Profile
Blog
Photos
Videos
Så vågnede vi op med mine svigerforældre i huset. Vi startede med morgenmaden, hvor nogle af os fik budding - eller var det mon fromage. Det synes måske mærkeligt for nogle, men bægrene var egentlig købt som yogurt. Sådan er det at læse hebraisk, det lykkes ikke altid. Men godt at min svigerfar nu er her. Han er præst og læser faktisk hebraisk. At han så startede med at sige, at der stod mælk på flasken med grapejuice, er en mindre detalje, men så er der jo også plads til forbedringer.
Efter morgenmaden fik vi en lang tur i Jerusalem. Vi startede ved Maria Magdalene kirken, der er en russisk ortodoks kirke på Oliebjerget, som sjældent er åben, men her til morgen var et af tidspunkterne. Da vi kom, var en gudstjeneste lige ved at slutte, og præsterne stop på balkonen i, hvad er må siges at være røg og damp. Der blev ikke sparet på røgelsen. Men en flot kirke er det iøvrigt og en praktfuld udsigt deroppefra ned over Den gamle By og Tempelpladsen. Det var iøvrigt her vores skærtorsdagsaften sluttede.
Næste programpunkt var Hurvasynagogen. Hurva betyder ruin, og det er en synagoge med en helt utrolig historie. Omkring 1700 boede der ca. 1000 jøder i Jerusalem, og omkring dette tidspunkt flyttede 400 jøder hertil fra Europa. Det resulterede i, at man ønskede at bygge en synagoge. I år 1700 fik man startet og den første synagoge blev bygget. Men. Det var gjort for lånte penge, og da man havde fejlvurderet sin økonomiske formåen, kunne man ikke betale tilbage. Långiverne besluttede derfor at ødelægge synagogen. Derfor udtrykket hurva, da stedet i mange år lå hen som en ruin.
Herefter var der stille nogle år, hvorefter man igen i 1864 gik igang. Dette dog først efter at have betalt långiverne fra 1700-tallet først. Men en ny synagoge blev opført. Denne synagoge blev bombesprængt i 1948 af jordanerne. Herefter lå stedet igen hen nogle år som en ruin, indtil man i 2002 igen gik igang med at opføre den. Og den synagoge, der står der idag, blev først færdig i 2010. Men meget interesant at se den efter iøvrigt at have læst om den flere gange i danske aviser.
Efter frokosten gik vi gennem Zion-porten for at se Davisd grav. David var ham, der var konge for 3000 år siden og grundlagde Jerusalem som jødernes hovedstad. Her var der imidlertid ikke så meget at se som forventet, men vi fandt ud af, at rummet, hvor den sidste nadver angiveligt fandt sted, også var her. Så det fik vi set også. Herefter gik vi til Dormitionskirken, hvor vi fandt ud af, at Maria angiveligt havde levet efter Jesu død. Altså Jesu mor - ikke min kone.
Vi ville så se Schindlers grav og havde fundet ud af, hvor det var, men her kom vi til kirkegården til en port, der var lukket og låst. Som et godt alternativ, der iøvrigt ikke var på programmet idag, tog vi i stedet hen til Hanegalskirken. Hanegalskirken er bygget det sted, hvor apostlen Peter angiveligt havde tilbragt natten mellem skærtorsdag og langfredag, og hvor hanen galede tre gange om morgenen til Peters store fortrydelse.
Hanegalskiren var en stor positiv overraskelse. Det er en kirke, der ikke er 100 år gammel, og iøvrigt må det betegnes som to kirker bygget oven over hinanden, og egentlig er det meget flotte kirker. Nederst under begge kirker er der reminisenser fra romertiden, hvor der er et fangehul. Hvis Peter har befundet sig her og våget hele natten mellem skærtorsdag og langfredag kunne det være meget tænkeligt, at Jesus har befundet sig i det fangehul, som vi var nede i. En meget absurd tanke, men mange erindringer om tiden for 2000 år siden og de begivenheder, der der fandt sted, finder man mange steder her.
Sidste begivenhed ved Hanegalskirken blev, at svigerfar købte en messehagel (se foto andets steds). I forretningen ved Hanegalskirken havde de meget flotte messehageler, og med de priser, der er derhjemme og hernede, kan vi kun sige til dem derhjemme i menighedsrådet, at prisen hernede sammenlignet med den derhjemme kan vel egentlig betale en flybillet. Men det kan man jo så tænke over.
Sidste punkt idag var et besøg i vestmurstunellen, men her har vi, men iøvrigt ikke mine svigerforældre været. Vestmurstunellen er beskrevet i en tidligere blog.
- comments