Profile
Blog
Photos
Videos
Det startede natten til onsdag. Storm og regn. Om morgenen onsdag var regnen stoppet, men til gængæld var luften ved middagstid fyldt med støv og sigtbarhenden meget ringe. Dertil kom, at temperaturen droppede markant til under 10 grader (om dagen).
Onsdag var Maria ellers i suppekøkkenet og Erik i en lejlighed. Det var hundekoldt i suppekøkkenet, og der var meget at se til. Samtidig var der sang og musik af andre, der ikke så nødvendigheden af en indsats særlig meget. I lejligheden var der malerarbejde hos en etioper - en enlig mor omkring 30 med en teenagedatter. Lejligheden var iøvrigt uopvarmet og isoleringen ikke til stede.
Onsdag eftermiddag startede regnen igen, og nu har det regnet uafbrudt et døgn. Vores terasse optræder efterhånden som et badebassin. Her i eftermiddags kl. 14 (torsdag) var temperaturen 3,9 grader jf. det israelske meteorologiske institut. Blogbilledet er derfor en iturevet paraply. Dem ser man undertiden på veje og gader hernede.
Det dårlige vejr blev anvendt til at se holocaustmuseet Yad Vashem. Det var en utrolig tankevækkende oplevelse og også meget skræmmende at se, at udviklingen i Europa kunne gå så galt i 30'erne og 40'erne. Faktisk løb tårerne ned af øjnene på Maria på et tidspunkt, da indtrykkene blev for mange. Men alt i alt en meget tankevækkende tur tilbage i tiden. Samtidig gav det også et fundamentalt indtryk af, hvorfor staten Israel blev til.
Angående vejret håber vi på, at det i løbet af aftenen igen betynder at blive bedre. Regnen ser ud til at stilne af nu. Men det skal dog også siges, at for israelerne er regnen faktisk en god ting. Vandreservoirerne bliver således fyldt op, og en stor del af sommeren er det meget tørt hernede.
- comments
Inge Munk Møller Håber I snart får tørvejr og varme. - Mikkel har det fortsat godt. Kh far og mor