Israel tur/retur

Endelig kom der noget godt ud af Ramadan, nemlig eid. Vi fik fri torsdag til tirsdag, hvor den muslimske befolkning er alt for travlt optaget af at spise til at kunne gå på arbejde eller i skole. Præcis som den danske jul. Vi besluttede at udnytte vores fridage til at tage nordpå og få set nogle af de steder, der ligger lidt for langt væk til en dagstur. Dagen inden vi skulle af sted, blev vi opmærksomme på, at det samtidig var jødisk nytår. Dette ville med garanti gøre turen lidt mere besværlig, da vi havde besluttet os for at tage til Haifa, der ligger i det nordlige Israel. Men vi tog af sted fulde af håb om, at det nok skulle lykkes. Da vi ankommer til busstationen i Jerusalem blev det håb hurtigt erstattet af en bange anelse, da alt var lukket. Vi forsøgte med plan B, der var at finde en biludlejer, så vi kunne køre selv. Men biludlejningsfirmaer holder naturligvis også lukket under helligdage. Efter en del forvirring endte vi en taxa, der tilbød at køre os hele vejen til en rimelig penge og vi takkede ja. Man skulle tro, at 1,5 time i en fin bil med aircon ville føles rart, men eftersom vi var fire piger klemt sammen på bagsædet, var det en lettelse, da vi endelig kunne slå dørene op i Haifa.

Det gik hurtigt op for os, at når man holder jødisk helligdag, så mener man det virkelig. ALT var lukket i en by, der ellers er kendt for at være fyldt med liv og masser af butikker. Tilsyneladende var alle indbyggere taget ud af byen, for den virkede umiddelbart mennesketom. Men det skulle ikke afholde os fra at vaske to timers rejsestøv af os, og vi satte kurs mod stranden. Det var imidlertid ikke muligt at få en taxa, fordi surprise surprise så holdt de også fri. Derfor endte vi på den nærmeste strand, som alle havde frarådet os at tage til, fordi den var snavset. Stranden var da heller ikke meget at råbe hurra for. Den lå midt i et havneområde, var på størrelse med et frimærke og omgivet af pigtråd. Men følelsen af at hoppe i vandet var intet mindre end fantastisk på trods af, at det ikke var videre kølende, da vandtemperaturen får det danske badevand til at minde om isvand.

I Haifa ligger nogle af verdens smukkeste haver, som vi naturligvis måtte se. Og det er ikke en overdrivelse. Haverne ligger på en bjergskråning med udsigt over hele Haifa og middelhavet. Det er bahai-troen, der står bag haverne og pilgrimme kommer hertil for frivilligt at arbejde i haven. Bahaiernes profet ligger begravet her, og fordi han tilbragte tre år i et underjordisk fængsel uden andet lys end et stearinlys, er haverne lavet så lyse som muligt uden skygge. Hvilket også betyder, at den guidede tur, der starter klokken 12, er en sveddryppende affære.

Derefter tog vi turen til Akka, der ligger et lille stykke længere nordpå. Vi skyndte os naturligvis på stranden, så vi kunne genvinde vores naturlige legemstemperatur, inden vi bevægede os på yderligere sightseeing. Vi mødtes med en flok franske studerende fra universitetet og indtog en fantastisk middag i den gamle by, der er utrolig charmerende. Byen ligger ud til vandet, og de små skæve gader ligner et sted, hvor tiden har stået stille de sidste 100 år. På grund af Eid var byen fyldt med glade mennesker, og vi måtte passe på ikke at blive kørt ned af de mange hestevogne, der strøg forbi os med fuld fart, høj musik og skrigende unger.

Næste destination var Nazareth, der skulle være hjemstavn for ham Jesus. Hyggelig by med små, snoede gader, hvor man sagtens kan forestille sig, at der har gået en langhåret gut rundt for et par tusind år siden og lavet vand til vin. Vores hostel lå i bygninger, der er flere hundrede år gamle. Tidligere var det hjem for rige arabere. Vores sovesal var imidlertid den tidligere stald, og det meste af førstesalen var brændt ned. Der var kun få af de ydre vægge tilbage, så der var ikke meget af tidligere tiders pomp og pragt over stedet. Det gav det imidlertid et råt udseende, og ejeren har indrettet det til et rigtig hyggeligt sted, hvor man straks får lyst til at slå sig ned og bestille en vandpibe. Der var imidlertid også hvad vi gjorde, efter at have besøgt hovedattraktionen i Nazareth. Det er en kirke, der er bygget på det sted, hvor den jomfruelige Maria skulle have fået besked om, at hun pludselig skulle var gravid med Helligånden. Vi indtog et fantastisk måltid i en restaurant, der ligger i et 120 år gammelt restaureret Ottomansk palæ. Stedet har fået god omtale, hvilket er fuldt berettiget, da maden var helt fantastisk. Vi endte vores aften tilbage på vores hostel. Der blev pulset løs på vandpibe samtidig med at den politiske situation blev heftig debatteret med ejeren af stedet. Han lever som araber på israelsk territorium, hvilket på ingen måde gør livet let. Som mange andre arabere bosiddende i Israel nægter han at stemme ved valg til Knesset. Han kan ikke døje synet af israelere, og forsøger så vidt muligt at få dem til at gå igen, hvis de kommer for at overnatte.

Når man bor på Vestbredden kan det virke helt forkert at rejse rundt i Israel, fordi man mange steder bor og spiser steder, der tidligere har været ejet af arabere, men som nu har israelske ejere. Steder som Haifa og Akka var tidligere byer, hvor palæstinensere tog på ferie til, men nu må de ikke kommer der. Da jeg fortalte mine nye samtale-partner om vores tur, fik hun et trist udtryk i ansigtet. Som palæstinenser har hun ingen mulighed for at besøge de steder, selvom det tidligere var hendes land. Det er en meget underlig følelse, at man som udlænding har mulighed for at komme steder, som landets folk ikke kan. Sådan burde det ikke være.

Vi endte vores lille ferie i Jenin, men det er en helt blog for sig, og jeg vil derfor runde af her, inden jeg skriver alle til døde :)