Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen idag gik i suppekøkkenet. Så den bestod af tomater, agurker og kartofler. Nogen sådanne kan faktisk skrælles og snittes. Det har vi ihvertfald fundet ud af hernede.
Af særlige begivenheder idag kan vi nævne, at Sara, der er bornholmer og en af de unge fra Joffi-huset, blev tilbudt styling. I forbindelse med suppekøkkenet er der også en frisørsalon, og her blev Sara valgt ud som model, så hun fik lagt en flot makeup og endte med at måtte posere. Resultatet må vi sige blev uforlignelig.
På vej hjem fra suppekøkkenet går vi igennem shuken, der er det jødiske marked. Vi brugte tiden idag til at ose lidt her. Det er alt muligt, der kan købes. Der er boder med den flotteste frugt, nødder i store mængder, og der er kager og brød af forskellig slags. Og idag iøvrigt frisk hvidløg i meget store mængder. Man kender det vel på duften (lugten). Men der kan også købes kød og fisk. Det/de ligger naturligvis frit fremme til beskuelse. Derhjemme ville noget sådant nok næppe kunne tænkes.
Da vi kom hjem, havde malerholdet været igang. så vi kom hjem til et friskt malet værelse. Malerholdet havde været igang i vores værelse - og det "næsten" uden vi vidste det. Altså - vi havde ryddet op i forvejen og gjort klar til det.
Så alt i alt har det været en god dag.
- comments