Profile
Blog
Photos
Videos
Nå. Bloggen blev ikke lavet i går. Jeg (Erik) gik ud som et lys kl. 10 i går aftes. Men det var også d. 28. april, og dermed min fødselsdag. Med d. 28. april mener jeg naturligvis efter den gregorianske kalender. Vi er godt nok i Israel, og her er der også en jødisk kalender. Hvilken dato min fødselsdag er efter den, ved jeg ikke, men det var måske en ide at undersøge det. Så kunne man jo fejre fødselsdag og få gaver to gange om året. Jeg kunne helt sikkert få mine niecer med på ideen.
Men som sagt havde jeg fødseldag, og det var absolut en af de gode af slagsen. Jeg blev vækket om morgenen af tre niecer, der sang fødselsdagssang med deres lillebror på omkring et år storsmilende i baggrunden. Og så fik jeg gaver. Herefter hed det morgenkaffe med mange flag - både danske og israelske på bordet. Og så stod den på "morgenhygge" resten af formiddagen. Rigtig dejligt.
Lidt over middag delte vi os. Frida og Daniel sammen med deres børn gik ud i byen. Faktisk fandt vi ud af ved aftenstid, at de havde gået en ret lang tur. De var gået helt om til Løveporten, uden om bymuren og rundt til Damaskusporten og derefter ind i Den gamle By. Og de kom først hjem i løbet af aftenen.
Maria og jeg nød herhjemme min fødselsdag med hygge resten af eftermiddagen, og først på aftenen gik vi ud i byen for at spise en god middag. Efterfølgende gik vi en tur i kvarteret her ved lejligheden, og vi fandt præsidentpaladsen. Det var iøvrigt ikke der, hvor vi først troede, men dog som sagt stadig her i kvarteret. Så vi bor faktisk tæt på præsidenten. Men hjem kom vi i løbet af aftenen, hvor vi fandt Frida og Daniel hjemme. Og så er vi tilbage ved starten af bloggen. Jeg gik ud som et lys og fik ikke lavet dagens blog.
- comments