Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg så småt begyndt at bygge grundstenene til min egen workshop som skal afholdes i slutningen af Maj måned. Ansvaret for workshoppen kom sig af at der på kontoret var end el snak om hvor de skulle finde en journalist, jeg spurgte til hvad de skulle bruge denne, og fik at vide at der skal afholdes to workshops for børn.
Den ene workshop skal børnene lære hvordan de udtrykker sig selv, deres historie og deres holdninger. Det kan være udtryk på skrift, i maleroer, fotografi, dans eller musik. Der er ingen grænser. Den anden workshop skal handle om at kunne formidle det man udtrykker via diverse medier.
Jeg gav udtryk for at jeg da har en eller anden for erfaring med den slags, og straks fik jeg lov at give mig i kast med planlægning. Det allermest spændende ved at arbejde med projekter via IFSO er den deltager orienterede tilgang til både processer, målgruppe og arbejdsgang. Det er altså ikke nok at synes at man har et godt projekt, stille sig ved en tavle og formidle en masse budskaber og værktøjer til børnene. Der skal være lærerige lege, deltagende debatter og alle resultater skal findes af deltagerne selv.
Jeg var heller ikke i tvivl om at jeg derfor skulle bruge hele formidlings workshoppen på deltagende video (Participatory video) som jeg selv var på workshop i for et års tid siden, og derfor havde rigeligt materiale omkring. Udover dette var den workshop ansvarlige fra dengang også behjælpelig på mail med gode råd.
Deltagende video er en række teknikker til at inddrage en gruppe eller et samfund i udformningen og skabe deres egen film. Ideen bag dette er, at det at lave en video er nemt og tilgængeligt, og er en fantastisk måde at bringe folk sammen for at udforske spørgsmål, bekymringer eller bare at være kreativ og fortælle historier. I participatorisk video skal deltagere lave deres egen film, hvor de kan forme emner i overensstemmelse med deres egen følelse af hvad der er vigtigt, og de kan også kontrollere, hvordan de vil blive repræsenteret.
Det er endt med at være et tre dages program, hvor børnene fra første minut har kameraet i egen hånd, og via en række lege, lærer at håndtere kameraet, de lærer på egen hånd at arbejde med lyd og lys, og de lærer via øvelser, hvordan de opbygger en historie. Den sidste dag skal så gå med at lave en endelig film om et emne de selv vælger.
Udover at lærer at filme og formidle deres budskab eller historie, er der selvfølgelig også en masse teambuilding og sjov i de mange lege, så der også sker en masse personlig udvikling og der dannes fællesskaber.
Når workshoppen er slut efterlader vi materiale til at børn og unge i området kan lærer andre om deltagende video, og på den måde spreder det sig forhåbentlig. Herudover får de selvfølgelig også deres egne film, ligesom vi tager dem med og formidler dem til verden.
Yderligere er vores håb at vi via en lille facebook kampagne, kan få folk i Danmark til at sponsorere gamle digital kameraer og videokameraer som vi så kan give til gruppen, så de kan fortsætte med at lave film når de har budskaber de gerne vil have ud til andre.
Jeg glæder mig helt vildt til at se hvad det ender ud i, og hvilke film vi kommer til at stå med. Og jeg glæder mig til at høre hvad børnene har at fortælle.
Med masser af gåpåmod fra at bygge første projektdokument op, og sammensætte alle variabler, har jeg lige nu gang i udformningen af den anden workshop og projektdokumentet hertil.
Indtil nu kommer det til at indeholde en masse kommunikations lege, lege og aktiviteter hvor børnene skal lære sig selv at kende og finde ind til deres egne ønsker og drømme, og så skal der være en masse intro til de forskellige måder som man kan formidle et budskab på.
Den sidstnævnte workshop skal afholdes inden video workshoppen, og derfor er det selvfølgelig håbet at nogle af deres udtryks metoder, bringes med videre til de mange film.
Udover dette, som er lidt mit første egenhånds projekt, så er der ellers gang i både homeworkclubs, hjemmebesøg, projektudvikling, opbygning af skoler og meget andet. Det hele er så spændende at man mange dage ønsker at arbejdsdagen slet ikke slutter!
Så er det dg heldigt at jeg efterhånden er rendt ind i en del ildsjæle og græsrødder hernede, og vi er selvfølgelig også begyndt at projektudvikle lidt J
- comments