Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen igår var uden de store begivenheder. Det blev en dag, der stod i afslapningens tegn.
Idag har vi fået besøg igen. Det er Marias søster, hendes mand og deres fire børn, der er kommet på besøg. Maria og jeg havde lovet at tage til lufthavnen og modtage dem. Vi tog derfor bussen derud. Vi vidste imidlertid ikke, at det ikke var en egentlig lufthavnsbus, men vi vidste, at vi kunne komme til lufthavnen med den. Jeg sad ved siden af en soldat, og på et tidspunkt sagde jeg til ham: Var det ikke her, man skulle af for at komme af ved lufthavnen", hvilket han iøvrigt vist nok mente. Altså vi var kommet for langt og var ikke kommet af det rigtige sted. Senere erfarede vi, at vi faktisk var på vej til Netania, der er en by oppe ad kysten mellem Haifa og Tel Aviv. Nå. Men af kom vi. På den anden side af den firesporede vej var der et stoppested den anden vej, og så kom der vel en bus, der kørte tilbage igen. Og det gjorde der så efter lidt ventetid. Vi fandt lufthavnen, og vi fik sagt velkommen til de nye besøgende, og vi fandt også vejen tilbage til Jerusalem.
Det er naturligvis en mærkedag grundet vores besøg, men det er det faktisk også af en anden årsag. Det er idag israelerne markerer de faldne soldater i deres krige. En måde, vi mærkede det på, var, at der i bussen på vej hjem fra lufthavnen konstant blev spillet musik. Det viste sig, at radioen konstant idag har spillet musik uden afbrydelser. Det er en af måderne, dagen markeres på.
Her til aften er der til gengæld musik i gaderne og fyrværkeri. Årsagen er, at det i morgen er dagen, hvor Israels uafhængighed markeres, og festlighederne i den anledning starter allerede her i aften. Men mere om det i næste blog.
- comments