Rikke og jeg har været hernede i over en måned nu og vi vil gerne undskylde den lange ventetid siden vores sidste blogindlæg, men vi har simpelthen haft så travlt. Vi har mødt så mange nye søde og flinke mennesker og vi har efterhånden fået styr på hvad det vil sige at gå på Victoria University. Vi keder os ikke, med både fuldt tryk på universitetet og i vores fritid er der sjældent en dag man ikke skal noget, men vi elsker det! Vi har fået mas...

Ugen starter stille og roligt ud med at Rikke skal lede videre efter et værelse og skal se på ikke mindre end 5 værelser i løbet af aftenen! Det ender med at hun finder et dejligt værelse, meget meget centralt i en stor lejlighed i to etager med fire andre lejere. Tirsdag aften var vi til Camillas, danskeren vi mødte søndagen før, afskedsfest. Vi spiste på en hyggelig tyrkisk restaurant, som Camilla havde valgt, og vi endte med at være en fin blandet...

Vi bruger resten af fredag aften på Cuba Street, som er en lang gågade, der udgør centrum for butikker og spisesteder i Wellington. Her finder man ikke de store tøjkæder, men derimod lokale designere og mindre special butikker, med hver deres niche. Stemningen er hyggelig og er præget af de gademusikere der dagligt stiller op og spiller. Vi finder ind til Cuba Streets fredagsmarked, som åbner hver fredag aften og består af boder med mad og mange former ...

Rikke og jeg sov længe dagen efter vi ankom, da vi begge var fuldstændig ødelagte efter turen herned. Hostellet er virkeligt flot, med store synlige bjælker, store træplanker på væggene, mørke lædermøbler og gulvtæpper overalt. Hostellet har desuden en stor sportsbar/restaurant som er åben for alle, hvor stemningen altid er livlig, som et resultat af den evindelige råben af sporten på de utrolig mange fjernsynsskærme. Det er selvfølgelig rugby d...