Zoologisk have a la Palæstina

Vestbredden er naturligvis andet end check points og besættelse. Her er også en vaskeægte zoologisk have. Det havde Nicola, min roomate, spottet i Lonely Planet - Og når det står i Lonely Planet, er det jo helt sikkert et besøg værd! Derfor besluttede vi at bruge vores lørdag på at finde denne fantastiske lille oase. Godt på vej til den rette destination spørger vi en af medpassagerne, om han ved, hvad zoologisk have hedder på arabisk. Han forklarer, at det hedder Zoo som på engelsk, og han videregiver informationen til chaufføren. Vi læner os trygt tilbage og venter roligt på at blive sat af lige uden for vores destination. Da bussen stopper, kan vi ikke rigtig se noget, der minder om en zoologisk have, men den hjælpsomme medpassager forvisser os om, at den er god nok. Da bussen er kørt, står vi tilbage på en støvet vej, hvor den eneste bebyggelse i nærheden er noget militærlignende bebyggelse med hegn og pigtråd rundt omkring. Vi henvender os til den israelske soldat, der står vagt, og for underholdningens skyld vil jeg gengive samtalen:

Os: Hej er det her indgangen til zoologisk have?

Soldat: Øøøhh nej, det er en militærbase. Det var godt, at I ikke var arabere, så havde jeg skudt jer. I ser fredelige ud.

Os: Hmmm…(ved ikke om vi skal grine eller græde) Ligger der en zoologisk have i nærheden, vi fik af vide, at det var her?

Soldat: Jeg ved ikke noget om en zoologisk have, men den nærmeste by kan godt minde om det, fordi folk altid smider sten efter mig.

Os: (Ved ikke om vi skal grine eller græde) Øøøh, okay hvor lang tid tager det at gå til byen?

Soldat: En halv times tid.

Vi forlader den hjælpsomme soldat og dropper idéen med at gå, da det er midt på dagen og cirka tusind grader varmt. Vi hopper ind i en taxa, og får med gebrokkent arabisk forklaret ham, at vi gerne vil til have med dyr - det lader imidlertid til, at han forstår det. Efter ti minutters tid ankommer vi til den storslåede have. Stedet er imidlertid tomt og ligner noget, der har været lukket længe. Vi får dog lov at komme ind, og efter lidt tid får vi da også øje på en giraf. Den viser sig imidlertid at være af plastik, og vi begynder at tvivle på, om vores lange tur har været spildt. Men så i det fjerne spotter jeg en vaskeægte levende zebra, og da vi kommer nærmere ser vi ikke bare en, men hele to zebraer, samt to gazeller. Og så starter turen for alvor, for nu har vi fundet alle dyrene. Her er både kænguruer, en flodhest, strudse, ugler, aber, en ensom kamel, og et hav af fugle. Påfugle vandrer omkring i haven som de eneste levende væsner uden for burene udover os. Der er masser af legeområder, og popcornmaskinen står stadig fremme, som om gæsterne var lige om hjørnet.

Dyrene ville med garanti misunde deres artsfæller i en dansk zoologisk have for de har ikke meget plads i de små bure. Her er bestemt arbejde for en adfærdsbiolog (katrine!). Efter en halv times tid har vi set hele haven og beslutter at vende hjem igen. Hvorfor den er tom finder vi aldrig ud af, men en af årsagerne kan være, at den by, den ligger i, har fået store økonomiske problemer, efter der blev bygget en stor grim mur hele vejen rundt om byen. Så selv en tur i zoologisk have ender på den måde med at handle om besættelse og politik. Sådan er det vist bare hernede.