dag mere end 500.000 mennesker. I 2008 startede Dansk Flygtningehjælp nye aktiviteter i Yemen. Indsatsen på den arabiske halvø omfatter projekter til støtte for konfliktramte befolkningsgrupper og internt fordrevne. Derudover arbejder Dansk Flygtningehjælp med en række tiltag, der sigter mod at støtte og beskytte somaliere og andre asylansøgere samt migranter, der ankommer til Yemens kyster fra Afrika.

I 2009 blev der op startet kontorer i Etiopien, hvor hjælpeaktiviteter finder sted til støtte for somaliske flygtninge og lokale værtssamfund i Jijiga og Dolo Ado regionerne, der grænser op til Somalia. De seneste aktiviteter i Etiopien handler om nødhjælp til nye strømme af fordrevne civile , der er flygtet fra konfliktramte områder i Sydsudan, for at søge hjælp og beskyttelse i Gambella i det vestlige Etiopien.

Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i Etiopien siden 2010 og har på kort tid skabt et solidt fundament for at kunne levere nødhjælp med kort varsel. Arbejdet i Etiopien handler om at yde støtte til somaliske flygtninge og etiopiske værtssamfund, og senest også til nye grupper af fordrevne fra Sydsudan. Dansk Flygtningehjælp implementerer direkte i alle områder af Etiopien, hvor hjælpearbejde finder sted.

Jijiga ligger i det nordøstlige Etiopien på grænsen til Somalia, og var Dansk Flygtningehjælps første indsatsområde i landet. Nødhjælpsaktiviteter startede i Jijiga i 2010 til støtte for somaliske flygtninge. Kort efter fulgte nye projekter i Dolo Ado i 2011, da tørke og hungersnød tvang store strømme af somaliere over grænsen til Etiopien. Siden 2011 har Dansk Flygtningehjælp yderligere lanceret integreret nødhjælps- og rehabiliteringsarbejde i Gambella i det vestlige Etiopien, hvor sydsudanesiske fordrevne søger tilflugt på grund af etniske uroligheder og væbnet konflikt i deres hjemland.

For at sikre bæredygtige løsninger og accepterede nødhjælpsindsatser arbejder Dansk Flygtningehjælp tæt sammen med den etiopiske regerings flygtningemyndighed ARRA - et partnerskab, der giver Dansk Flygtningehjælp mulighed for at spille en vigtig rolle i forhold til at sikre indsatser, der tager hensyn til særlige behov og krav i landet.

Siden krig brød ud i Somalia i 1991 har somaliske flygtninge har søgt tilflugt i Jijiga, i det nordøstlige Etiopien nær grænsen til Somalia. Her er der i dag store koncentrationer af flygtninge, både som følge af konflikt, men også tilbagevendende tørke i Somalia. Behovet for humanitær bistand i Jijiga er fortsat omfattende, og Dansk Flygtningehjælp arbejder med indsatser, der retter sig mod både somaliske flygtninge og de etiopiske værtssamfund. Der er udpræget mangel på ressourcer i Jijiga og de somaliske flygtninge samt befolkningen her er i vidt omfang afhængige ekstern bistand.

Dansk Flygtningehjælp har implementeret programmer i Jijiga, der sikrer somaliske flygtninge og etiopiske værtssamfund adgang til vand og sanitet, og som introducerer undervisning i basal hygiejne. Desuden arbejder Dansk Flygtningehjælp med at forbedre levevilkår og introducere nye indkomstmuligheder blandt både flygtninge og værtssamfund i og omkring Kebribeyah, Sheder, og Aw Barre flygtningelejrene.

I 2012 introducerede Dansk Flygtningehjælp sit CDRD program - Community Driven Recovery and Development, der bygger på et samarbejde med lokalsamfund om langsigtede udviklingsindsatser. CDRD programmet har et stærkt fokus på kapacitetsopbygning, der skal styrke lokal indflydelse og deltagelse i beslutningsprocesser.

Dolo Ado ligger i det sydlige Etiopien i Mandera-trekanten - en grænseregion, hvor Etiopien, Kenya, og det Sydlige Centrale Somalia mødes. Den langvarige og komplekse humanitære krise i denne region overskrider nationale grænser og gør befolkningerne her meget sårbare over for konsekvenser af klimaforandringer, og tilbagevendende tørke og oversvømmelser.

Området er traditionelt hjemsted for kvægavlere. Konsekvenser af naturkatastrofer, klankonflikter og spændinger mellem stater i regionen har imidlertid undermineret det traditionelle levebrød og efterladt befolkninger på tværs af disse grænser med manglende modstandskraft og i vidt omfang ude af stand til at klare sig på grund af udbredt fattigdom. Årtiers borgerkrig i Somalia har forværret følgerne af tørken og ført til yderligere tilstrømning af somaliere til Etiopien, hvor mange søger tilflugt i flygtningelejre i Dolo Ado området.

