Profile
Blog
Photos
Videos
Frida, Daniel og børnene gik i løbet af formiddagen ned i byen. Denne gang var målet Ben Yehuda, der her i Jerusalem svarer til gågaden i Aarhus. Vi havde aftalt med dem, at vi ville møde dem kl. 13.30 til frokost dernede. Og det endte med at blive til frokost på McDonalds. McDonalds var iøvrigt ofte frekventeret af Frida og Daniel, da de var i Jerusalem for ca. 14 år siden. Men bemærkelsesværdig at være i Jerusalem, og så gå på restaurant på McDonalds. Gad vide, hvor mange turister, der har gjort det.
Efterfølgende købte Maria og jeg israelske sandaler, og hermed har vi alle bort set fra Frida nogle sådanne. Derefter tog vi ud til shuken, der jo er det jødiske marked. Idag var det proppet af mennesker. Vi fik da også gjort nogle køb her.
I aften gik Frida og Daniel ud at spise for bagefter at se lysshovet i Tower of David (Citadellet). Imens har vi passet deres 4 dejlige børn. I skrivende stund sover de alle trygt.
- comments