Profile
Blog
Photos
Videos
Idag har det været udafhængihedsdag her i Israel. Dvs. at man har fejret Israels oprettelse som stat. Den kvikke læser vil imidlertid sige, at det jo er d. 14. maj, men sådan forholder det sig ikke. Uafhængighedsdagen - Ha'Atzma'ut - regnes efter den jødiske kalender og er dermed d. 3. eller 5. dag i måneden Iyar, og dagen falder efter den gregorisnake kalender i år på d. 26. april. Vi er jo heller ikke i det herrens år 2012, men er efter jødisk kalender i året 5772.
Uafhængighedsdagen manifesterede sig i går aftes med høj musik her i kvarteret. Idag har vi et par gange set lavtgående fly i luften, men ellers har dagen været præget af, at der har været meget lidt trafik i gaderne. Balaganstreet ("kaosgade") også med sit rette navn Agrippas har været usædvanlig tom for biler. Det er ellers den gade, der er præget af et til tider uforligneligt kaos grundet de mange bybusser.
Dagen idag har også været præget af, at vi nu har fået nyt besøg - dette af Marias søster, hendes mand og deres fire børn. Med dem travede vi gennem kunstnerkvarteret ned til og igennem Den gamle By. Vi startede i den arabiske basar, gik forbi - og ind i - Den danske Kirke (St. Georges Chapel - Redeemer Church). Herefter gik vi Gravkirken grundigt efter for efterfølgende at spise vores frokost i en araberrestaurant ved Damaskusporten. Anton - den yngste af børnene på knap et år - blev passet af ejeren af restauranten, mens vi spiste - vist nok til stor glæde for dem begge. Afslutningen på byturen blev Gordons Gravhave, hvorefter vi gik hjemad. Da "nogle" på vejen blev meget trætte tog vi letbanen, gik gennem shuken og tog til sidst bussen fra Agrippas - en af de iøvrigt få busser, der kørte idag.
- comments