Dansk Flygtningehjælp var involveret i de indledende forsyninger og første internationale reaktioner i regionen på den humanitære krise i kølvandet på tørke og hungersnød i 2011. Den massive tilstrømning af somaliere også til Dolo Ado-området i 2010-2011 førte til omfattende behov for nødhjælp og støtte til flygtninge såvel som til værtssamfund, hvor nye store flygtningebosættelser skød op på kort tid. I samarbejde med UNHCR uddelte Dansk Flygtningehjælp blandt andet nødhjælpspakker med presenninger, tæpper, køkkenredskaber, dunke, sæbe mm til de tusindvis af mennesker, der ankom til de nye bebyggelser, ofte uden andet end det tøj, de havde på.

For at imødekomme den akutte mangel på husly for flygtninge, stod Dansk Flygtningehjælp for midlertidigt genhusning i Buramino lejren, en af de fem lejre, der er opstået i Dolo Ado-området. Ud over at give husly til somaliske flygtninge tilbød Dansk Flygtningehjælp støtte til at udvikle nye indtægtsmuligheder og såkaldte projekter, der kunne give nødlidende en midlertidig indtægt i forbindelse med forskellige mindre beskæftigelsesprojekter. Et eksempel på bestræbelserne på at afbøde potentielle spændinger og forbedre relationer mellem flygtninge og værtsbefolkning er såkaldte Quick Impact Projects (QIP) udviklet på grundlag af lokale høringer og i tråd med lokale traditioner og kultur.

For at lette presset på arbejdet omkring registrering af de mange nye flygtninge, byggede Dansk Flygtningehjælp et modtagecenter efter anmodning fra UNHCR. Modtagecentret består af 40 midlertidige strukturer og kan huse op til 80 familier ad gangen i løbet af flygtninge-registreringsprocessen.

Gambella ligger i det vestlige Etiopien på grænsen til Sydsudan. Det er et isoleret og stort set overset område af Etiopien med begrænset infrastruktur og få ressourcer til rådighed. Situationen i denne del af Etiopien gør det vanskeligt for befolkningen her, at håndtere presset fra den seneste tilstrømning af sydsudanesere. Etniske spændinger og uroligheder i omstridte områder i Sydsudan er årsagen til denne humanitære krise, der har udviklet sig og ført til at tusinder af civile har krydset grænsen til Etiopien. I Gambella lever mange lokalsamfund i forvejen på et eksistensminumum og presset fra de mange sudanesiske asylansøgere gør det yderligere vanskeligt for lokalbefolkningen at opfylde deres egne behov. Situationen i Gambella har vist sig at kræve fortsat bistand og nødhjælp til både fordrevne sydsudanesere og etiopiske værtssamfund. Nødhjælp i Gambella inkluderer forsyning af rent vand, støtte til konstruktion af latriner, og grundlæggende hygiejneundervisning. Dansk Flygtningehjælp har desuden distribueret nødhjælpspakker og vandrensnings-sæt i området.

(Kilde; www.flygtning.dk og masser af spørgsmål ved mit besøg)

Det var sindssygt spændende at høre personalet fortælle om arbejdet, og indsatserne. Og jeg er da heller ikke i tvivl om at det kunne være en fremtidig drømme arbejdsplads.

Herudover var det også en god mulighed for at få udvekslet erfaringer om det humanitære arbejde i Etiopien. Jeg har efterhånden mødt en del mennesker som arbejder i NGOer og i humanitære indsatser, og desværre går det igen at rigtig meget politik her i landet, fra partnere, nationale og internationale myndigheder. Man skal passe på og træde ret vrsomt, men alligevel har man også en opgave man gerne vil have udført. En af de love som har spændt ben for mange organisationer, var den nyligt fremsatte lov om 70/30, som skrev at alle organisationer skulle bruge 70% af deres formue på aktiviteter og tiltag, og at man kun måtte bruge 30% på administration, som altså tæller løn, papir og kuglepenne, husleje og en del andre praktiske sager. Det betyder også at der skulle skæres i praktiske sager som skulle bruges i forbindelse med aktiviteter. Mange NGOer var nødt til at dreje nøglen efter dette tiltag, og de som blev tilbage var tvunget til stor omstruktureringer.

I forlængelse hertil er det strengt forbudt for NGOer at bevæge sig ind på politiske områder, såsom at være rettighedsforkæmpere, lave fortaler arbejde osv. Dette er blot nogle af de områder og love som kan gøre det vanskeligt at arbejde her i landet, og som jeg fik snakket en hel del med folkene hos DRC omkring.

Alt i alt et spændende og givende visit, og jeg gik derfra med endnu mere at tænke over!

Sidst vil jeg da ogsa lige redegore for min overskrift, da 2013 blev aret hvor Dansk Flygtningehjælp er pa Global Journals NGO Top100 liste blandt 450 førende NGO'er rundt om i verden. Pa listen indtog Flygtningehjalpen faktisk pladsen som. Nr. 1 i verden blandt de humanitære ngo'er og nr. fire I verden på tværs af alle sektorer.

Listen er lavet efter grundig gennemgang af sammenlignelige dokumentationer og analyser omkring tre kriterier, nemlig effektivitet, innovation og bæredygtighed.