Så er det sabat. Alt er lukket. Selv busserne kører ikke. Dog er der undtagelser. Man kan komme med de arabiske busser. Araberne har jo deres helligdag fredag. De arabiske busser kører fx mellem Betlehem og Den gamle byel og dermed lige forbi, hvor vi bor.

Men da det er sabat og dermed den jødiske helligdag, har også mange af de messianske menigheder (jøder der tror på Jesus som Messias) valgt lørdagen som den dag, hvor gudstjenesterne holdes. Vi gik derfor til gudstjeneste idag i en messiansk menighed. Den vi havde valgt, var meget stor, der kom således omkring 300 til gudstjenesten. Det var en meget levende gudstjeneste med sang og musik, men også med bøn, for dem der havde behov. Men det var også en lang gudstjeneste. Den varende 2½ time. Der var to prædikener. Den første over den tekst, der blev læst i synagogerne, så man også fik læst denne tekst. Den anden prædiken over et af brevene, og alene denne prædiken tog omkring 5 kvarter. (Så kan I lære det derhjemme kære præster). Prædikenerne var imidlertid meget fængslende, nærværende og bestemt ikke søvndyssende. Bl.a. var der et kort filmindslag i den sidste.

Efter gudstjeneste tog vi ned i den gamle bydel. Det er det gamle centrum inden for murene, hvor også Tempelbjerget ligger. Den gamle bydel er delt op i fire dele. En jødiske del, en kristen, en armensk og også en arabisk del. Og idag var alle forretninger, caféer mm. i den jødiske del lukket grundet sabat, mens der var en del leben i den arabiske del. Den gamle bydel gav stort indtryk at se. Dette både det arabiske marked, men naturligvis ikke mindst den jødiske del med grædemuren og de synagoger, der ligger der. Det gav et stort indtryk at se de steder, der er allerhelligst for jøderne, og hvor de var forment adgang før 1967. Og så endda se dem på en sabat, hvor der er ekstra meget liv her. Bl.a. ses mange af de "klassiske" jøder med deres sorte tøj, de lange slangekrøller og de sorte hovedbeklædninger.

Efter at have tilbragt en del tid i Den gamle Bydel tog vi hjem. Og det foregik i en araberbus og i arabernes tempo. Hvornår bussen kørte, vidste vi ikke, men den kører, når den kører. Vi var iøvrigt nok de eneste i bussen, der ikke var arabere.