Det er søndag. Det er hverdag og første arbejdsdag i ugen. Dette gælder også for os, selv om vi i gruppen har diskuteret det fornuftige i for os som danskere at arbejde om søndagen. Men det er det mest naturlige, når søndag efter israelske forhold er ugens første hverdag. Dermed bliver lørdagen, der er sabat, ugens helligdag og fridag.

Idag var vi derfor ude og male i en lejlighed. Det var hos en enlig israelsk kvinde omkring de 30 med to børn. Lejligheden var lille. To værelser og et køkken, men iøvrigt ingen stue. Lejligheden var vel på max 40 kvm., og her boede som sagt tre mennesker. Kvarteret, lejligheden ligger i, virkede nedslidt. Men kvinden, der var der stort set hele dagen, var meget imødekommende og positiv. Vi kunne snakke med hende, da hun kunne lidt engelsk. Hun tilbød både kaffe og drikkevarer i løbet af dagen og var meget glad for, at vi var der.

På et tidspunkt kom en gammel "gubbe" forbi hoveddøren. Han kunne kun tale hebræisk og spurgte gennem vores "værtinde", hvem vi var. Da han fik at vide, at vi var danskere, lyste han op i et smil. Og gennem vores "værtinde" fik vi at vide, at danskere var meget positive og gode mennekser mod jøderne. Det var dejligt at mærke den holdning hos en ældre israeler.

Nu er aftensmanden lige blevet nydt og her til aften, hviler vi ud.