Idag er det lørdag, det er sabat og dermed hviledag. Dette er også tiltrængt. Torsdag og fredag har vi således været på ørkentur.

Det startede torsdag morgen. Da tog vi hjemmefra og destinationen var Judæaørkenen omkring den sydlige del af Det døde Hav. Vores første stop på vejen derned var et udsigtspunkt i bjergene omkring Jeriko, og herfra var der en storslået udsigt ud over Jordandalen og ned over Jeriko. Jeriko er idag en af de største palæstinensiske byer.

Næste stop var kibbutzen Ein Gedi. Det er en større kibbutz, hvor der både er en naturpark og overnatingsmuligheder for turister. Der er både kibbutz-hotel og vandrehjem. Vores mål var naturparken. Fra parkeringspladsen gik vi ind i en stor kløft, hvor der var bademuligheder flere steder i det vandløb, der løb gennem kløften. Derudover var der dyr i kløften. Her så vi stenbukke (Nubian Ibexes) højt oppe på klippesiden over os. Der var Hyraxes, navnet på dansk kender vi ikke, men det er en stor forvokset mus på størrelse med en kanin, men uden store ører og hale. Vi kom helt tæt på dem. Og der var Orangevingede Beostære. Udsigten oppe fra kløften og ned over Det døde Hav var iøvrigt fantastisk.

Efterfølgende kørte vi sydpå, hvor vi så saltklipper, og derefter drejede vi ind i ørkenen. Det første sted vi gjorde holdt var på et udsigtspunkt - dette med en helt fantastisk udsigt ned over Det døde Hav. Vi så her et blankt hav, hvor de jordanske klipper, der var røde i aftensolen, spejlede sig i "havet". Efterfølgende kørte vi til en wadi (et udtørret flodleje), hvor vi gik en tur gennem wadien. Igen var det et fantastisk syn med stejle vægge til begge sider. Og endelig efter gåturen her kom vi til vores overnatningsted.

Overnatningsstedet var uden fri internet, det havde vi spurgt til hjemmefra. Der var heller ikke elektrisk lys, faktisk skulle vi lave mad over bål og overnatte i en sovepose i det fri kun med himmelens stjerner over os. Men det blev til en uforglemmelig oplevelse. På et tidspunkt blev det mørkt og vi gik til ro kun for at vågne, da solen stod op. Den blev således vores vækkeur.

Og apropos vækkeur. Den pågældende morgen gik israelerne over til sommertid. Det gjorde man i Danmark weekenden forinden. Denne weekend (altså forrige weekend) satte jeg som vanligt før en arbejdsdag mit vækkeur til kl. 6.30. Dette kun for at erfare, at vækkeuret i løbet af natten automatisk gik over til dansk sommertid, hvorfor det ringede kl. 5.30. Jeg kunne have kvalt det.

Men tilbage til ørkenturen. Vi vågnede mens solen langsomt stod op og en ny dag startede. Efter en kort morgenkaffe, der blev lavet over bålet, var vores første mål en machtesh. Israel har tre af dem. En machtesh er et stort krater, som man vel egentlig ikke helt ved, hvordan er dannet. Det største af dem er 35 km. langt og op mod 8 km. bredt. Den vi skulle se, var den nordlige og den mindste af dem. Igen var det et imponerende syn, og nede i bunden af det gik vi en lang tur gennem en wadi. Vi kørte derfra, og efterfølgende tog vi vores formiddagskaffe i en ørken, der virkede uendelig. Faktisk er det iøvrigt omkring 2/3 af Israel, der er ørkenområder.

Vores sidste større stop på turen var ved Det døde Hav. Her var der bademuligheder. Det var dejligt at få skyllet støvet af sig, men også en oplevelse at bade her i det meget salte vand.

Da vi kom hjem endte dagen med et hviiin. Det var fra Maria. Hun tog på en pose med en af vores soveposer, hverefter der fra posen kom en edderkop på vel omkring 7 cm. i omkreds. Vi fik den imidlertid slået ned med en sandal. Derefter var der kun at sove. Vi gik i seng kl. 9 i går aftes, og jeg (Erik) stop op kl. 9 her til morgen - og det helt uden vækkeur.